136 Bogfremstilling — Boghandel ger tvinges Tilrettelæggeren til Tider til at vælge en lille Skriftgrad uden Skydning, kompres Sats, for at Satsmængden kan gaa ind paa det mindst mulige Antal Ark à 16 Sider, medens en mere luksuspræget Bog kan sættes med en »flottere« Side. En Række andre typografiske Detailler maa iagttages, f. Eks. Titelbladets Opstilling, Formen for Kolumnetitler, Kapiteloverskrifter, Indholdsfortegnelse, Register og Noter etc. Omslaget kan være typografisk eller tegnet og er i sidste Tilfælde udenfor den typografiske Tilrettelæggelse. Skal Bogen illustreres, foretages en Bil. ledredaktion, og Klicheerne sættes i Arbejde i de ønskede Størrelser. Illustrationerne kan indsættes i Teksten eller trykkes for sig selv paa særlige Bilag. I det første Tilfælde maa Satsen ofte opsættes i Spalter, og Klicheerne indsættes ved Ombrydningen. Stregklicheer kan trykkes paa al Slags Papir, hvorimod Autotypier kræver Papir med en glat Overflade. Naar Tilrettelæggelsen er fastlagt, og Kalkulation af Omkostningerne er foretaget, kan den tekniske Fremstilling begynde, men Tilrettelæggeren maa nøje følge hver enkelt Fase. Tidligere blev alle Bøger sat i Haanden, nu anvendes Sættemaskinen oftest til Bogsats. Efterhaanden som de enkelte Ark bliver sat, trækkes Satsen af i Korrektur, og denne gennemlæses for Rettelse af Sætterfejl og redaktionelle Ændringer. Huskorrekturen læses af Trykkeriet, de følgende Korrekturer af Forfatter eller Oversætter. En sidste Revisionskorrektur læses af Trykkeriet før Trykningen. I Bogtrykmaskinen (Cylinderpressen) foretages Tilretningen, idet Udskydningen i Forvejen er sket. Umiddelbart før Trykningen tages nogle Aftræk af Satsen (Udhængsark), og endelig kan Trykningen finde Sted. Fra Bogtrykkeren gaar Materien til Bogbinderen, som foretager Overskæring af Arkene, Falsning, Kollationering og Hæftning, eventuelt Indbinding. Omslaget trykkes for sig i mindre Maskiner, ofte Digelpresser. Om de enkelte Funktioner henvises til de særlige Artikler. Selm ars Typografi, 1938; O. Andersen: Boghaandværket, 2. Udg., 1944; S. Unwin: Om Forlagsvirksomhed, ved E. Munksgaard, 1945; Bogtrykkerbogen, 1946. O. A. Bogførere, Betegnelse for de Boghandlere, der i Tiden efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse, først som Agenter for de større Bogtrykkere, senere som selvstændige Forret- ningsdrivende rejste med et i mindre Partier eller oplagsvis erhvervet Boglager fra By til By og midlertidigt opslog deres Boder i Herberger eller ved Kirker, jævnlig i Forbindelse med Markeder eller Messer. Ved Hjælp af Reklamesedler, der kendes helt tilbage til 1469, kundgjorde de deres Ankomst og Arten af deres Varelager. Efterhaanden som Boghandlerne i det 17. Aarhundrede blev fastboende, mistede Bogførerne deres Betydning. Bogførere kaldes i Nutiden nu og da Kolportører, der driver »ægte« Kolportage, d.v.s. paa Stedet leverer det solgte og modtager Betaling derfor. A. F. Bogguld. Se Bladguld. Boghandel, erhvervsmæssig Fremstilling af og Handel med Bøger. Deles i fire Hovedgrupper: → Forlagsboghandel, det producerende Led,- Sortimentsboghandel og → Kolportageboghandel, distribuerende Led, samt + Antikvarboghandel, Køb og Salg af brugte Bøger, dels gamle (udsolgte), dels endnu erholdelige fra Forlagene. To eller flere Grene findes ofte inden for samme Virksomhed, og til Sortimentsboghandelen er i flere Tilfælde knyttet Handel med Papir og andre beslægtede Artikler (blandet Bog- og Papirhandel), medens de langt færre Sortimentsforretninger, som kun fører Bøger, kaldes rene Boglader. I de nordiske Lande med deres hidtil stærkt centraliserede Forlagsboghandel sker Samhandelen mellem Forlag og Sortiment direkte uden andet Mellemled end Institutioner (Kommı1ssionsanstalter) for Fordeling af Boghandlernes Ordrer til Forlagene og samlet Afsendelse af de rekvirerede Bøger (jfr. dog B- Boghandlere). I de store Lande maa der til de ovenfor nævnte fire Grene føjes Kommissionærer med samme Funktioner som de nordiske Kommissionsanstalter samt en gros Boghandel i flere Former som Agents, Grossosortiment, Barsortiment. Medens Bogen, naar Haandskrifter opfattes som Bøger, kan følges ca. 5000 Aar tilbage i Tiden, strækker Boghandelens Historie sig kun over det halve Tidsrum, hvis ikke enkelte Vidnesbyrd om ægyptiske Bedemænds Salg af Dødebøger medregnes. Ca. 500 f. Kr. optræder de første Spor af græsk Boghandel, men allerede fra Aleksander den Stores Tid (356—323 f. Kr.) er Efterretningerne sikrere; der fandtes da i Athen baade fastboende og omrejsende Boghandlere, og Salg af Bøger til græske Kolonier omtales. Boghandel