Boghandleruddannelse — Bogkunst 153 Sverige. För Sverige gälla inga bestämda regler för bokhandlarutbildningen. Elevtiden är ej som i Danmark och Finland fixerad, utan växlar allt efter elevens skolunderbyggnad och fallenhet för yrket. För att bli antagen till elev vid »Svenska bokhandelsskolan« kräves dock minst ett års praktik. Förutom i bokhandelsskolan meddelas även undervisning per korrespondens. C.A. Fahlstedt: Hvad kan göras för att höja en bokhandlares ställning (Pro novitate, II, 1914, S. 276— 86). B. À. Boghistorie. I Modsætning til Litteraturhistorien, der beskæftiger sig med Bøgernes aandelige Indhold og deres Forfatteres Indsats i Aandshistorien, omfatter Boghistorien den historiske Udvikling af Bogen som materielt Objekt, dens ydre Form, dens Fremstilling og Udstyrelse: Papirets og andre Skrivematerialers Historie, Skriftens, Bogtrykkets og Illustrationskunstens Udvikling samt Indbindingens Historie; hertil kan yderligere føjes de skiftende Tiders Former for saavel Bogspredning (Boghandel, Bogauktioner) som Bogindsamling (Biblioteker, Bibliofili). Der foreligger en righoldig Litteratur om Boghistorie, men ganske overvejende om de enkelte Grene af den; særlig indgaaende er Bogtrykkets Historie behandlet. Af samlede Fremstillinger findes derimod kun meget faa; nævnes kan C. Davenport: »The Book, its History and Development«, London 1907, S. Dahl: »Bogens Historie«, Kbh. 1927, og W. H. Lange: »Das Buch im Wandel der Zeiten«, Hamburg 1941. Den førstnævnte og sidstnævnte behandler hver Gren af Boghistorien for sig, og det samme er Tilfældet med de boghistoriske Afsnit i »Haandbog i Bibliotekskundskab« (3. Udg., I, 1, 1924) og i »Handbuch der Bibliothekswissenschaft« (I, 1931); derimod har Dahls Bog, der foreligger i flere udenlandske Udgaver, samlet alle Sider af Boghistorien i en fælles Fremstilling paa kulturhistorisk Baggrund og inddelt i Tidsafsnit. Et boghistorisk Billedværk er A. S c h r a m m: »Schreib- und Buchwesen einst und jetzt«, Leipzig 1922. Blandt Værkerne om enkelte Landes Boghistorie skal nævnes L. Nielsen: »Den danske Bog, Forsøg til en dansk Boghistorie fra den ældste Tid til Nutiden«, Kbh. 1941, der lægger særlig Vægt paa Typografi og Illustrationskunst, og B. M ö11ler:»Svensk bokhistoria«, Stockh. 1931, der efter kort at have skildret Hovedtrækkene i Udviklingen mere udførligt behandler enkelte Bøger og Boggrupper. S. D. Bogillustrationer. kunst. Se Illustrations- Bogkonservering. Det er en god Regel, der siger, at hvor Mennesker trives godt, trives ogsaa Bøger godt. Hvis en Bogsamling er opstillet i et fugtigt, koldt og skummelt Rum — hvilket jo ofte var Tilfældet i tidligere Tid —, ødelægges Bøgerne hurtigt af Mug, Skimmel og Skadedyr. Lokalerne skal være lyse, uden at Bøgerne dog maa udsættes for direkte Sollys, og normalt tempereret, men Luften maa ikke være for tør. Med passende Mellemrum bør Bøgerne fjernes fra Hylderne og befries for Støv og efterses. Kostbare Bøger bør opbevares i Kasetter eller gives et beskyttende Omslag. Overholdes saadanne almindelige Anvisninger, vil Bøgerne kunne faa en lang ‘Levetid, men det skal dog bemærkes, at der ved moderne Bogfremstilling ofte bruges Materialer, som forringer Bøgernes Holdbarhed, f. Eks. stærkt træholdige Papirer og Skind, der er farvet og garvet ved uhensigtsmæssige Metoder. Hvis Bøger har været vanrøgtet eller lidt Overlast og derfor efterhaanden er kommet i en defekt Tilstand, vil Skaderne som Regel kun kunne udbedres af Fagfolk; der findes Bogbindere, der har specialiseret sig i Restaurering af gamle Bøger. Skaderne kan være mangeartede: iturevne Blade, løse Ark, defekt Hæftning, Ormehuller, Fugt- eller Fedtpletter paa Bind og Blade, ødelagte Rygge eller Bindsider o.s.v. Ved gennemgribende Restaureringer skilles Bøgerne helt ad, Arkene »vaskes« og planeres, hvorefter Bøgerne omhæftes og indbindes paany. C. Elberling: Breve fra en Bogelsker, 1909, S. 45—60; A. Kyster: Bogkonservering (Haandbog i Bi- bliotekskundskab, 3. Udg., II, 1930); E. D an sten: Bogsamlerens Bog, 1942, S. 97—110. E. D. Bogkunst. Tidligt i Bogens Historie viser der sig en Trang til at medgive Teksten en dekorativ Udsmykning. Der kendes ægyptiske Papyrusskrifter, der er forsynet ikke alene med Illustrationer, men ogsaa udsmykket med ornamentale, farvede Figurer, og i adskillige koptiske Haandskrifter fra det 4. Aarhundrede ses dekorativt udformede Begyndelsesbogstaver, Initialer, i rød Farve. I de tidligste romerske Pergament-Codices er Udviklingen gaaet et Skridt videre; de farvede Initialer forsynes med snørklede Forsiringer, og dekorative Elementer viser sig paa Bogens Sider,