154 Bogkunst især paa første og sidste. Hermed har vi den egentlige Begyndelse til den Bogkunst, der i Munkehaandskrifterne videreudvikledes i de følgende Aarhundreder, men under forskellige Himmelstrøg antog forskelligt Præg. Saaledes har → byzantinsk Bogkunst, → irsk og → angelsaksisk Bogkunst hver sine særprægede Udtryksformer. I Middelalderens Midte træder den franske Bogkunst selvstændigt frem, opnaar især paa Karl den Stores Tid en rig Blomstring, og den → karolingiske Bogkunst sætter ogsaa sine Spor i Nabolandene i de følgende Aarhundreder. I det 13. og 14. Aarhundrede førte Gennembruddet af den gotiske Stil til en Ændring af Haandskrifternes Udstyr; den stiliserede Dekoration afløstes af en mere naturalistisk. Pragtfulde er de illuminerede Haandskrifter fra denne Periode med deres overdaadige og ødsle Udsmykning med Pragtinitialer og farvestraalende, figurfyldte Randlister. Denne Stil var endnu levende, da Bogtrykkerkunstens Opfindelse omkring 1450 aabnede nye Muligheder for Bogkunstens Udvikling. De første trykte Bøger er helt i Gotikens Stil, idet Bogtrykkerne netop tog Haandskrifterne til Forbilleder. De Bøger, som de ældste Bogtrykkere skabte — først og fremmest Værker som Gutenbergs 42-linjede Bibel og Mainz-Psalteriet — staar stadig uovertrufne. Med Bogtrykkerkunstens Udbredelse til Italien kom Renæssancens Stilformer ind i Bogudsmykningen, og man genfinder nu i Træsnit i den trykte Bog de samme dekorative Elementer, Rammer, Søjler, Vaser, Bladværk og Grotesker, som allerede tidligere havde erobret de italienske Haandskrifters Ornamentik. Ogsaa for nye Skrifttyper baner italienske , Bogtrykkere Vejen, Antikvaen kommer frem i 1460-erne og Kursiven i 1501, indført af den berømte Aldus → Manutius, der sammen med → Giuntaerne fornemmest repræsenterer den rige venetianske Bogkunst i det 16. Aarhundredes første Halvdel. Fra Italien breder Renæssancens Bogkunst sig ud over Europa, tidligst paavirkes Frankrig og Tyskland, senere Nederlandene og England. I Tyskland præges Bogudstyret af Træsnittet, der i dette Land fik mange fremragende Udøvere, deriblandt Albrecht → Dürer, Hans→ Holbein, Lucas- Cranach og Hans → Lützelburger; blandt franske Bogkunstnere fra denne Periode bør særlig fremhæves Geoffroy → Tory og Bernard → Salomon. Ogsaa nye Skrifter kom frem i det 16. Aarhundrede og ændrede Bøgernes Typo- grafi, i Tyskland Frakturen, i Frankrig → Garamonds og i Belgien → Plantins Antikvaskrifter. I det 17. Aarhundrede behersker Kobberstikket Bogudsmykningen, og Barokstilen er den fremtrædende kunstneriske Udtryksform. Det er de svulmende Former — Kraft og Pragt —, der præger Bøgernes Udstyr, paa Titelkobbere og i Frontispicer breder sig alle Barokkens frodige Motiver, allegoriske Figurer, Kartoucher og Akantusornamenter. Højst naaede denne Periodes Bogkunst i Holland, hvor → Elzevirerne som Bogtrykkere fik europæisk Ry. Det følgende Aarhundrede er Rokokoens. Den pompøse Barokornamentik afløses af Rokokoens lette, legende Motiver, Vignetter med Muslingeskaller, Guirlander og Blomsterbuketter. De store Folianter fortrænges af smaa, elegante Formater, og Skrifterne bliver finere og spinklere. I Frankrig fik Rokokoen sin højeste Udfoldelse; de illustrerede franske Rokokobøger er blændende Bogkunst, baaret frem af Kunstnere soum → Boucher, → Cochin, → Gravelot, → Moreau, → Eisen, → Marillier o. a. Endnu længe før det 18. Aarhundrede slutter, vinder Klassicismens Smagsretning Indpas i Bøgerne, og Udsmykningen præges nu af Antikens rene og klare Formsprog. Giambattista → Bodoni var med sine Bøger en fremragende Repræsentant for Epoken, og ogsaa François → Didot og John → Baskerville var typiske Klassicister. Efter det 18. Aarhundredes Storhedstid fulgte en længere Periode i Bogkunstens Historie præget af Stagnation. Med Opfindelsen af Hurtigpressen, Sættemaskinen og de fotokemiske Reproduktionsmetoder voksede Bogproduktionen i voldsomt Tempo, men de store tekniske Fremskridt havde i æstetisk Henseende ingen gunstig Indflydelse paa Bøgernes Udseende. Først i 1880-erne rejste Englænderen William → Morris en stærk Bevægelse mod den herskende Dekadence, og sammen med en Kreds af entusiastiske Tilhængere øvede han en stærk Indflydelse paa Udviklingen ikke alene i England, men ogsaa i de fleste andre europæiske Lande. Der oprettedes i de første 10—20 Aar af vort Aarhundrede talrige private Trykkerier, hvorfra udgik Tryksager af høj Kvalitet, og hvis Virksomhed ansporede den almindelige Bogfremstilling. Efter den første Verdenskrigs Afslutning opstod i Tyskland og Rusland nye Synspunkter for Bogens typografiske og kunstneriske Udformning; disse Idéer fandt deres mest karakteristiske Udtryk i den → elemen-