162 Bogladepris — Bogomslag der, men er først gennemført i nyere Tid, ofte efter lange og haarde Kampe. P. Bloch: Entstehung und Entwicklung des Ladenpreises im Buchhandel, 1923; F.Macmillan: The Net Book Agreement 1899 and the Book War 1906—1908, 1924. A. F. Bogmagasin. Se Biblioteksbygninger. Bogmesser. Se Boghandlermesser. Bogmuseer. De fleste store Nationalbiblioteker virker, ved Siden af at de opfylder deres normale Funktioner, som Bogmuseer, idet de — ofte som Præsensbiblioteker — bevarer de nationale og internationale Bogskatte for Eftertiden. Flere Biblioteker har permanente eller foranstalter lejlighedsvise Udstillinger af deres smukkeste Bøger og Haandskrifter. Et Bogmuseum af særlig Karakter er »Deutsches Museum für Buch und Schrift« i Leipzig, der hovedsagelig rummer Litteratur om Bogens og Skriftens Historie i alle Lande. Ogsaa → Gutenbergmuseet i Mainz er et Bogmuseum. E. D. Bogomslag. Indtil omkring Midten af det 18. Aarhundrede udsendtes Bøger almindeligvis i indbunden Stand, og det er saaledes kun et Par Hundrede Aar siden, at Bogomslaget af Papir — senere af Karton — indførtes i Bogproduktionen. De hæftede Bøger udkom til at begynde med i Omslag af ensfarvet — undertiden ogsaa marmoreret — Papir uden Tryk, men ret hurtigt fandt man paa at forsyne dette Omslag med Bogens Titel, Forfatterens Navn etc. og senere ogsaa med andet typografisk Udstyr, Rammer, Vignetter o.l. I Løbet af det 19. Aarhundrede udsendtes en stadig større Del af Oplagene i hæftet Stand, og de betrykte Papiromslag foredes hyppigt op med Pap. Bogomslagene bley nu ogsaa et Virkefelt for Kunstnere, der efterhaanden tog de nye grafiske Reproduktionsmetoder i Brug, Litografi, Autotypi etc. Denne Udvikling er fortsat indtil vor Tid, men ved Omslagenes Udformning spiller det reklamemæssige Moment nu ofte en større Rolle end det kunstneriske Hensyn. I den sidste Snes Aar har de rent typografiske og bogstavtegnede Omslag vundet stadig mere Terræn paa Bekostning af de illustrerede Omslag. En særlig Form for Bogomslag er de »jackets« (Smudsomslag), hvori de fleste engelske og amerikanske Bøger udsendes, og som tjener til at beskytte Forlagsbindene. O. Uzanne: L'art dans la décoration extérieure des livres en France et à l'étranger, 1898, S. 1—116. E. D. Danmark. I dansk Bogproduktion forekommer de ældste omslagshæftede Bøger omkring Midten af det 18. Aarhundrede; til Omslagene anvendtes ensfarvet Karduspapir, oftest blaat. I 1780-erne optræder de tidligste boktrykte Omslag, og i de følgende Decennier ofres der stadig mere paa Kartonnagens typografiske Udstyr, selv om de ensfarvede Papiromslag fremdeles anvendes i stort Omfang (f. Eks. udsendtes Baggesens, Oehlenschlägers og Søren Kierkegaards Bøger i saadanne ensfarvede Omslag). Fra omkring 1830 stammer de første illustrerede Bogomslag med Motiver, der alluderer til Bøgernes Indhold, og i Aarhundredets Løb tegnede mange af Tidens bedste Illustratorer ogsaa Bøgernes Omslag. Til de mest benyttede Kunstnere paa dette Omraade hører Hans → Tegner og Kr. → Kongstad, og i vor Tid bl.a. Valdemar → Andersen, Axel → Nygaard, Arne → Ungermann og Ebbe → Sadolin. I 1930-rne fandt Fotomontagen og den funktionalistiske Typografi ogsaa Vej til Bogomslagene, dog kun for en kortvarig Periode. I Nutidens danske Skønlitteratur dominerer de illustrerede, farvestraalende Omslag, men ogsaa de rent typografiske Omslag anvendes i de senere Aar i stadig voksende Udstrækning. G. Nygaard: Danske Bogomslag og Titelblade (Bogvennen, VI, 1916—17); P. C. Andersen: Det danske Bogomslag (Bogormen, XXXII, 1935); Samme: Det moderne danske Bogomslag (Tegneren, III, 1935); P. Torné-Andersen: Gamle Bogomslag (Bogrevyen, IV, 1946). E. D. Finland. Bokomslag med typografisk utstyrsel förekomma i Finland först på 1800-talet; till en början voro dessa av enfärgat papper med endast boktiteln på främre och priset på bakre omslaget. Något senare bestods främre omslaget stundom en ram. Då litografiförfarandet i mitten på århundradet blev vanligt även i Finland, började böckerna utkomma med färgillustrerade omslag. Mer eller mindre korrekta, rent typografiskt komponerade omslag äro ganska tidigt vanliga på värdefullare böcker, och efter förra världskriget kunna de ofta vara riktigt förnäma, varvid förtjänsten bör ges åt tidens bokkonstnärer, Axel → Gallen-Kallela, Toivo → Vikstedt, Jalmari Ruokokoski, Onni Muusari, Väinö Hämäläinen och andra. Största delen av den aktuella, lättare litteraturen förses nu liksom tidigare i reklamsyfte med omslag i uppseendeväckande former och grälla färger, som sällan ha konstnärligt värde. E. O.