Bogtryk 169 Henimod Midten af det 18. Aarhundrede begynder et nyt Opsving indenfor Bogtrykkerkunsten, denne Gang udgaaende fra Frankrig. Den franske Rokoko gav Stødet til en ny, fuldendt Bogkunst, hvis forfinede Kobberstik-Bøger efterlignedes overalt. Tidens største franske Bogtrykkernavn er → Didot, en Slægt, der paa fremragende Vis har drevet Bogtrykkeri i Paris fra 1713 og helt op til vor Tid. De Bøger, som udgik derfra, er præget af Nyklassicismen og virker væsentlig ved selve Typernes Skønhed og det typografiske Arrangements Fuldkommenhed. Hvad denne Familie var for Frankrig, blev for Italien Giambattista → Bodoni, der ledede det 1766 i Parma oprettede hertugelige Bogtrykkeri, og for England John → Baskerville, som 1750 oprettede ct berømt Trykkeri i Birmingham. Af engelske Bogtrykkere bør endvidere nævnes William → Bulmer og Charles Wittingham, der grundede → »Chiswick Press«, et af Englands mest ansete Bogtrykkerier. I Tyskland bragte den nye Smag ligeledes Bogtrykkerkunsten et godt Skridt fremad. I Berlin virkede gennem flere Slægtled Familien + Decker og samme Sted Joh. Fr. + Unger, hvis Ry som Skriftstøber har holdt sig til vore Dage. I Løbet af det 19. Aarhundrede erobrede Maskintekniken Typografien, som nu fra at være et kunstnerisk præget Haandværk gik over til at blive en Industri. En Række nye tekniske Opfindelser — Stereotypien, Hurtigpressen, Sættemaskinen etc. — muliggjorde en hidtil ukendt Masseproduktion, som helt forandrede Fagets Karakter. Den egentlige Bogfremstilling kom nu kun til at lægge Beslag paa en mindre Del af dets Ydeevne, medens Broderparten gik til Fremstilling af Aviser og Accidenstryk. Den Nedgang i Bogtrykkets kunstneriske Kvalitet, som blev en Følge af Overgangen til Maskindrift, fremkaldte henimod Slutningen af Aarhundredet fra bibliofil Side en Bevægelse for Højnelse af Bogkulturen især ved Tilbagevenden til tidligere Tiders haandsværksmæssige Fremstillingsmetoder. Foregangsmanden i denne Bevægelse var Englænderen William → Morris, som 1891 grundede det navnkundige → »Kelmscott Press«. Ved Siden heraf oprettedes i England en Række andre Privattrykkerier, som tildels blev startet af eksklusive bibliofile Klubber. Ogsaa i de øvrige Lande vandt de nye bogkunstneriske Synspunkter Indpas, særlig i Tyskland, hvor der ved Siden af de gamle førende Bogtrykkerfirmaer — → Breitkopf & Härtel, → Göschen, → Teubner, → Tauchnitz o.a. — voksede en Række Trykkerier frem, som væsentlig beskæftigede sig med kunstnerisk Bogtryk. Man efterlignede afvekslende Gotikens, Renæssancens og Empiretidens Bøger, og denne Imitationstendens satte sit Præg paa Bogfremstillingen et Stykke ind i det 20. Aarhundrede. Efter den første Verdenskrig, da de politiske og sociale Rystelser væltede saa mange tilvante Forhold over Ende, rejstes der ogsaa en Kamp mod den traditionelle Bogfremstilling. Bestræbelserne for dens Omformning efter funktionalistiske Principper, der er udgaaet fra Rusland og Tyskland, førte til Fremkomsten af den saakaldte → »elementære Typografi«, som helt har forandret Bøgernes tidligere Udseende. Bevægelsen befinder sig i stadig Udvikling og har endnu ikke ført til noget endeligt Resultat. I de fra Europa befolkede fremmede Verdensdele er Udviklingen i det store og hele løbet parallelt med den europæiske. Navnlig i Amerika har den været stærk. Den bekendteste amerikanske Bogtrykker fra ældre Tid er Benjamin → Franklin, som 1728 nedsatte sig i Philadelphia; siden da er Typografien i Amerika stadig gaaet mægtigt frem og har i teknisk Henseende overfløjet den europæiske. Ogsaa det finere Kunst-Bogtryk dyrkes nu meget i Amerika, mest af lignende eksklusive Kredse som i England. Helt for sig selv staar Bogtrykkets Udvikling i de gamle Kulturlande i Asien, hvor man har holdt fast ved gamle Bogformer, som i flere Henseender er vidt forskellige fra de europæiske. Men ved Siden af den traditionelle nationale Bogfremstilling findes dog nu i de asiatiske Lande en stor Avis- og Bogproduktion, som er formet fuldstændig efter europæisk Mønster. K. Faulmann : Illustrierte Geschichte der Buchdruckerkunst, 1881—82; A. F. Didot: Histoire de la typographie, 1882; C. B. Lorck: Handbuch der Geschichte der Buchdruckerkunst, I—II, 1882—83; P. D upont: Histoire de l'imprimerie, 1893; K. Schottenloher: Das alte Buch, 2. Aufl., 1921; S. Dahl: Bogens Historie, 1927; Printing, ed. by R. A. Peddie, 1927; G. A. E. Bogeng: Geschichte der Buchdruckerkunst, I—II, 1930—41; H. Barg e: Geschichte der Buchdruckerkunst von ihren Anfängen bis zur Gegenwart, 1940; C. V. No r d lun de: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945. L. N. Danmark. Forholdsvis sent kom Bogtrykkerkunsten til Danmark, først ca. 30 Aar efter dens Opfindelse og paa et Tidspunkt, da den allerede var udviklet til Fuldkommenhed i Mellem- og Sydeuropa, blev den indført i Landet af en indkaldt fremmed Bogtrykker.