168 Bogtryk William → Caxton. Ogsaa i Spanien blev der trykt Bøger allerede i 70-erne. Som Resultat af de europæiske Bogtrykkeres Virksomhed i det 15. Aarhundrede, d. v.s. i de første 50 Aar efter Gutenbergs Opfindelse, er bevaret opimod 40,000 forskellige Tryk, og mange er endda gaaet helt tabt. Disse Bøger fra Bogtrykkets Barndom kaldes → Inkunabler (9: Vuggetryk). De udmærker sig gennemgaaende ved en typografisk Fuldkommenhed, som Eftertiden trods alle tekniske Fremskridt ikke har kunnet overgaa. Endnu i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede stod Italien paa Bogfremstillingens Omraade som det toneangivende Land. Den bekendteste italienske Bogtrykker fra denne Tid er Aldus → Manutius, hvis Forretning førtes videre af hans Slægt gennem to Generationer. Til dens farligste Konkurrenter hørte Familien → Giunta, hvis forskellige Medlemmer i næsten 200 Aar virkede som Bogtrykkere, dels i Italien, dels i Frankrig og Spanien. Et af de første Lande, hvor Paavirkningen fra den italienske Bogkunst kom til Udfoldelse, var Frankrig, hvor bl. a. Simon + Vostre og Jodocus Badius → Ascensius i Paris efterlignede den italienske Stil. En selvstændig Indsats spores fra omkring 1510, da Geoffroy → Tory begyndte sit fremragende typografiske Arbejde. Hans Synspunkter blev gjort til fransk Tradition især ved den Virksomhed, som gennem 170 Aar udøvedes af Bogtrykkerfamilien Estienne (bedst kendt under det latinske Navn → Stephanus). Ved Siden af Paris vedblev Lyon at være et Hovedsæde for Bogtrykkerkunsten i Frankrig; ligesom Tory dannede her Bernard → Salomon Skole og skabte en Bogkunst, der fik Indflydelse langt udover Frankrigs Grænser. Ogsaa i Tyskland gav den italienske Renæssance Stødet til et kunstnerisk Opsving indenfor den typografiske Produktion. Albrecht → Dürer, hvis Indsats i Bogkunsten blev banebrydende, tillempede den nye Stil efter den gamle gotiske Tradition og bidrog til at skabe en speciel tysk Bogstil, bl. a. ved Udformning af Frakturskriften, som gennem flere Aarhundreder blev anvendt i Tyskland til al Litteratur paa Modersmaalet. Dürer arbejdede som Bogkunstner i Nürnberg, som længe var den vigtigste Bogtrykkerby i Tyskland. Her (og i Augsburg) trykte bl.a. Hans → Schönsperger flere pragtfulde Bøger, tildels paa Foranledning af Kejser Maximilian. Ogsaa Sigismund → Feyerabend i Frankfurt a. M. nød Ry. I Basel virkede bl. a. Joh. → Fro- ben og Johs. → Oporinus, som begge hører til de kendteste Bogtrykkere fra det 16. Aarhundrede. Stor Betydning for Bogtrykkerkunstens Udvikling i Tyskland og andetsteds fik den lutherske Reformation, alene Luthers Produktion var tilstrækkelig til at beskæftige flere store Trykkerier. Adskillige af hans og de øvrige Reformatorers Værker blev trykt af »Bibeltrykkeren« Hans → Lufft i Wittenberg, der som Centrum for Reformationsbevægelsen nu blev en af de vigtigste Bogtrykkerbyer i Europa. En lignende Stilling som Lufft i Tyskland indtog Christoph → Froschauer i Schweiz. En glansfuld Afslutning fik det 16. Aarhundredes Bogtrykkerkunst med den berømte Christophe → Plantin, som 1555 oprettede et Bogtrykkeri i Antwerpen. Det fortsattes efter hans Død af hans Svigersøn Jean → Moretus og har bestaaet helt op til den nyere Tid. Trykkeriet fik tidligt Filialer baade i Leiden og Paris. Med det 17. Aarhundrede indtraadte en kvalitativ Nedgang i Europas Bogproduktion, bl. a. paa Grund af den Stilændring, som fuldbyrdedes ved Renæssancens Overgang til Barok, og som i Forbindelse med en almindelig Overlæsselse af Bøgerne med Ornamentik medførte en overdreven Anvendelse af Kobberstik i Stedet for Træsnit til Bogudsmykning. Ogsaa den politiske Udvikling bidrog til Nedgangen. Efter Trediveaarskrigen var Tyskland sat ud af Spillet, og Førerskabet indenfor Bogtrykkerkunsten gik for en Tid over til Holland. Gennem flere Generationer virkede i Leiden, senere tillige i Amsterdam Familien → Elzevir, vel Europas berømteste Bogtrykkerdynasti. Andre bekendte hollandske Bogtrykkerslægter var → Blaeu og van → Waesberghe. Helt ind i det 18. Aarhundrede hævdede Holland en førende Stilling indenfor Typografien, navnlig gennem Familien → Enchedé. Ved Siden af Holland stod Frankrig i det 17. Aarhundrede som det vigtigste bogproducerende Land. Omkring 1640 traadte i Paris det kongelige Bogtrykkeri i Virksomhed og blev hurtigt et af Verdens betydeligste. Ogsaa England havde paa den Tid flere gode Trykkerier. I Tyskland begyndte først henimod Aarhundredets Slutning et nyt Initiativ at udfolde sig. I Nürnberg havde Familien → Endter og i Tübingen den bekendte Familie → Cotta sit Hjemsted, men Tysklands vigtigste Bogtrykkerby blev nu Leipzig, som efterhaanden blev Centralstedet for hele den tyske Boghandel.