Bogtryk 171 Med det 17. Aarhundredes Begyndelse indtraadte en langvarig Nedgangsperiode i dansk Bogtryk. Smagen forfaldt, hvilket bl.a. viste sig ved, at Bøgerne blev daarligt trykt og overlæssedes med Ornamentik af den tarveligste Kvalitet. Desuden maatte Bogtrykkerne kæmpe med store praktiske Vanskeligheder, navnlig den stærkt florerende Eftertrykning, som intet selv nok saa godt Eneretsprivilegium kunde forhindre, og Censuren, der efter Enevældens Indførelse blev i høj Grad skærpet og tilmed haandhævedes med stor Vilkaarlighed. Under disse Forhold levede det store Flertal af Bogtrykkere under yderst tarvelige Kaar, og kun de faa privilegerede, Universitets- og Hofbogtrykkerne, som ofte blev velstaaende Mænd, kunde ofre noget særligt paa deres Bøgers Udstyrelse. Den virksomste danske Bogtrykker i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede var Henr. → Waldkirch, som fra 1598 til 1629 havde Bogtrykkeri i København. Han maatte i lang Tid kæmpe om Førerskabet med sin Konkurrent Salomon → Sartor, der nedsatte sig 1612 og drev Forretning til sin Død ca. 1644. Til de vigtigste Bogtrykkere i Danmark i det 17. og første Halvdel af det 18. Aarhundrede hørte endvidere Melchior → Martzan, som 1634 trykte de første danske Aviser, Brødrene Henr. og Jørgen → Gøde, der begge var Universitetsbogtrykkere og ligeledes har gjort sig bekendt som Avisudgivere, og Joachim + Schmetgen, der er Ophavsmand til en Række omfangsrige og kostbart udstyrede Tryk. Fremdeles bør nævnes Joachim → Wielandt, som var Bogtrykker i København fra 1719 til 1730 og trykte flere Aviser og Tidsskrifter, og Familien → Høpfner, som fra 1731 gennem tre Generationer lagde Beslag paa Stillingen som Universitetsbogtrykker og Direktør for det kgl. Bogtrykkeri. En af Danmarks dygtigste Bogtrykkere var Ernst Heinr. Berling, som 1731 kom fra Tyskland til København, hvor han gjorde sig fortjent ogsaa som Avisudgiver. Af de faa Trykkerier, som i denne Periode fandtes i danske Provinsbyer, var de vigtigste Akademibogtrykkeren Jørgen → Hantsch’s i Sorø og Biskop Thomas → Kingos i Odense, der var i Gang fra 1682 til 1706, de sidste Aar drevet af hans Enke. Nogle Aar senere viste Odense sig paany som førende blandt de danske Provinsbyer, da den tidligere københavnske Bogtrykker Joh. Cph. Brandt 1735 i denne By begyndte Udgivelsen af Danmarks første Provinsavis. I den første Halvdel af det 18. Aarhundre- de naaede Smagsnedgangen i dansk Bogtryk sit dybeste Punkt, men omtrent ved Midten af Aarhundredet begyndte et Opsving, karakteriseret især ved Indflydelsen fra den franske Bogkunst, som netop paa den Tid befandt sig i en Glansperiode. Til de Trykkerier, som mest bidrog til en Forbedring af Bogfremstillingen, hørte foruden et, som var knyttet til → Vaisenhuset i København, Andr. Hartv. + Godiches, hvorfra er udgaaet nogle af vore smukkest trykte Bøger, og Nic. Møllers, der af Samtiden regnedes for det bedste i Landet. I Slutningen af Aarhundredet oprettedes i Hovedstaden to udmærkede Trykkerier, som kom til at tilhøre Stifternes Familier gennem flere Generationer, nemlig → Thieles (oprettet 1770) og → Schultz’ (oprettet 1783). Den langvarige Krigs- og Dyrtid, som fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede hjemsøgte Danmark, medførte ogsaa vanskelige Tider for Bogtrykket; de fleste Bøger, som er fremstillet i de første Decennier efter Aarhundredskiftet, bærer tydeligt Præg af Tidens Fattigdom. Først da Bianco- Luno 1831 indrettede et nyt, moderne udstyret Bogtrykkeri i København, begyndte atter en Opgangsperiode. Paa den Tid fik ogsaa det gamle Berlingske Bogtrykkeri en kortvarig Renæssance, da Stifterens Sønnesønnesøn Carl → Berling 1836 overtog dets Ledelse. Men efterhaanden traadte nu Maskintekniken mere og mere i Forgrunden ved Bøgernes Fremstilling, saaledes blev 1825 Hurtigpressen indført i Danmark, og omtrent ved Midten af Aarhundredet konstruerede den danske Typograf Chr. → Sørensen den første praktisk anvendelige Sættemaskine, som dog snart blev distanceret af mere fuldkomne udenlandske Opfindelser. Den første Rotationspresse til Avistrykning toges i Brug 1873. For at skabe en Modvægt til den overhaandtagende Industrialisering af Bogtrykket stiftedes paa Initiativ af Xylograf Fr. Hendriksen 1888+ »Forening for Boghaandværk«, som har udført et betydningsfuldt Arbejde for det danske Bogtryks kunstneriske Fornyelse; et af dens vigtigste Resultater er Oprettelsen af en Fagskole, som traadte i Virksomhed 1893. Siden da har en hel Række dygtige Bogtrykkere helliget sig det kunstneriske Bogtryk, af hvilke især bør fremhæves Simon → Bernsteen, Kristian → Kongstad og Niels P. Thomsen, ligesom ogsaa flere ældre og nye, store Bogtrykkerfirmaer — Thiele, Bianco Luno, Bagge, J. Jørgensen & Co., Nielsen & Lydiche o.a. — med Held har