188 Bradshaw — Brahe blev efter hans Død udgivet samlet under Titlen »Collected Papers« (1889), et af den videnskabelige Bogforsknings klassiske Værker. L.N. Bradt, Frederik Lu dvig (1747—1829), dansk Kobberstikker. Optoges 1762 som Elev paa Akademiet og vandt i 1766 som Arkitekt den store Guldmedaille. Han virkede derefter som Tegner ved de kgl. Uldmanufakturer, idet han samtidig søgte Uddannelse som Kobberstikker. Allerede forud havde han arbejdet i dette Fag og stukket arkitektoniske Blade efter Tegninger af Harsdorff. 1777—78 opholdt han sig i Genève, hvor han sluttede sig til den berømte Naturforsker og Filosof Charles Bonnet og deltog i Udarbejdelsen af Illustrationer og Vignetter til hans Værker. I Efteraaret 1778 kom B. tilbage til København, hvor han de følgende Aar udfoldede en ret rig Virksomhed som Stikker af Bogarbejder: Vignetter, Illustrationer (bl. a. til Holberg), Titelblade m. m. Foruden de nævnte Holberg-lllustrationer maa til hans bedste Bogarbejder henregnes en Række Portrætter i »Lommebog for Skuespilyndere« (1784) og to Billedvignetter til Beskrivelsen af den kgl. Mønt- og Medaillesamling fra 1791. A. R. Bradt, Johannes Gotfred (1741— 70), dansk Kobberstikker og Arkitekt. Broder til foregaaende. Begyndte 1756 som Elev paa Akademiet og vandt to Gange den lille Guldmedaille og derefter den store. Samtidig med at han besøgte Arkitekturskolen, uddannede han sig som Kobberstikker og udførte i 1766 og følgende Aar seks store Raderinger, hvis Motiver var Dekorationerne i Anledning af Frederik V.s Død og de paatænkte Udsmykninger i Forbindelse med Caroline Mathildes Indtog. Til N. H. Jardins i 1765 udsendte Værk »Plans, coupes et élévations de l'église royale de Frédéric V« har han udført to overordentlig smukke Blade. Hans betydeligste og bedst kendte Bogarbejde er »Monumenta Fredensburgica« (1769), som i Raderinger gengiver Wiedewelts Billedhuggerarbejder i Fredensborgs Slotshave. I Efteraaret 1769 rejste han til Paris, hvor han blev Elev hos Blondel, men 1770 blev han syg og tog sig af Dage i et Anfald af Sindsforvirring. B. har i Paris foretaget Trykningen af J. M. Preislers Stik af Frederik V.s Rytterstatue. A. R. Brages urklippsverk, en av den finlandssvenska kulturföreningen »Brage« i Helsingfors upprätthållen tidnings- och tidskriftsurklippssamling, den största i Norden. Samling- en innehåller allt, som i den finlandssvenska tidnings- och tidskriftslitteraturen fr. o. m. 1910 skrivits om finlandssvenskt kulturarbete. Den omfattar tre huvudavdelningar: en biografisk, som för närvarande beräknas upptaga 70.000 personer, en topografisk, som innehåller ortsmaterial, och en allmän, som omfattar alla övriga urklipp och som är indelad i ett flertal större underavdelningar. Samlingen beräknas för närvarande årligen växa med 20,000 à 25,000 urklipp. Urklippsverket åtnjuter ett obetydligt statsbidrag. H. S. Brahe, Karen (1657—1736), dansk Bogsamler. Som Medlem af en for sine litterære og boglige Interesser kendt Adelsfamilie var hun tidligt begyndt at samle paa Bøger, og da hun ved sin ældre Slægtning Anne → Gjøes Død 1681 havde arvet dennes fortræffelige Samling af dansk Litteratur, blev Bogsamlervirksomheden for hende en Livsopgave, som hun dyrkede ganske systematisk. Hun lagde særlig Vægt paa at supplere sin Forgængerindes Samling med det vigtigste af den nationale Litteratur, især paa det teologiske og historiske Omraade, men ved Siden heraf anlagde hun en Samling af tysk Litteratur, væsentlig af opbyggelig Art. Ogsaa talrige, tildels meget vigtige Haandskrifter kom hun i Besiddelse af. Dels ved Køb, dels ved Gave bl. a. fra de mange Skribenter, hun stod i Forbindelse med, forøgedes Samlingen lige til hendes Død, da den talte over 3,500 Bind trykte Bøger, hvoriblandt mange Unica og Sjældenheder, og op imod 400 Haandskrifter. Hun testamenterede den til det adelige Jomfrukloster i Odense, som hun selv havde stiftet, og i hvis Eje den under Navnet → »Karen Brahes Bibliotek« stadig befinder sig som det eneste danske Privatbibliotek fra det 17. Aarhundrede, der er bevaret i nogenlunde Fuldstændighed. V. Madsen: Karen Brahes Bibliotek i Odense (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VI, 1919); L. Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I. 1946, S. 96—123. L. N. Brahe, T y ch o (1546—1601). Paa forskellig Maade har den berømte danske Astronom haft Betydning for Bogvæsenet. I sit Slot Uraniborg paa Hveen, som han 1576 havde faaet i Forlening af Kongen, indrettede han under storstilede Former baade et Trykkeri, et Bogbinderi og en Papirmølle og underholdt desuden Kunstnere og Træskærere, saaledes at han var fuldstændig uafhængig af Omverdenen ved Fremstillingen af sine Bøger. Trykkeriet, der lededes af forskellige fremmede Bog-