- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
189

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahe, Tycho - Braille, Louis - Branders, Gösta - Brandis - Brandt, Johan Christopher - Brandt, Lauritz - Branner, Povl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brahe — Branner 189 trykkere, var i Drift fra 1584 til 1597, og da han i det sidstnævnte Aar drog i Landflygtighed, tog han det med. Flere smukt udstyrede Bøger er udgaaet derfra, af hvilke talrige Eksemplarer er bevaret rundt om i Europas Biblioteker, tildels indbundet i prægtige Silkebind fra hans Bogbinderi. Han var Ejer af et værdifuldt Bibliotek, væsentlig bestaaende af matematisk og astronomisk Litteratur, som han ligeledes tog med i Landflygtigheden. Efter hans Død i Prag splittedes det, idet en Del solgtes, medens en Del blev skænket til forskellige bøhmiske Jesuitbiblioteker, hvorfra de fleste af de faa Bøger, der er bevaret — ialt 60 Bind —, senere er overgaaet til Universitetsbiblioteket i Prag, hvor de vedblivende findes. E. Gig as: Nogle Bøger fra Tycho Brahes Bogbinderi (Bogvennen 1900); L. Nielsen: Tycho Brahes Bogtrykkeri paa Hveen (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VIII, 1921; ny selvstændig Udg. 1946); W. Prandi: Die Bibliothek des Tycho Brahe (Philobiblon, V, 1932); L. Nielsen: Danske Privatbiblioteker gennem Tiderne, I, 1946, S. 39—43. L. N. Braille, Louis (1809—52), fransk Pædagog, Opfinder af den Blindeskrift, der nu Verden over er den almindeligst brugte i + Blindebøger. Han var selv blind fra 3 Aars-Alderen og blev 1828 ansat som Lærer ved Blindeinstitutet i Paris, hvor han gjorde sin Opfindelse. E. D. Branders, Gösta (född 1869), finsk bokhandlare och donator. Konditionerade på kontor och i boklådor 1890—93. Inträdde 1893 som biträdande direktör i den nygrundade »Akademiska Bokhandeln« i Helsingfors, blev 1898 dess verkställande direktör och efterhand dess största aktieägare. Under hans energiska ledning utvecklades företaget till »ej bara en av Europas största och kanske den största bokhandeln, utan även den, som mest lockar till besök och köp« (Carl G. Laurin). Sedan B. 1930 överlåtit bokhandeln i andra händer, verkade han 1935—43 som ombudsman i Helsingfors för Äbo Akademis bibliotek. Han bekostade jämte sin maka bibliotekets nybyggnad, har skänkt sammanlagt 18 milj. mk för bibliotekskomplexets utbyggande och har även gjort miljondonationer för andra ändamål. Y. Hirn: Akademiska Bokhandeln, 1943. E. H. Brandis, tysk Bogtrykkerfamilie, som har haft omfattende Forbindelse med Danmark. Af dens Medlemmer var Lucas B. den betydeligste; han indførte omkring Aar 1474 Bogtrykkerkunsten i Lübeck, hvor han 1483 trykte et Missale og 1497 et Breviar, begge udført til Odense Stift paa Bestilling fra Danmark. Ved det sidste var hans Broder Matthæus B. Medarbejder. Han havde fra 1485 ligeledes været virksom i Lübeck og havde bl.a. 1486 trykt en plattysk Udgave af Jyske Lov. Omkring Aarhundredskiftet drog han til Danmark og slog sig ned i en af de sydjyske Byer, uvist hvilken. Til hans Frembringelser herfra hører en plattysk Udgave af Saxos Danmarkshistorie, trykt ca. 1502. 1504 var han i Ribe, hvor han trykte den første Udgave af Jyske Lov paa Dansk med latinsk Oversættelse og et Missale, vistnok for Ribe Stift, og 1510 i København, hvor han i dette Aar fremstillede en stor Messebog, »Missale Hafniense«. 1512 forsvinder hans Spor, og det følgende Aar finder man hans Materiel benyttet af en anden dansk Bogtrykker. Andre Medlemmer af Slægten var Moritz og Marcus B., som i Slutningen af det 15. Aarhundrede virkede som Bogtrykkere henholdsvis i Magdeburg og Leipzig. H. O. L ang e: Bidrag til Lübecks Bogtrykkerhistorie i det 15. Aarhundrede (Bogvennen 1893 8& 1895); L. Nielsen: Dansk Bibliografi 1482—1550, 1919; Samme: Dansk typografisk Atlas, 1934. L. N. Brandt, Johan Christopher (død 1738), dansk Bogtrykker og Avisudgiver. Vistnok født i Hamburg. Kom 1717 til København og nedsatte sig der. Hans Virksomhed var yderst beskeden, men ikke desto mindre fik han 1726 Bestalling som Hofbogtrykker for Kronprins Christian, den senere Kong Christian VI. Bogtrykkeriet blev ødelagt ved Københavns Ildebrand 1728, hvorefter han flyttede sin Forretning til Odense. Her begyndte han 1735 Udgivelsen af en kombineret Adresse- og Nyhedsavis, → »Ugentlige Provincial-Notifications Liste«, som er den første danske Provinsavis. P. Stolpe: Dagspressen i Danmark, III, 1881, S. 204—12; L. C. Nielsen: Fra Johan Snell til vore Dage, I, 1908, S. 73—90. L. N. Brandt, Lauritz (1807—90), dansk Opfinder. Oplært som Smed. Kom efter forskellige Rejser i Europa 1840 til Amerika, hvor han i New York fik Ansættelse i David Bruces Skriftstøberi. Efter mange Eksperimenter lykkedes det ham at konstruere den første praktisk brugbare Skriftstøbemaskine. H. T. Branner, Povl (født 1883), dansk Boghandler. Efter Læretid hos Otto Grøn i København 1899—1903 og Ophold i London hos Kegan Paul 1904—05 indtraadte han i V. Pios Boghandel, som ejedes af hans Fader, og ledede Forlaget under dennes Sygdom til 1911, da han blev Eneindehaver. Han knyttede ad-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free