- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
194

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brockhaus - Broderede Bind - Broncering - Broncetryk - Brosamer, Hans - Brown, James Duff - Browne, Hablôt Knight - Brudin, Johan Leopold - Bruhn, Maximilian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194 Brockhaus — Bruhn schichte des deutschen Buchhandels« (udgivet af Börsenverein 1886—1923), der stadig er Standardværket indenfor dette Omraade. E. Brockhaus: Friedrich Arnold Brockhaus, I—III, 1872—81; Die Firma F. A. Brockhaus 1805—1905, 1905; P. v. Gebhardt: Geschichte der Familie Brockhaus, 1928. A. F. Broderede Bind, en Bogbindtype, der især i det 16. og 17. Aarhundrede vandt megen Udbredelse, mest i England og Frankrig. Broderiet udførtes paa farvet Silkestof med Guld- og Sølvtraad og forsynedes ofte med et Voks- eller Fernisovertræk; ogsaa Guld- og Sølvpailletter og Perlestikninger anvendtes. Dekorationen, der udførtes baade i Flad- og Reliefsyning, var hyppigt sammensat af Blomster- og Plantemotiver samt Baandslyngninger. Broderede Bind baade med Silke og Fløjl som Overtræksmateriale brugtes ogsaa i det 18. og 19. Aarhundrede og anvendtes — som tidligere — særlig til smaa Bønne- og Salmebøger. Bindene var ikke sjældent forsynet med ciselerede Beslag og Spænder af Sølv. G. Rudbeck: Broderade bokband från äldre tid, 1925. E. W. Broncering. Naar der i Bogtryk skal opnaas Metalglans paa Aftrykket, kan det ske ved Paatrykning af en Undergrund, bestaaende af en stærkt klæbende, farvesvag Trykfarve, og efterfølgende Pudring med Broncepulver. Efter kort Tids Tørring bindes Broncen af Farven, og det overflødige Pulver kan aftørres. Broncenuancerne kan fremtræde i Guld, Sølv, Kobber o.s.v. Paaføringen af Broncen kan ske ved Haandkraft eller paa Bronceringsmaskine. Arbejdsprocessen er stærkt tilsmudsende. P.D. Broncetryk. Ved denne Trykproces undgaar man den sundhedsfarlige og tilsmudsende Indstøvning af Arkene med Pudderbronce, som forekommer ved → Broncering. Det fintkornede Metalpulver opblandes — som Regel af Trykkeren — i et bestemt Forhold med en svag Fernis og paatrykkes Arket direkte. Metalglansen bliver dog som Regel ikke saa udpræget som ved Broncering, og Arbejdet volder ofte Trykkeren store Vanskeligheder. P. D. Brosamer, Hans (ca. 1500—54), tysk Maler og Grafiker. Virksom i Fulda og senere i Erfurt. Fra hans Haand stammer en lang Række Træsnitillustrationer, udført for Forlæggere bl.a. i Magdeburg (Mich. Lotter), Wittenberg (bl.a. Hans Lufft), Frankfurt a. M. (Chr. Egenolph, Gülfferich) og Fulda. B.s Træsnit, hvoraf enkelte er skaaret af ham selv, viser en tydelig Afhængighed af Lucas Cranach og de samtidige saakaldte »Kleinmeister«, men er ofte paafaldende svagt tegnet. Hans senere Arbejder synes paavirket af nederlandsk Manierisme. A. R. Brown, James Duff (1862—1914), engelsk Biblioteksmand. Efter kortere Tids Beskæftigelse ved Forlagsvirksomhed blev han ansat ved et Bibliotek i Glasgow, blev 1888 Bibliotekar ved Clerkenwell Public Library og 1905 Overbibliotekar i Islington. Slog 1891 til Lyd for + aabne Hylder, der indførtes første Gang i England i Clerkenwell Public Library. Indførte Bibliotekstidsskrifter for Publikum, annoterede Kataloger, Studielaanerkort m.m. Har udgivet »Manual of Library Economy« (1903—07), »Manual of Practical Bibliography« (1907) og »Library Classification and Cataloguing« (1912) samt talrige andre Skrifter om bibliotekstekniske og bibliografiske Emner. G. K.-J. Browne, Hablôt Knight (1815—82), engelsk Kobberstikker, Illustrator og Maler. B., der er kendt under Navnet »Phiz«, blev 1836 (efter Rob. Seymour) Hovedillustrator af Dickens’ Værker. Illustrerede senere Scott, Byron o.a. og udsendte humoristiske Serier, bl. a. »Racing and Chasing« og »Home Pictures« (1851). H. B. Brudin, Johan Leopold (1814—67), svensk bokförläggare och bokhandlare. Var att börja med uppköpare vid bokauktionerna i Stockholm och blev i slutet på 1840-talet bokauktionskommissarie, men drev redan tidigare från 1844 bokhandel i Stockholm. Han blev snart en av huvudstadens största förläggare, framför allt vad beträffar svensk vitterhet, och utgav arbeten av Herman Bjursten, Crusenstolpe, Emilie Flygare-Carlén, Sophie von Knorring, Talis Qualis (Strandberg) m. fl. Vid hans död övertogs förlaget av sonen G. L. B., som snart sålde det. H. Schück: Den svenska förlagsbokhandelns historia, II, 1923, S. 442—44. B. A. Bruhn, M a x i m ilian (1841—1919), dansk Bogsamler. Skolemand, titulær Professor. Var Ejer af et de største Privatbiblioteker, der i den nyere Tid er samlet i Danmark; ved hans Død talte det ca.50,000 Bind. Blandt adskilligt værdiløst fandtes heri Mængder af store Sjældenheder, saaledes franske Kobberstikbøger fra det 18. Aarhundrede og talrige af de kostbareste Originaludgaver af franske og tyske Klassikere. Ogsaa mange sjældne danske Bø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free