Bruhn — Bruun 195 ger fra ældre Tid fandtes i Samlingen. Bøgerne var væsentlig erhvervet ved Køb hos Antikvarboghandlere, hvor B. med en enestaaende Sporsans opsnusede Pretiosa, som han ved Hjælp af forskellige Transaktioner i Reglen erhvervede til ganske billige Priser. Han var i en lang Aarrække Bestyrer af den københavnske Latinskole »Lyceum«, og her havde han anbragt en Del af sit Bibliotek, der stod til Raadighed for Eleverne. Skønt han gentagne Gange havde ladet tilflyde Offentligheden Meddelelse om, at det var hans Agt at testamentere Bogsamlingen til Karen Brahes Bibliotek i Odense, er den stadig i Familiens Eje, dog er efter hans Død enkelte værdifulde Dele bortsolgt. A. Welblund: En Storsamler (Philobiblon, I, 1945—47). L. N. Brunet, Jacques Charles (1780— 1867), fransk Boghandler og Bibliograf. Bedst kendt for sit store Værk »Manuel du libraire et de l'amateur des livres«, som udkom første Gang i tre Bind 1810 i Paris, og som han senere gentagne Gange udvidede og omarbejdede (5. Udg., I—VI, 1860—65, forøget med to Supplementbind af P. Deschamp og P. G. Brunet, 1870—80, og mangfoldiggjort i flere anastatiske Optryk). Det indeholder en alfabetisk Fortegnelse over sjældne og af Samlere særlig efterspurgte Bøger fra alle Tider og Lande og indenfor alle Fag, forsynet med Oplysninger om forskellige Udgaver, Auktionspriser m.m. Værket udmærker sig ved stor Nøjagtighed og er, skønt det naturligvis nu er forældet, stadig et vigtigt Hjælpemiddel i Tilfælde, hvor man søger Oplysning om bibliografiske Detailspørgsmaal. B. var Ejer af et kostbart Privatbibliotek, som under stor Opmærksomhed fra bibliofile Kredse Verden over solgtes ved Auktion efter hans Død (trykt Katalog 1868). L.N. Bruns bokhandel, Trondheim. Grunnlagt 1873 av Anton Heiberg og Andreas B. I 1905 overtok den sistes sønn, Fridthjov B. (født 1875), forretningen og forandret samtidig firmanavnet til det nåværende. Under hans ledelse har firmaet utviklet seg til et av de største i landet i bransjen og omfatter ved siden av bok- og papirhandel også et ganske stort forlag, bl. a. av teknisk litteratur. Innnehaveren har vært mangeårig formann i Norsk provinsbokhandlerforening og styremedlem i Den norske bokhandlerforening. H. L.T. Brusafors-Hällefors, svenskt pappersbruk i Småland. Hällefors pappersbruk grundades år 13* 1874 och sammanslogs 1903 med Brusafors sulfitfabrik, varvid bolaget erhöll sitt nuvarande namn. Är 1907 blev ingenjören F. + Esmarch verkställande direktör för företaget, som under hans ledning framför allt lagt an på den mellankvalitet av mer eller mindre slipmassehaltigt papper, som i tryckbarhet och utseende står bokpapperet nära utan att ha dess hållbarhet, men ej heller dess dyrhet i framställningen. Med detta papper har bolaget blivit leverantör till Sveriges största tryckarbete »Rikstelefonkatalogen«, till många av de största postorderfirmornas varukataloger och till de flesta av landets veckotidskrifter. Till Sveriges två största konversationslexika »Nordisk familjebok« och »Svensk uppslagsbok« har Brusafors-Hällefors också varit leverantör med papper av högsta kvalitet. E. B o s æu s: Silverdalen, Historien om ett småländskt pappersbruk, 1944. A. L.-A. Bruun, Chr. (1831—1906), dansk Biblioteksmand. Blev 1857 cand. philol. og samme Aar Volontør ved det kgl. Bibliotek, hvis Chef han blev allerede 1863 (først fra 1893 med Titlen Overbibliotekar). Afsked 1901. Hans Ledelse af Biblioteket var præget af Pligtfølelse og Flid, men nogen større Popularitet formaaede han ikke at skaffe Institutionen hos Publikum. Størst Vægt lagde han paa Arbejdet med Samlingernes Katalogisering, og flere af de Kataloger, der nu er i Brug, skylder hans Initiativ deres Tilblivelse. For en højst paakrævet Nybygning til Biblioteket kæmpede han en langvarig Kamp med Myndighederne og naaede ogsaa at se sin Plan realiseret, men Resultatet kan ikke siges at være tilfredsstillende. Ogsaa ved Oprettelsen af Statsbiblioteket i Aarhus var han virksom. B. udfoldede en omfattende litterær Virksomhed, dels af historisk, dels af bibliografisk Art. Han planlagde og redigerede → »Bibliotheca Danica«, dansk Bibliografis Hovedværk (1877 ff.), og leverede i Bibliotekets »Aarsberetninger og Meddelelser«, som han selv havde startet, udførlige bibliografiske Beskrivelser af de ældste danske Bøger (indtil 1550) og af Bibliotekets Samling af illuminerede Haandskrifter. En Del af hans historiske Forfatterskab er ligeledes viet Biblioteket, bl.a. har han skrevet en Bog om dets Stiftelse (1873). 1879 blev han Æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogvennen, 1904—06, S. 5—12; C. Bruun: Erindringer fra det gamle kgl. Bibliothek, 1906. L. N.