Busch — Bytteforbindelser 199 Busch, Wilhelm (1832—1908), tysk Maler, Tegner og Digter. Uddannet bl.a. paa Akademiet i München. Paavirket af det 17. Aarhundredes Flamlændere. Efter at han nogle Aar havde dyrket Maleriet, begyndte hans humoristiske Tegnetalent at udfolde sig, og han blev 1858 Medarbejder ved »Fliegende Blätter«. Samtidig udkom hans første groteske Billedserier (»Der Eispeter« m. fl.); 1865 kom »Max und Moritz«, der fik en enorm Succes. Senere fulgte en lang Række Bøger (bl. a. »Der heilige Antonius von Padua«, 1870, »Pater Filucius«, 1872, og »Herr und Frau Knopp«, 1876), der befæstede hans Ry som en af det 19. Aarhundredes største og frodigste Humorister. H. & O. Nöldeke: Wilhelm Busch, 1909. H. B. Busck, Arnold (født 1871), dansk Boghandler. Kom i Lære 1888 hos Schønemann i Nyborg, var Medhjælper samme Sted til 1893 og derefter hos Reitzel til 1896, da han sammen med I. L. Wisbech oprettede Busck 8 Wisbechs Boghandel. Blev Eneindehaver 1903 og fortsatte under Firmanavn Arnold Busck. Overtog 1922 → »Nyt Nordisk Forlag« og i 1925 Dele af Aage → Marcus’ Forlag. B. har med utrættelig Flid arbejdet den kendte Boghandel overfor Regensen i København op til en af Byens største internationale Boglader og samtidig forstaaet at udvikle Forlaget og knytte betydelige skønlitterære. og videnskabelige Forfattere dertil. B. er Medlem af Forlæggerraadet, Kursudvalget og Bestyrelsen for Danske Boghandleres Kommissionsanstalt. O. A. Bye, P. M., & Co. A/S, litografisk officin og boktrykkeri (L. Fehrs litografiske officin) i Oslo. Ble grunnlagt i 1822 av L.→ Fehr som Norges første litografiske trykkeri. Gikk i1893 over til P. M. Bye; det er nå udvidet med boktrykkeri. Firmaet trykker bøker og reklametrykksaker. Ø. ]. Bygdén, Anders Leonard (1844— 1929), svensk biblioteksman. Överbibliotekarie vid Uppsala universitetsbibliotek 1904—11. Fil. doktor 1872. Var under många år föreståndare för låneexpeditionen, där hans välvilja och hjälpsamhet är omvittnad. Hans tid som bibliotekschef betecknas som en övergångsperiod mellan företrädarens, Claes Annerstedt, och efterträdarens, Aksel Andersson, i mångt och mycket synnerligen markerade verksamhet som chefer. Som forskare framträdde B. främst inom personhistoriens och bibliografiens områden. Hans främsta arbete av det förra slaget är »Hernösands stifts herdaminne« (I-IV, 1923—28), hans bibliografiska storverk är »Svenskt anonym- och pseudonym-lexikon« (I-II, 1898—1915). Svenskt biografiskt lexikon, VI, 1926, S. 793—97; Nekrolog av A. Nelson (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XVI, 1929). H. Sdr. Bülow, Johan (1751—1828), dansk Bogsamler. Hofembedsmand, Ejer af Sanderumgaard paa Fyen. Samlede et Bibliotek paa ca. 5000 Bind, der var usædvanlig rigt paa sjældne og smukt udstyrede Bøger, deriblandt talrige store Pragtværker vedrørende især Kunst, videnskabelige Rejser og Naturhistorie, for en stor Dels Vedkommende indbundet i kostbare Helbind. Det indeholdt baade dansk og udenlandsk Litteratur, bl. a. en Række værdifulde franske Værker. Hele Samlingen blev testamenteret til Sorø Akademis Bibliotek, hvori den danner Kærnen. Med Bogsamlingen fulgte foruden Kollektioner af Kort og Musikalier en Manuskriptsamling, hvoraf en Del senere er afleveret til Rigsarkivet. Andre Dele af B.s efterladte Manuskripter og Papirer findes i det kgl. Bibliotek, Landsarkivet i Odense og paa Sanderumgaard. Han virkede paa storstilet Vis som Mæcen overfor Videnskaben, og adskillige videnskabelige Værker er udgivet med hans Støtte. Aarbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, XIV, 1926, S. 66—72; A. Glahn: Mæcen og Klient (Aarbog for Bogvenner, IX, 1925). L. N. Bytteforbindelser (for Biblioteker). De fleste videnskabelige Biblioteker, saavel de store offentlige som især de faglige Institutioners Biblioteker, modtager en Del af deres Tilvækst gennem Bytning med andre Institutioner, hvorved de uden direkte at betale derfor erhverver især følgende Kategorier af Litteratur: 1. Dissertationer og andre Universitetsskrifter, 2. Akademiers og andre videnskabelige Selskabers Skrifter, 3. administrative Organers Skrifter (offentlige Publikationer), 4. de af Bibliotekerne selv udgivne Skrifter samt 5. de i Bibliotekerne samlede Dubletter. Indenfor den første Gruppe har Tyskland siden Begyndelsen af det 19. Aarhundrede været Foregangsland, men i Perioden efter den første Verdenskrig forringedes efterhaanden Værdien af det tyske Materiale, idet mange af de mest værdifulde Dissertationer blev unddraget Udveksling. Blandt Selskabsskrifterne er især Naturvidenskaberne samt Historien og Filologien stærkt repræsenteret. De offentlige Publikatio-