202 Bønnebøger tigt almindelig, og adskillige af dem udstyredes vedblivende med stor Pragt; det var Frankrig, som i Slutningen af det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede i denne Henseende førte an. Den berømteste trykte Bønnebog, der eksisterer, er dog fremstillet i Tyskland, nemlig Kejser Maximilians pragtfulde »Gebetbuch«, som blev trykt i Augsburg 1512—13 og dekoreret af Dürer, Cranach og andre fremragende Kunstnere. Ogsaa efter Reformationen, især i det 16. og 17. Aarhundrede, tryktes overalt Mængder af Bønnebøger, deriblandt nogle, som i Oversættelse blev udbredt i mange Lande. Stor Udbredelse vandt saaledes de, der var udgivet af Luther og af hans Landsmænd Joh. Arndt og Joh. Avenarius (Habermann). Senere indskrænkedes Fremstillingen af Bønnebøger mere og mere og er i den nyere Tid af mindre Betydning. L.N. Danmark. Fra Slutningen af Middelalderen er bevaret et mindre Antal haandskrevne danske Bønnebøger, de fleste stammende fra Tiden omkring Aar 1500; i Udstyrelse taaler de ingen Sammenligning med Udlandets. De synes næsten alle at være fremstillet til Brug for Kvinder, tilhørende Adelen eller det højere Borgerskab. (En videnskabelig Udgave af Middelalderens danske Bønnebøger er paabegyndt 1945 ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab.) Den ældste trykte danske Bønnebog er »Gudelige Bønner«, trykt 1509 i København af Gotfred af Ghemen. Flere Bønnebøger af Luther blev tidligt oversat og udgivet paa Dansk, den første 1526, efterfulgt af andre 1529, 1541 (»En ret enfoldig Bedebog«, oversat af Ped. Palladius) og 1544 (»En ret Bedebog«, oversat af Matth. Parvus). I den sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede udkom flere Bønnebøger, som fik saa stor Udbredelse, at de atter og atter kunde optrykkes. Hertil hører Bern. Ochinus:»Nogle mærkelige Bønner«, oversat af Ped. Palladius (1558), og en Række originale danske Bønnebøger af Frants Vormordsen (1552), Ped. Tidemand (1563), Jon Tursen (1564) og Rasm. Hansen Reravius (1582). Af disse udmærker Tidemands Bønnebog, hvoraf Udgaver blev trykt i København og Lübeck, sig ved særlig nitid Udstyrelse. Ogsaa i det 17. og 18. Aarhundrede florerede Bønnebøgerne, dels oversatte efter tyske Forfattere som Joh. Arndt, Joh. Avenarius, Joh. Lassenius, Casp. Neumann o. a., dels originale danske bl. a. af Adelsdamerne Kirstine Munk (»Naadens Dørs aandelige Hammer«, 1664) og Sophie Bille (»En ny Bønnebog«, 1678, senere udgivet i talrige Oplag under Titlen »De udvalgtes uforgængelige Krone i Himlen«) eller gejstlige Forfattere som Præsterne Nelaus Poulsen Nested, der har udgivet seks forskellige Bønnebøger (1621—25), og Hans Jacobsen Hvalsøe (»De bedendes aandelige Kæde«, 1700) og Biskop Ped. Hersleb (»Guds Børns daglige Adgang til Naadestolen«, 1748). Foruden almindelige blev ogsaa udgivet specielle Samlinger af Bønner, £. Eks. for Børn, for Soldater, for Søfolk etc. Flere af de særlig yndede Bønnebøger blev optrykt langt ind i det 19. Aarhundrede. Anonyme Bønnebøger findes ofte knyttet som Tillæg til Salmebøger. L.N. Finland. Den äldsta tryckta bönboken på finska är Mikael Agricolas »Rucouskiria Bibliasta« (Bönbok ur bibeln), tryckt 1544. Den bygger merendels på tyska källor. Är 1583 utgav Jakob Finne (Suomalainen) en bönbok vid namn »Yxi vähä rucouskiria monil jumalisil ja tarpeelisil rucouxil ja kijtossanoil lisätty « (En liten bönbok utökad med flere gudaktiga och nödvändiga böner och tacksägelseord). Denna bönbok, som innehåller närmare ett par hundra böner, kom att utgöra grundstommen i nästan alla de bönböcker av den s. k. manualetypen, varav på 1600-talet utgavs inalles 16. Från 1700-talet finnes förutom den finska psalmboken av år 1701, som allmänt användes även såsom bönbok, och som intill mitten av 1800-talet utgavs i något över 100 upplagor, endast ett par stycken finska originalbönböcker av betydelse; av dem var Isak Ervasts »Rukous-kirja« (Bönbok), tryckt 1734 och utkommen inalles i 15 upplagor, den viktigaste. Av översättningsarbeten, som haft större betydelse, må nämnas J. Arndts »Paratiisin yrttitarha« (Paradisets örtagård), som utkom första gången på finska 1670, och varav på 1700-talet utgåvos 4 upplagor, och Ahasverus Fritsch’'s »Rukous-kirja«, tryckt första gången på finska 1730 och utkommen på 1700- och 1800-talet i 12 upplagor. M. $S. Island. Fra det 15.—16. Aarhundrede er der fra Island bevaret et Par haandskrevne Bønnebøger; deres Udstyr er ikke særlig bemærkelsesværdigt. Desuden findes Bønner i et Antal senmiddelalderlige Haandskrifter sammen med andet opbyggeligt Stof. Efter Reformationen blev der trykt en Række Bønnebøger, i Begyndelsen mest Oversættelser (f. Eks. efter A. Musculus, 1597; Joh. Avenarius, 1621; Joh. Lassenius, 1681). Den første originale islandske Bønnebog og samtidig den