- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
212

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carrels - Caslon, William - Caslon Antikva - Cassirer, Bruno og Paul - Cassube, Chr. - Catalogue général de la libraire française - Catalogue général des livres imprimés de la Bibliothèque nationale

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

212 Carrels — Catalogue général des livres ket ved Yale Universitetet 400), men kendtes baade i middelalderlige og nyere Biblioteker, ligesom det kan nævnes, at der i mange Universitetsbiblioteker er Adgang for Professorer og andre privilegerede til at indrette interimistiske Arbejdspladser i Magasinerne. Carrels frembyder i bygningsmæssig Henseende og for Benytterne visse Fordele, men rummer dog saa mange Ulemper (manglende Kontrol, forøget Krav til Opvarmning af Magasiner, Krav om en fuldstændig systematisk Opstilling af Bogmassen og om Dublering af Serieværker samt en besværligere Adgang til Læsesalenes Haandbiblioteker), at man i de seneste Aars Nybygninger har foretrukket at indrette et Antal egentlige Studieværelser i Tilknytning til Hoved- eller Speciallæsesale. Ved Udbygningen af Universitetsbiblioteket i Oslo har man dog foruden Studieværelser indrettet et Antal Carrels (»Bokklever«). P. B. Caslon, William (1692—1766), engelsk Skriftstøber og Stempelskærer. Efter at have været i Gravørlære fik han 1716 eget Værksted i London, og ved Venners Hjælp oprettede han 1720 et Skriftstøberi, hvor han hurtigt fik en Del Arbejde, bl.a. for det engelske Bibelselskab. Hans berømte Skrift → »Caslon Antikva« blev første Gang brugt 1726 til Trykning af »Reliquæ Baxterianæ«; foruden denne skar han bl. a. en gotisk og flere orientalske Skrifter. C.s Skriftstøberi forblev i Familiens Eje indtil 1874 og gik derefter over paa andre Hænder. Virksomheden eksisterer stadig. H. Theils: Caslon, Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S. 89—94. Caslon Antikva, Mediævalskrift, tegnet og skaaret af Englænderen William → Caslon i London i Aarene 1720—28. Som Forbillede for Skriften benyttede han ældre hollandske Antikvaskrifter, idet disse indtil Caslons Skrift fremkom, havde stor Udbredelse i England. Skriften er meget udbredt i engelsktalende Lande og findes i flere Genstøbninger, der dog ikke alle er lige gode. H.T. Cassirer, Bruno (født 1872) og Paul (1871—1926), tysk-jødiske Bog- og Kunsthandlere. De var Fætre og aabnede i 1898 i Fællesskab en Kunstsalon i Berlin, men skiltes senere. Paul C. virkede som Forlægger og Kunsthandler, Bruno C. som Forlægger, først og fremmest af Kunst- og Skønlitteratur og Filosofi. Under Nazismen led deres Forlag samme Skæbne som andre jødiske Foretagen- 1944; C. V. Nordlunde: E. D. der, og efter 1936 findes deres Navne ikke mere i den tyske Boghandels Firmafortegnel-Ser. A. F. Cassube, C h r. (død 1693), dansk Boghandler. Født i Tyskland. Var fra Midten af det 17. Aarhundrede Boghandler og Forlægger i København, hvor han havde Udsalg i Nicolai Kirke. Som Forlægger har han navnlig gjort sig bekendt ved Udgivelsen af Salmebøger (se »Bibliotheca Danica«, I, Sp. 328—530). Foruden i Danmark drev han en omfattende Boghandlervirksomhed i Norge, til hvilken han 1660 fik kongelig Bevilling. — Af C.s Børn har Datteren Dorothea (død 1718) vundet sig et Navn indenfor Danmarks Bogtrykkerhistorie. Hun var gift tre Gange og hver Gang med en kendt Bogtrykker, og i Pauserne mellem sine Agteskaber og efter sin sidste Mands Død ledede hun selv med stor Dygtighed Forretningen. L. N. Catalogue général de la librairie française, fransk Nationalbibliografi, en Fortsættelse af J.M. Quérards Fortegnelser. Grundlagt og i en Aarrække udgivet af O.H. Lorenz i Paris; begyndte 1867 og udkommer stadig. Indeholder Fortegnelser over fransk Litteratur fra 1840, i de senere Bind medtages ogsaa fransk Litteratur, trykt i Udlandet. Mangelfuld for de naturvidenskabelige Fag. Alfabetisk ordnet efter Forfatternavne eller anonyme Stikord; Tidsskrifter, Universitetspublikationer og officielle Tryksager mangler. Værket er — med fortløbende Bindnumre — delt i en Række Afsnit, svarende til forskellige Tidsperioder; det første Afsnit (Bd. I—IV) omfatter 25 Aar (1840—65), derefter varierer de omhandlede Perioder fra 4 til 10 Aar. Foruden Hovedfortegnelsen findes alfabetisk Emneregister. L. N. Catalogue général des livres imprimés de la Bibliothèque nationale, et i Paris under Udgivelse værende Kæmpeværk, som skal omhandle alle det franske Nationalbiblioteks trykte Bøger. Omfatter tre Serier, den første omhandlende Værker, hvis Forfattere er kendt, den anden anonyme Skrifter og Samlingsværker og den tredje Publikationer af særlig Art som Parlamentsforhandlinger, officielle Tryksager, Publikationer fra lærde Selskaber etc. Kun af den første Serie, »Auteurs«, er udkommet en Række Bind, hidtil 161 (1897— 1941), som gaar fra A til Salvaizon. Ordnet alfabetisk efter Forfatternavne. Titlerne er udførligt og meget nøjagtigt gengivet. L.N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free