Christiansen — Cisiojanus 221 lentvirksomhed har han forestaaet Tilrettelæggelsen af et større Antal Bøger og har herved lagt en sikker Stilsans, bygget paa de bedste klassiske Traditioner, for Dagen. C. har bl.a. udgivet »Hundrede Aar mellem Bøger« (Andr. Fr. Høst & Søns Boghandel) (1936) og »Carl Thomsen som Illustrator« (1939) samt skrevet adskillige Artikler om litterære og bogkunstneriske Emner. O. A. Christiansen, R a s m u s (1863—1940), dansk Maler og Tegner. Hører til Dagbladtegningens Pionerer; var 1898—1915 Medarbejder ved »Politiken«, hvor især hans Teatertegninger vakte Beundring. Senere vandt han stor Popularitet indenfor den humoristiske Presse (f. Eks. »Klods Hans«), hvor han fortrinsvis beskæftigede sig med det landlige Liv i en meget realistisk Fortolkning. Af Bøger har han bl.a. illustreret en Udgave af Ingemanns »Valdemar Sejr« (1895) og en Oversættelse af Tolstojs Roman »Krig og Fred« (1904 —07). S. Sch. Church, E. D wight (1848—1911), amerikansk Bogsamler. Forretningsmand. I sin Samlervirksomhed specialiserede han sig især paa amerikansk og engelsk Litteratur. 1905 købte han det berømte engelske + »Rowfant Library« en bloc for 30,000 £. Efter hans Død solgte hans Arvinger Biblioteket til Henry E. Huntington for 800,000 $. S. de Ricci: English Collectors of Books and Manuscripts, 1930, S. 1174—75. E. D. Cicero, Betegnelse for en Skriftstørrelse paa 12 Punkt efter det Didot-Bertholdske Punktsystem (en Cicero — 41⁄4 mm.). Skriftstørrelsen har faaet Navn efter en Udgave af Ciceros Breve, som den tyske Bogtrykker Peter Schöffer i det 15. Aarhundrede trykte med en Skrift af denne Størrelse. H.T. Circulating Libraries, den særlige engelske Form for Lejebiblioteker. Har deres Oprindelse i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede. Digteren og Boghandleren Allan Ramsay havde et i Edinburgh saa tidligt som i 1725, men Prototypen for de moderne Circulating Libraries skabtes dog først 1842, da C.F. Mudie i London etablerede »Mudie’s Library«. De har i Nutidens England en meget stor og vistnok stigende Udbredelse; de kritiseres jævnlig skarpt, fordi de i det store og hele menes at favorisere den mindre værdifulde Litteratur, og Forlæggerne er navnlig -utilfredse med dem, fordi de siges at gøre Englænderne til Boglaanere i højere Grad end Bogkøbere. Circulating Libraries, der ikke maa forveksles med Public Libraries, drives i Modsætning til disse rent kommercielt, enten som selvstændige Foretagender eller — mere almindeligt — som Led af andre Forretninger, oftest Boglader, dog at et Par af de kendteste og største ejes af henholdsvis et Kæde-Materialhandlerfirma (Boots) og et Stormagasin (Harrods). Andre store Circulating Libraries er, foruden Mudie’s allerede nævnte, »The Times Book Club«, grundlagt af Dagbladet »Times«, men nu selvstændigt, og »W.H.Smith & Sons«. Medlemmerne tegner sig enten for et Abonnement, der i en dyrere (»garanteret«) Form sikrer Ret til at laane næsten en hvilken som helst ny Bog, eller de betaler pr. Bog; ogsaa Kombinationer af de to Betalingsformer forekommer. Circulating Libraries hører til Forlagenes største Kunder og opnaar Boghandlerrabat. Efter endt Cirkulation sælges Bøgerne antikvarisk. A. F. Ciseleret Snit, Guldsnit med punslede (eller stempelpressede) Mønstre. Udføres i Reglen ved, at en paa Pergamyn overført Tegning spændes over Snittet og med en stump Naal ridses igennem paa dette. Naar Pergamynet er fjernet, bearbejdes Snittet med enkelte eller flerkornede Punsler efter det angivne Mønster, hvorved Dele af dette bliver matteret, og Konturerne som oftest prikkede. Brugtes især i det 16. og 17. Aarhundrede. J. O. Cisiojanus, kalendarisk Hjælpemiddel, stammende fra Middelalderen. Var i Brug til langt ind i det 17. Aarhundrede, da den afløstes af de egentlige Almanakker. Indholdet bestaar af en Række latinske Hukommelsesvers, af hvilke man kunde se Rækkefølgen af Aarets faste Hellig- og Festdage. Benævnelsen stammer fra Begyndelsesordene Cisio (ə: Circumcisio — Omskærelse; Kristi Omskærelsesfest faldt paa 1. Januar) og Janus (3: Januar). Den ældste trykte Cisiojanus er et af Gutenbergs tidligste Tryk fra Midten af det 15. Aarhundrede. I Reformationstiden omarbejdedes den latinske Cisiojanus af Melanchton, og samtidig oversattes den til Tysk og andre Sprog. Paa Dansk er den første Gang trykt som Bestanddel af Henr. Smiths »En ny Urtegaard«, Malmø 1546; den første selvstændige danske Udgave kom 1553 i København. Den i Sverige mest anvendte fandtes i den svenske+ »Bondepractica«, hvis ældste Udgave er fra 1662. F. Rüh1: Chronologie des Mittelalters und der Neuzeit, 1897. L. N.