222 Cisterciensere — Clarendon Cisterciensere, en Gren af Benediktinerordenen, som har Navn efter Moderklostret Citeaux ved Dijon i Frankrig. Selv om de ikke har haft saa stor Betydning for Udviklingen af Middelalderens Bogvæsen som de egentlige Benediktinere, spillede flere af deres Klostre en betydelig Rolle som Hjemsteder for boglig Kultur. Det vigtigste af dem var Clairvaux i det nordøstlige Frankrig, stiftet af den hellige Bernhard, hvis Indtræden i Ordenen 1112 blev af afgørende Betydning for dens Udvikling. Dette Kloster ejede ligesom flere af de øvrige et stort Bibliotek. Til Norden kom Cistercienserne allerede i det 12. Aarhundrede, og ogsaa i deres derværende Klostre udøvedes — navnlig under en Opblomstring i det 15. Aarhundrede — en betydningsfuld litterær Virksomhed, som bl.a. gav sig Udslag i Fremstilling af Haandskrifter. De vigtigste Cistercienserklostre var i Danmark Esrom, Sorø, Herrisvad, Ryd, Løgum, Vitskøl og Øm, i Sverige Alvastra, Nydala og Varnhem og i Norge Mariaklostret i Lyse i Omegnen af Bergen. E. O r t v e d: Cistercieordenen og dens Klostre i Norden, I—II, 1927—33. L.N. City, Betegnelse paa en moderne Egyptienne-Skrift, tegnet af Georg Trump i 1931 og støbt af Skriftstøberiet H. Berthold A-G i Berlin. Skriften er den mest yderliggaaende af de moderniserede Egyptienne-Skrifter. H.T. Clairobscursnit (Chiaroscuro, Camaieux), Træsnit trykt i to eller flere Toner, oprindelig for at kunne mangfoldiggøre de Tegninger, der var udført paa Papir dækket af en farvet Grund, saaledes som det ofte ses i Blade fra det 16. Aarhundrede. Med to Træplader kan Virkningen naas, nemlig den almindelige Træsnitplade i sort med Omrids og Skygger og en Plade med Tone og udsparrede Lys. I Modsætning til Tegningerne paa grunderet Papir, hvor Lysene paasattes med hvid Dækfarve, lader man ved Clairobscursnit det hvide Papir staa frit i Lysene. Grundtonen danner Overgang mellem Lys og Skygge, deraf Navnet. Ved Trykning med flere Plader kan Farvevirkningen gøres rigere, ja til Tider udelades det sorte Kontursnit helt. Som Regel er Tonpladen indsværtet med brunlig, gullig eller graalig Farve, altsaa helt uden Tanke paa naturalistisk Virkning. I Tyskland udførte Lucas Cranach en Række Clairobscursnit; det første — med Guldtryk — var den hellige Georg til Hest fra 1507, hans første egentlige er fra 1509. Den virkelige, tekniske Foregangsmand var vistnok Jost de Negker i Antwerpen, som arbejdede sammen med den tyske Grafiker Hans Burgkmair; nævnes bør især de pragtfulde Clairobscursnit med den hellige Georg (1508), Paumgartners Portræt (1512) og Kejser Maximilian til Hest (1508 og 1518). Ogsaa Hans Wechtlin og Hans Baldung Grien anvendte Tekniken, og Albr. Altdorfer naaede frem til at benytte hele syv Plader. Medens Clairobscursnittet aldrig vandt rigtig Popularitet i Tyskland, blev det almindelig yndet i Italien. En Række Grafikere fra det 16. Aarhundrede som Ugo da Carpi, Antonio da Trento, Giuseppe Vicentino, N. Boldrini og omkring 1600 Andrea Andreani specialiserede sig paa dette Omraade. Clairobscursnittets kraftige Teknik fik gennem disse Kunstneres enkle og storladne Billedopbygning en yderst dekorativ og malerisk Holdning. I Holland arbejdede Hendrik Goltzius med Tekniken efter egne Forlæg (baade Landskaber og Figurer) under Indflydelse fra Italienerne, og i Flandern anvendte Christoph Jegher undertiden en Tonplade sammen med sine Træsnit efter Rubens. Hollænderen Abr. Bloemaert og hans Søn Frederick arbejdede ligesom senere Franskmændene Comte de Caylus og Nic. le Sueur med en Kombination af Radering og Tontryk. I det 18. Aarhundrede har Englænderen J.B. Jackson udført en Række store Clairobscursnit efter Tizian, Tintoretto, Bassano og Veronese til Tider med voldsomme Blindtryksvirkninger. I nyere Tid er Englænderen W.Nicholson Mester for udmærkede Portrætter i Clairobscursnit, og i Danmark har Axel Salto udført dekorative og kraftige Snit i denne Teknik, ogsaa til Bogillustrationer. W. Seibt: Holzschnitte in Helldunkel, 1891; M. J. Friedländer: Der Holzschnitt, 1917; P. Kristeller: Kupferstich und Holzschnitt, 3. Aufl., 1921; A. Reichel: Die Clairobscurschnitte des 16.—18. Jahrhunderts, 1926. J.S. Clarendon Press, engelsk Trykkeri og Forlag, knyttet til Universitetet i Oxford. Dette Universitet oprettede sit første Bogtrykkeri 1585, og 1713 installeredes Trykkeriet i »The Clarendon Printing House«, der opførtes for Indtægterne ved Salget af Lord Clarendons Værk »History of the Rebellion and Civil Wars in England«. Virksomheden har egen Papirfabrik, Reproduktionsanstalt, Skriftstøberi og Bogbinderi, desuden Filialer i flere Byer i og uden for England. Sammen med. Universitetet i Cambridge har Clarendon