Codex — Codex runicus 225 ket med Voks til Skrivebrug, senere brugtes Betegnelsen navnlig om sammenhæftede Blade af → Pergament (Codex membranaceus). Medens + Bogrullen havde været Oldtidens Bog, blev Codexen Middelalderens karakteristiske Bogform, som atter blev Forløberen for den moderne Bog. I den ældste Tid kan man finde Codices af Papyrus, men Pergamentet sejrede helt i det 4. og 5. Aarhundrede. Det benyttedes oprindelig navnlig til juridiske Haandskrifter og Bibelhaandskrifter, men efterhaanden overførtes store Dele af Oldtidslitteraturen fra de let forgængelige Papyrusruller til Pergamenthaandskrifter, hvilket fik stor Betydning for Bevaringen af denne Litteratur. Codexen frembød store Fordele fremfor Papyrusrullen, den var mere haandterlig, og da begge Sider kunde beskrives, kunde en Codex rumme Indholdet af flere Ruller. Ved Fremstillingen af en Codex blev Pergamentet skaaret til som Dobbeltsider, der linieredes, idet man afsatte Linjestik i Randen, hvorefter man med en Pren trak Linjer. Kolumnen afgrænsedes ved Rammestreger. Derefter foldede man det linierede Stykke sammen og dannede Læg paa 4, 6, 8 eller flere Blade. Linjestikkene blev som Regel bortskaaret, men undertiden er de dog bevaret (f. Eks. i Kong Valdemars Jordebog). Først efter at Læggene var beskrevet, blev de sammenbundet. Til Vejledning ved Indbinding skrev man det første Ord af det følgende Læg nederst paa sidste Side af hvert Læg (→ Kustode). Codexen blev som Regel indbundet i et solidt Træbind, overtrukket med Skind og ofte forsynet med Spænde. Fra Slutningen af Middelalderen forekommer Haandskrifter af Papir (Codex chartaceus). E. K. Codex argenteus (»Silverbibeln«), handskrift i Uppsala universitetsbibliotek. Den består av 187 purpurfärgade pergamentblad, på vilka bokstäverna präntats med silver- eller guldbläck. Innehållet utgöres av delar av de fyra evangelierna, skrivna på gotiska språket i början av 500-talet i norra Italien. Handskriften är det enda bevarade minnesmärket av detta språk. Den togs av svenskarna som krigsbyte i Prag 1648. Drottning Kristinas bibliotekarie Isaac Vossius tog den med sig till Holland 1654, där den 1662 inköptes av Magnus Gabriel de la Gardie. Han lät förse handskriften med ett dyrbart band av drivet silver och överlämnade den 1669 som gåva till uni- 15. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I versitetet i Uppsala. 1927 utgavs en facsimileedition av handskriften. O. v. Friesen & A. Grape: Om Codex argenteus, dess tid, hem och öden, 1928. 41. Sdr. Codex aureus (»Den gyllene boken«), handskrift i Kungl. biblioteket i Stockholm, innehållande de fyra evangelierna på latin. Den praktfulla handskriften är utförd i England på 700-talet. 1690 förvärvades den i Madrid av J.G. Sparwenfelt, och 1705 skänktes den av honom till Kungl. biblioteket. J. Beisheim: Codex aureus, 1878. Codex gigas (»Bokjätten«, även kallad »Djävulsbibeln«), handskrift i Kungl. biblioteket i Stockholm. Skriven på 1200-talet i benediktinerklostret Podlazitz i Böhmen. Traditionen berättar, att en livdömd munk för att frälsa sitt liv nedskrev hela bibeln på en enda natt, och att han därvid måste taga djävulen till hjälp. Dess stora mått (omkring 1 m. hög och 31⁄4 m. bred) ha givit handskriften dess namn. När svenskarna 1648 erövrade Prag, togs volymen som krigsbyte. A. Friedl: Kodex gigas, 1929. H. Sdr. H. Sdr. Codex regius, Betegnelse for Hovedhaandskriftet af den ældre Edda i det kgl. Bibliotek i København (Gl. kgl. Samling 2365, 4°). Haandskriftet ejedes i det 17. Aarhundrede af Biskop Brynjolfur Sveinsson i Skalholt, som skænkede det til Frederik III sammen med en Række andre værdifulde Haandskrifter. Det bestaar af 45 Blade og er helt igennem skrevet med samme udmærkede Haand fra ca. 1270. Det er udgivet i fototypisk og diplomatarisk Gengivelse ved Ludv. Wimmer og Finnur Jónsson (1891) og som Bind X af den paa E. Munksgaards Forlag i København udkomne Facsimilesamling »Corpus codicum Islandicorum medii ævi« (1937). E.KR. Codex runicus, Betegnelse for det berømte Runehaandskrift af Skaanske Lov, som findes i den Arnamagnæanske Samling i Universitetsbiblioteket i København (Nr. 28, 8°). Foruden Skaanske Lov og Kirkeloven, som er skrevet med samme Haand vistnok ca. 1300, indeholder Haandskriftet et Par Kongerækker og et Stykke om Landegrænsen mellem Danmark og Sverige, skrevet med en anden Haand, men ligeledes med Runer. Med denne Haand er ligeledes skrevet to Linjer af en Folkevise med Noder (Melodien bruges som Pausesignal i den danske Radio). Haandskriftet ejedes i det 17. Aarhundrede af Ole Worm, hvorfor det i ældre Tid benævnedes »Codex