- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
226

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Codex runicus - Codex sinaiticus - Colbert de Torcy, Jean Baptiste - Coldset- og Heatset-Trykmetoder - Colines, Simon de - Collan, Karl - Collectio runologica Wimmeriana

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226 Codex runicus — Collectio runologica Wormianus«. En fotolitografisk Udgave ved P. G. Thorsen udkom 1869. E. K. Codex sinaiticus, ældste eksisterende, paa Græsk skrevne Bibelhaandskrift. Stammer fra det 4. Aarhundrede og blev fundet 1844 af den tyske Professor Tischendorf i Katarinerklostret paa Sinaibjerget; det indeholder det nye og største Delen af det gamle Testamente. Opbevaredes i Statsbiblioteket i Leningrad indtil 1934, da det solgtes af den russiske Stat til British Museum for ca. 8 Millioner Kroner. £E. D. Colbert de Torcy, Jean Baptiste (1619 —83), fransk Bogsamler. Statsmand. Skabte sig — ikke mindst ved Køb af allerede eksisterende betydelige Biblioteker — en kostbar Samling af Haandskrifter og Bøger, der ved hans Død talte ca. 50,000 Bind. Herved var hans Bibliotekar Etienne Baluze ham en værdifuld Hjælper. 1728 opløstes Biblioteket, idet Ludvig XV købte Haandskriftsamlingen (15,000 Bind), og Bøgerne solgtes ved Auktion. C. interesserede sig ogsaa levende for Bibliothèque nationale, hvis Samlinger kan takke ham for talrige omfangsrige Udvidelser. E. D. Coldset- og Heatset-Trykmetoder, to forskellige Trykmetoder, opfundet i Amerika. De er begge opstaaet ved Eksperimenter med Farver for at opnaa en kortere Tørretid. Coldset-Trykket udføres med en vokslignende Farve, som smeltes og paatrykkes i en opvarmet Maskine. Ved Berøringen med Papiroverfladen størkner Farven, og Arket eller Papirbanen føres derefter yderligere over afkølede Cylindre. Trykket maa altsaa her ske i Specialmaskiner. Det saakaldte »Velotryk«, der arbejder efter Coldsetprincippet, har ogsaa været forsøgt til Avistryk. I Heatsetmetoden trykkes med kolde Farver, men efter Trykningen løber Arket over Varmetromler eller igennem Varmekamre, hvor Farven hærdes af Varmen. »Vaporintrykket« maa af samtlige Heatset-Trykmetoder betegnes som længst fremskreden, og flere Hundrede Tidsskrifter (bl.a. »Life«) tryktes allerede før Krigen i Amerika efter denne Metode. Flerfarvetryk af virkelig Kvalitet kan præsteres med en Hastighed af indtil 40,000 i Timen. Til dette Formaal har man maattet fabrikere krideret Rullepapir. Ved Regulering af Varmen kan Trykket tørre hurtigere eller langsommere. P. D. Colines, Simon de (født ca. 1490), fransk Bogtrykker. Virksom i Paris 1520—46; overtog 1520 Henri Estiennes (Stephanus’) Trykkeri. Fra hans Presse udgik over 700 Tryk, og hans Frembringelser er præget af betydelig teknisk Dygtighed og sikker typografisk Smag. En Tid arbejdede den berømte Bogkunstner Geoffroy Tory for C., og han har Æren af den dekorative Udsmykning af flere af dennes Værker, blandt hvilke »Les Heures de la Vierge« (1520) er et af de skønneste. P. Renouard: Bibliographie des éditions de Simon de Colines, 1894. E. D. Collan, K a r1 (1828—71), finsk biblioteksman. Blev 1852 e.o. amanuens vid universitetsbiblioteket i Helsingfors, var chef för det finska studentbiblioteket från dess grundläggande 1858 till 1864 och utnämndes 1866 till universitetsbibliotekarie. Under den korta tid, C. verkade på denna post, hann han genomföra några viktiga reformer; han påbörjade bl. a. bibliotekets accessionskatalog och gjorde biblioteket mera tillgängligt för allmänheten genom att förlänga tiden för dess öppethållande. Han utgav 1861 en skrift »Om bibliografiska system och biblioteksmetoder«. C. utövade även en omfattande skriftställar- och tonsättarverksamhet. B. L.-G. Collectio runologica Wimmeriana, en Specialsamling til Studiet af nordisk Runologi, tilvejebragt af Professor Ludv. F. A. Wimmer og af ham skænket til det kgl. Bibliotek i København. Her blev Samlingen, der har dannet Grundlaget for Wimmers store Værk »De danske Runemindesmærker«, i 1915 gjort tilgængelig for Offentligheden. Den omfatter dels en Samling runologisk Litteratur (ved Overdragelsen opimod 600 Bind), som stadig forøges, dels en Samling Papiraftryk af de danske Runeindskrifter, taget af Wimmer personlig paa forskellige Undersøgelsesrejser. Foruden Bøgerne og disse Aftryk, af hvilke flere er saa gode, at de næsten kan erstatte selve Runestenene med Hensyn til en videnskabelig Undersøgelse af Indskrifterne, opbevares i Samlingen en komplet Serie Originaltegninger af Runemindesmærkerne, udført af Tegneren Magnus Petersen og korrigeret af Wimmer i forskellige Prøvetryk, endvidere Manuskripter og andet Materiale til flere af Wimmers øvrige videnskabelige Arbejder og en Række Breve til ham. Et trykt Katalog over Samlingen, udarbejdet af Lauritz Nielsen, udkom 1915. Til Donationen var knyttet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free