Didot — Dietrichsteinska biblioteket 249 staltning til Brug for Dauphinens Undervisning specielt fremstillede Klassiker-Udgaver er særlig kendt. François Ambroise D.s to Sønner, Pierre D. (1761—1853) og Firmin D. (1764—1836), videreførte Slægtens Traditioner; den førstnævnte er betydeligst som Bogtrykker, den sidstnævnte som Skriftstøber. Pierre D. overtog Faderens Trykkeri 1789 og udsendte i Aarenes Løb en Mængde store, pragtfulde Værker, bl. a. Racines Tragedier, Lafontaines Fabler og Antikens Klassikere. Firmin D. arbejdede en Tid sammen med Broderen og skar flere Skrifter til dennes Bøger; han udfoldede dog ogsaa selv en ikke ubetydelig Trykkerivirksomhed og udsendte bl.a. flere Serier stereotyperede Klassiker-Udgaver i Oktavformat til dengang ukendt lave Priser. Af Dynastiets senere Medlemmer hører Hyacinthe D. (1794—1880) og Ambroise Firmin-D. (1790—1876) til de mest kendte; de drev i Fællesskab en omfattende Trykkerivirksomhed og udsendte bl. a. adskillige store videnskabelige Værker; J.C. Brunets »Manuel du libraire et de l'amateur de livres« udgik saaledes fra deres Trykkeri. Ambroise Firmin-D. var desuden en af sin Tids største Bogsamlere ; hans Samling solgtes efter hans Død ved Auktion for ca. 21⁄4 Million Francs. Firmaet D. bestaar stadig i Paris. E.Werdet: Études bibliographiques sur la famille des Didot, 1864; C.V.Nordlunde: Bogskrifter og Bogtrykkere, 1945, S. 1119—28. E. D. Didot Skrift, Betegnelse paa en fransk Empireskrift, der blev skaaret i flere Arter af forskellige Medlemmer af den berømte Bogtrykker- og Skriftstøberfamilie → Didot. François-Ambroise D. skar allerede i 1775 den første rene Empireskrift, der blev videreudviklet af Sønnerne Firmin og Pierre. H.T. Didots Skriftsystem (eller rettere det Didot-Berthold’ske Skriftsystem), Normalsystemet til Maaling af Skriftstørrelser og typografisk Materiel paa det europæiske Kontinent. Grundlaget for det skabte den franske Skriftstøber François-Ambroise → Didot, da han regulerede det tidligere af Pierre Simon → Fournier skabte franske System. Systemet blev omkring 1870 af Tyskeren Hermann → Berthold tilpasset Metersystemet, fordi Didot havde bygget det op paa den franske Tomme. Systemet kaldes ogsaa Normalsystemet, Det franske System eller Punktsystemet. Efter dette System maales Typelegemets Størrelse (»Keglen«) i typografiske Punkter, idet 1 Meter sættes lig med 2660 Punkter. H. T. Diederichs, Eugen (1867—1930), tysk Boghandler. En af Tysklands banebrydende Forlæggere i nyere Tid. Støttet til talrige tyske Bogkunstnere (Weiss, Ehmke, Lissarz) og under engelsk Paavirkning (Ruskin, Morris, Crane) skabte han et Bogudstyr, der gjorde det let at kende hans Bøger og Serier blandt Tidens øvrige tyske Udgivelser (»han tænkte i Serier«, skrev en af hans Forfattere). D., der var levende optaget af filosofiske og kulturelle Spørgsmaal, opfattede Forlagsvirksomhed som et Kald, hvad der afspejlede sig i hans Vaig af Forfattere og i hans talrige egne Skrifter og Afhandlinger (især i Tidsskriftet »Die Tat«). Udgaver af J. P. Jacobsen, Søren Kierkegaard, Gustaf F.Steffen, de islandske Sagaer m.v. vidnede om hans dybe Interesse for nordisk Kultur. Under den første Verdenskrig besøgte han de skandinaviske Lande for som halvofficiel Udsending at knytte Forbindelser mellem disse Lande og Tyskland. À. F. Diener, Henrik, svensk bokbindare. Verksam i Stockholm, nämnd mellan 1611 och 1634. Var 1611 verkgesäll för Herman Sulkes änka, med vilken han senare gifte sig och övertog verkstaden. Band, som kunna tillskrivas D. kännetecknas av en rik dekor av bårder, hörnornament och mittstämpel i rombisk form eller av svenska riksvapnet omgivet av en rik ornamentik. Säkerligen har han själv graverat sina stämplar, av vilka en är märkt med hans initialer H D. Som flertalet av yrkesbröderna idkade även D. annan verksamhet. 1625 överlät han sin verkstad till Georg Hornbein och uppsade 1630 sitt burskap. Han nämnes sista gången 1634. A. H e d b e r g: Bokbindare-bokförare i Sverige 1500— 1630 (Pro novitate, II, 1914). E. F. Dietrichsteinska biblioteket, svenskt krigsbytesbibliotek, grundat av friherre, sedermera greve Adam v. Dietrichstein (1527—90) på slottet Nikolsburg i Mähren. Sonen, kardinal Franz v. D. (1570—1636), känd som ledare för arbetet på rekatoliseringen av Mähren, fortsatte samlandet i större skala än fadern. Då svenskarna 1645 intogo slottet Nikolsburg, togs biblioteket som byte. Delar av detta värdefulla, på äldre katolsk och protestantisk teologisk och historisk littteratur rika bibliotek återfinnas nu i Kungl. biblioteket i Stockholm, Uppsala universitetsbibliotek m. fl. svenska boksamlingar. Inventarium över biblioteket 1646 finnes i Kungl. biblioteket nr U. 377. O. Walde: Storhetstidens litterära krigsbyten, I, 1916. R. E-