250 Dietz — Diptychon Dietz, Lu d vig (død 1559), tysk Bogtrykker. Kom 1504 til Rostock som Bestyrer af et Trykkeri, som han senere overtog; 1529 fik han Borgerskab. Fra 1531 til 1533 opholdt han sig i Lübeck, hvor han trykte Biblen paa Plattysk. Dette vellykkede Arbejde foranledigede Kong Christian III til at henvende sig til ham angaaende Trykningen af en fuldstændig dansk Bibeloversættelse, som Kongen ønskede udgivet. I Slutningen af 1548 kom D. til København med alt det fornødne Materiel og ledede personlig Biblens Trykning, som blev tilendebragt i Sommeren 1550. Det er en stor, smuk Foliant, en nøjagtig Kopi af Lübeck-Biblen, trykt med samme Typer og forsynet med de samme Træsnit, tegnet af Hertugen af Mecklenburgs Hofmaler Erhard Altdorfer. Oplaget var paa 3000 Eksemplarer, af hvilke mange endnu er bevaret. Da Arbejdet var færdigt, vendte D. tilbage til Rostock, hvor han 1558 blev Universitetsbogtrykker. I Rostock trykte han, baade før og efter sit Ophold i Danmark, ikke saa faa Bøger paa Bestilling herfra. L. Nielsen: Dansk Bibliografi 1482—1550, 1919. L. Digeltrykpresse, Bogtrykpresse, der afvikler Trykket parallelt, altsaa over hele Trykfladen paa een Gang. Satsformen anbringes paa den ene af to parallelle Flader, hvorefter Trykningen sker ved, at den anden (Diglen) med Papirarket presses mod den indfarvede Sats. Indfarvningen foregaar ved, at Formvalserne, som er indsat i en Ramme (Valsestolen eller Valsevognen), bevæger sig op og ned over Formen, i Modsætning til → Cylinderpressen, hvor Formen indfarves ved at løbe ind under Formvalserne. Digeltrykpresserne inddeles i fire Hovedgrupper: → Bostonpressen, → Gordonpressen, → Libertypressen og → Gallypressen. Forskellen mellem dem ligger væsentlig i den Maade, hvorpaa Form og Trykflade mødes. De gamle Haandpresser var Digeltrykpresser, og Cylinderpressens Opfinder Fr. Königs første Maskiner var bygget efter samme System. Men Digeltrykpressen, som vi ser den i vor Tid, stammer fra Amerika og fremkom, fordi de store Cylinderpresser var for ubekvemme til mindre Trykforme. P. D. DIN-Format (Deutsche Industrie Normung), Papirformatsystem, opstillet af »Deutsche Normenausschuss« og tilstræbende en Reduktion i Antallet af de hidtil anvendte hævdvundne Udgangsformater. Omfatter Formatrækkerne A, B, C og (D), hvor B, C og (D)-Rækkerne maa opfattes som Hjælperækker, der kun bruges, hvor A-Rækken ikke slaar til. Grundformatet i A-Rækken er 84 X 118,9 cm. med Areal 1 m. og Forholdet 1 : 2 mellem Sidelængderne. De øvrige Formater i A-Rækken fremkommer ved en fortsat Halvering, hvorved Forholdet 1 :2 mellem Sidelængderne bevares, og man faar Formatrækken: Ao = 84,1 X 118,9 cm., A1 = 59,4 X 84,1 cm., A» — 42,0 X 59,4 cm., As = 29,7 X 42,0 cm., Ar = 21,0 X 297 cm. o.s.v. Grundformatet for B-Rækken Bo — 100,0 X 141,4 cm., for C-Rækken Co = 91,7 X 129,7 cm. Følgende Lande har Formatnormer i Overensstemmelse med DIN-Formaterne: Belgien, Finland, Holland, Norge, Polen, Østrig, Rusland, Schweiz, Tschechoslovakiet og Ungarn. N.N. Diplomskrift. Ved Siden af Bogskriften, som i den efterklassiske Tid navnlig havde sit Hjemsted i Klostrene, opstod ved Kancellierne særlige Skriftformer, som benyttedes ved Udfærdigelsen af Diplomer. Medens den karolingiske Diplomskrift, som man i Norden finder i de ældste Kongebreve fra det 12. Aarhundrede og i Saxo-Brudstykkerne, endnu ikke var en egentlig Kursivskrift, fremtræder en saadan ved Midten af det 13. Aarhundrede, samtidig med at Bogskriften faar en udpræget gotisk Karakter. Den nye Diplomskrift, den gotiske Kursiv, bliver Udgangspunktet for de senere gotiske kurrente Skriftformer. Nordisk Kultur, XXVIII, 1943, S. 45—46 & 59—62. Diptychon (gr.), Betegnelse for de især i Oldtiden anvendte Skrivetavler, der bestod af to eller flere Træ- eller Elfenbensplader, som i en Fordybning i de Sider, der vendte mod hinanden, var forsynet med et Overtræk af Voks e.l. hvori Skriften indridsedes med en Metalgriffel (Stylus). Pladerne (var der tre eller flere, taler man om henholdsvis »Triptychon« og »Polyptychon«) sammenholdtes med Ringe eller Baand til en »Bog«, der blev Forbilledet for Bogformen Codex, hvilket netop betyder Trætavle. Diptycha benyttedes fortrinsvis til Skriveøvelser, Regnskaber og andre dagligdags Optegnelser. Den frie Side af Pladerne var hyppigt rene Kunstværker med Udskæringer o.l., og særlig store og pragtfulde var de Elfenbensdiptycha — de saakaldte Konsulardiptycha —, som det i senromersk Tid blev Skik for Konsuler og andre højtstaaende Embedsmænd ved Nytaarstid at forære til | Venner og Velyndere. Ogsaa private Personer