Dramatisk Bibliotek — Dreyer 255 Dramatisk Bibliotek, et dansk privat Selskab, som har til Formaal at samle nyere dramatisk Litteratur, saavel dansk som udenlandsk, og gøre den tilgængelig for interesserede. Stiftet 1939 i København. Opretholdes væsentlig ved pekuniære Tilskud fra en Række Institutioner med Tilknytning til Teater, Film og Radio. Selskabet ledes af et Repræsentantskab, valgt af de bidragydende Institutioner, og en af dette udgaaet Bestyrelse. Biblioteket, der tæller ca. 6000 Bind og har sin egen Bibliotekar, er installeret i Universitetsbibliotekets 1. Afdeling, hvor det kan benyttes ifølge et særligt Reglement. Det rummer dels trykte, dels maskinskrevne Skuespil, mest af udenlandsk Oprindelse, endvidere mange af de i Statsradiofonien opførte Hørespil og endelig trykte eller haandskrevne Tekster og Rollehæfter til de paa Dagmarteatret i København opførte Skuespil. (Det kgl. Teaters og Kasinos Sufflørarkiver findes i det kgl. Biblioteks Haandskriftsafdeling.) L. N. Drammen folkebibliotek. Opprettet i 1916 på grunnlag av den mønsterboksamling som hadde stått på jubileumsutstillingen i Kristiania i 1914, professor Ludvig Daaes privatbibliotek samt forskjellige gamle foreningsbiblioteker i Drammen. Ved åpningen tellet biblioteket ca. 15,000 bind, mens det nå har ca. 75,000 bind. Det kunne straks åpnes i ny bygning, idet Drammens Sparebank forærte byen en egen biblioteksbygning, som ble innredet med utlånsrom, lesesaler, ungdomsavdeling, magasiner i fire etasjer og funksjonærrom, alt moderne utstyrt. Biblioteket har et budsjett på 118,475 kr., et utlån av ca. 276,000 bind og en funksjonærstab på 12. Fra 1943 virker det som sentralbibliotek for Buskerud fylke, foreløpig med et utlån av ca. 7,000 bind (1944 —45). Biblioteket driver en lesesal for barn ved en av byens folkeskoler og pasientbibliotek på byens sykehus. Det er et av de førende folkebiblioteker i Norden. A. K. Drammens Tidende, konservativ dagsavis. Grunnlagt 1832 av boktrykker Jacob Wulfsberg under navnet »Tiden«. Under hans ledelse var den hovedsakelig fyllt av oversettelsesstoff. Fikk fast redaktør i 1845 og samtidig sitt nåværende navn. Siden da var den et moderat »ministerielt« organ, skjønt utpreget Thranitervennlig en kort tid i 1851. Tok sterkt preg av sin medarbeider, Aasmund Olafsen Vinje, i 1850-årene. Ble slått sammen med »Buskerud Blad« i 1897 etter initiativ av Lars Raknerud. Med ham som redaktør (1901—19) fikk avisen stor utbredelse især i landdistriktene. Hans sønn Nils Raknerud overtok redaksjonen etter ham (1919—37). Avisen er idag en av de største »provinsaviser« i landet. H. F. Drewsen, dansk Papirmagerfamilie. Nedstammer fra den hannoveranske Papirmager Joh. D. (død 1734), som 1693 blev indkaldt til Danmark for at ophjælpe Papirfabrikken ved Strandmøllen i Nordsjælland, som han 1718 købte af Prins Carl. I næsten 200 Aar var Familien derefter knyttet til Strandmøllen og satte i dette Tidsrum sit Præg paa Papirfremstillingen i Danmark. 1739 overtog en Nevø af Joh. D., Joh. D. d.y. (1715—96), Strandmøllen og udvidede den fra en til tre Bøtter. Hans Søn, Chr. D. (1745—1810) overtog Driften 1776, udvidede til fire Bøtter og indførte Vandmærkerne Bikube og Propatria. Efter hans Død overgik Virksomheden til Sønnen, den bekendte Politiker og Landøkonom Joh. Chr. D. (1777—1851), der 1829 anskaffede en Papirmaskine, den første i Skandinavien. Hans to Sønner, Chr. D. (1799—1896) og Michael D. (1804—74), overtog Strandmøllen 1844 og tilkøbte 1854 Ørholm og Nymølle. 1845 oprettede de en Papirfabrik i Silkeborg, hvis Drift blev ledet af Michael D., som fra 1865 efter at være udtraadt af Firmaet drev den for egen Regning, men solgte den allerede 1869. Chr. D. drev de sjællandske Fabrikker, indtil de 1889 overgik til De forenede Papirfabrikker. C. N y rop: Strandmøllen, 1878; J. C. Drewsen: Strandmøllen, Ny Udg., 1922. N.N. Drewsen, Waldemar (1828—92), dansk ingeniør, en av pionerene innen moderne norsk papirindustri. Leder av Norges eldste papirfabrikk, Bentse Brug, 1858—84. Av mangel på kluter og andre råstoffer for papir, begynte han i 1860 å koke halmcellulose som erstatningsstoff. Etter en studiereise til Tyskland, tok han i 1863 ennvidere initiativet til Norges første tresliperi for tilvirkning av mekanisk »træstof«. Han anvendte dette i papirfabrikken sammen med halmcellulosen som tilsetning til klutestoffet, og var således Norges første produsent av tremasseholdig papir. H. F. Dreyer, Fer dinan d (1833—1924), dansk Bogtrykker. Blev 1847 ansat paa Kontoret i Bianco Lunos Bogtrykkeri i København og allerede 1852 — knap 20 Aar gammel — efter Lunos Død sammen med dennes Søstersøn Fr. Muhle Leder af Trykkeriet, der førtes videre af Enken. 1873 blev han Eneindehaver af det