256 Dreyer — Droit moral store, ansete Firma, hvis smukke Traditioner han med Dygtighed førte videre indtil Aar 1900, da han solgte det til den kendte Bladudgiver Carl Aller. Af sit Fags Organisationsliv gjorde D. sig saa fortjent, at han 1903 udnævntes til Æresmedlem af Københavns Bogtrykkerforening. L. N. Dreyer, J. C. (1832—97), dansk Bogtrykker og Avisudgiver. Var juridisk Kandidat og havde paabegyndt en Embedskarriere, som han afbrød for at indtræde i Ledelsen af → Fyens Stiftsbogtrykkeri i Odense, som ejedes af hans Svigerfader M.C. Hempel. Efter dennes Død overtog D. 1862 Virksomheden, som indbefattede Udgivelsen af → »Fyens Stiftstidende«, og 1887 købte han den Hempel’ske Bog- og Papirhandel i Odense. Som Bogtrykker indførte han flere nye tekniske Metoder i sin Virksomhed, bl.a. Gasmotor som Drivkraft. 1892 overdrog han Bladudgivelsen til sin Søn, Morten D. (1860—1934). L. N. Dreyers Bogtrykkeri og grafiske Anstalt A/S, Stavanger. Grunnlagt 1846 av Paul T.D. (1819—1908) og senere overtatt av dennes søn Jakob D. (født 1861). Trykte til å begynne med vesentlig religiøse småskrifter og traktater, men har etter hvert utvidet sterkt og omfatter nå også klisjeanstalt, bokbinderi, litografisk trykkeri og eget skriftstøperi. Firmaet har eksperimentert ut sin egen offsetmetode, som også er solgt til utlandet; i denne offsetmetode har det trykt flere store kunstbøker. Firmaet har også drevet en viss forlagsvirksomhet, men i 1942 ble navnet overført til det nye Dreyers forlag i Oslo, som er et helt selvstendig og uafhengig foretagende; det utgir bl. a. kunstlitteratur. Ø.. Drittel, Betegnelse for en Ordmellemrumstype, som stammer fra det gamle System for Udslutninger, d.v.s. Typer uden Billede, der anvendes til at gøre Afstanden mellem Ord større eller mindre. En »Geviert« er saaledes en Mellemrumstype, der er lige stor paa alle Sider; f. Eks. i Korpus (10 Punkt) er den 10 Punkt paa alle fire Sider. En »Halvgeviert« er i Korpus 5 Punkt, en »Drittel« er en Tredjedel af Gevierten: 31⁄4 Punkt. Systemet er forældet og er nu erstattet af Punktsystemet. H.T. Droit de suite, international Betegnelse for den »Efterbetalingsret«, der kan tillægges Kunstnere, saaledes at der sikres dem eller deres Arvinger Delagtighed i Udbyttet af senere offentlige Salg af deres Værker. Er navn- lig af Betydning for bildende Kunstnere, men kan ogsaa blive aktuel ved Salg af Forfatteres og Komponisters Originalmanuskripter. »Droit de suite« er indført i tjekkisk, fransk, belgisk og polsk Lovgivning, og Bernerunionen har opfordret sine Medlemmer til at indføre Princippet i deres respektive Lande, men der hersker megen Uenighed om Reglens Betimelighed. I de nordiske Lande er den ikke indført. I Danmark indgik den som Led i et af en Række Aandsarbejder-Organisationer i 1936 udarbejdet privat Forslag til Lov om Fjendomsret til Aandsværker, men Forslaget blev ikke fremmet. Paa samme Maade var det allerede i 1925 gaaet med et norsk Lovforslag, hvori en »droit de suite« var optaget. J.H. Jacobsen: Ophavsretten, 1941, S. 166—72. P. B. Droit moral, international Betegnelse for de »personlige« eller »ideelle« Rettigheder, der ifølge den forfatterretlige Lovgivning er tillagt en Forfatter, Kunstner eller Komponist. Han kan derved, uafhængig af de økonomiske Rettigheder og selv efter Afhændelsen af disse, bevare »Retten til at hævde Paterniteten til Værket (droit à la paternité) saavel som Retten til at modsætte sig enhver Forvanskning, Beskæring eller anden Ændring af nævnte Værk, der vil kunne skade hans AÆre eller Anseelse (droit au respect)« (Bernerkonventionen af 1928, Art. 6bis). »Droit moral« er mere eller mindre anerkendt i de fleste civiliserede Stater og har saaledes Hjemmel i de nordiske Forfatter- og Kunstnerlove. Er Ophavsmanden (Forfatteren, Kunstneren, Komponisten) afgaaet ved Døden, værnes hans »droit moral« — saavel i som efter den forfatterretlige Beskyttelsestid — efter dansk og finsk Ret af det offentlige, i Danmark Undervisningsministeriet, i Finland den offentlige Anklager. Efter norsk Ret overvaages Rettens Ukrænkelighed, naar Beskyttelsestiden er udløbet, af Kirke- og Undervisningsdepartementet, før dennes Udløb af Departementet i Forening med Arvingerne efter visse nærmere Regler. I den svenske Lovgivning er der endnu ikke Hjemmel for det offentlige til at skride ind overfor Krænkelser af Retten, idet denne efter Ophavsmandens Død kun kan haandhæves i den 30-aarige Beskyttelsesperiode og da efter Paakrav fra Arvingers Side. J. H. Jacobsen: Ophavsretten, 1941, S. 119—49; T. Lund: Forringelse af Litteratur-, Musik- og Kunstværker, Droit moral og Undervisningsministeriet, 1944. P. B.