Drolsum — Dubletter 257 Drolsum, Axel Charlot (1846—1927), norsk biblioteksmann. Studerte nordisk filologi og historie og trådte 1869 inn ved Universitetsbiblioteket i Oslo, hvor han allerede 1876 ble chef, fra 1898 med titel av overbibliotekar. Med ungdommelig kraft og virkelyst reformerte og utviklet han sitt bibliotek, fikk anlagt ny lesesal, varmesystem, systematisk katalog m.m. Da bygningen var blitt uhjelpelig overfyllt, drev han (1911—13) igjennom den nuværende bibliotekbygning, som er sterkt preget av ham. D. hadde i 1876 overtatt en boksamling på ca. 200,000 bind, med 16,000 kr. i annuum og 4 tjenestemenn, og han forlot i 1922 et bibliotek på over 3⁄4 million bind, med 40 funksjonærer og et annuum på 189,000 kr. Nekrolog av W.M un th e (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XIV, 1927). W. M. Drugulin, Wilhelm (1822—79), tysk Bogtrykker. Drev i Leipzig en betydelig Virksomhed med eget Skriftstøberi ; hans store Produktion omfattede bl. a. en lang Række Privattryk, sat med egne, specielt dertil skaarne Skrifter. Fra Trykkeriet udgik ogsaa en Mængde ikke-tyske Bøger, bl. a. adskillige paa orientalske Sprog. 1919 overtog D. det bekendte Skriftstøberi »D. Stempel A. G.« i Leipzig. C. B. Lorck: Geschichte der Buchdruckerkunst, IV, 1883, S. 339. E. D. Drømmebøger, Bøger, ved Hjælp af hvilke Drømme kan tydes. Fandtes allerede i Oldtiden, saaledes er Brudstykker af en Drømmebog fundet i Biblioteket i Ninive. Fra Antikken kendes adskillige, bedst kendt er Artemidoros’ »Oneirokritika« fra det 2. Aarhundrede e. Kr. (første Gang trykt ca. 1580 og talrige Gange senere). I Middelalderen havde Drømmebøger en stor Udbredelse, først i haandskrevne, senere i trykte Udgaver, og saadanne er derefter fremstillet i Mængder lige op til vor Tid. Vistnok den ældste trykte fra Norden er »En meget artig Drømmebog ..….nu paany fordansket og forbedret«, trykt 1725 uden Angivelse af Trykkested; det eneste kendte Eksemplar af denne Bog findes i Universitetsbiblioteket i København. Senere blev Drømmetydningen knyttet til Udgaver af den gamle nordiske Trolddomsbog → »Cyprianus«, i flere Tilfælde endog udgivet selvstændigt under denne Titel. I.Jezower: Das Buch der Träume, 1928. Du Barry, Jeanne, Grevinde (1743—93), fransk Bogsamler. Ludvig XV.s Elskerinde. Efter at være indført ved Ludvig XV.s Hof anlagde hun sig — ligesom Madame Pompadour E. D. 17. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I — et Prydbibliotek, der dog hverken i Omfang eller Kvalitet, skønt Flertallet af Bøgerne var pragtfuldt indbundet, kunde maale sig med Pompadours. D. kunde knap læse eller skrive, og sin Interesse for Bøger simulerede hun for at behage Kongen. Efter at hun var henrettet, beslaglagdes hendes Samling, der talte godt og vel 1000 Bind, og overførtes til Versailles’ offentlige Bibliotek. E. D. Dubleret Forsats, Forsats, hvortil der er anvendt samme Slags Papir som til Overtræk af nasiaderne. E. D. Dublering (af Tryk). Taget bogstaveligt menes der hermed to eller flere Tryk ovenpaa hinanden paa samme Ark; almindeligvis forstaas dog derved, at Trykket af en eller anden Grund præsenterer sig uskarpt. I Hurtigpresser kan Misèren opstaa, hvis Trykarket ikke ligger fast ind til Cylinderdæklet i Trykøjeblikket, hvilket altsaa skyldes en mindre god Udstramning af Oplagsarket. Et løst Dækkel kan ogsaa give Dublering, ligesom Slør i Lejer og Tandhjul medvirker til det uklare Tryk. I Digeltrykpressen er det som oftest et for svært og løst Dækkel, der bevirker, at Oplagsarket ikke ligger glat ind imod Trykfladen, og dette vil derfor berøre Formen, før end det egentlige Tryk tages. Ogsaa en forkert Placering af Formen kan give Dublering i Digeltrykpresse. P. D. Dubletter. Ved Dubletter i biblioteksmæssig Forstand forstaas Dobbelteksemplarer af allerede forhaandenværende Bøger, for hvilke der ikke er Anvendelse i Biblioteket. En større eller mindre Samling Dubletter, oftest af ret uensartet Karakter, vil fra Tid til anden opstaa i næsten ethvert Bibliotek, stammende f£. Eks. fra Pligtaflevering, Gaver, Erhvervelse af hele Bogsamlinger, fejlagtige Køb eller fra Udskillelse af ukurante Eksemplarer af Bøger, der i sin Tid er anskaffet i flere Eksemplarer af Hensyn til Haandbibliotek eller Udlaan. Efter en summarisk Registrering og efter at de af Bøgerne, som bærer Bibliotekets Ejermærke, er stemplet eller paa anden Maade betegnet som udgaaet af Biblioteket, kan Dubletterne bortgives eller bortsælges (ofte ved Auktion). Man er i den nyere Tid kommet ind paa at benytte Dubletter som Bytteobjekt, hvorved et Bibliotek kan skaffe sig ønskede Værker fra et andet Biblioteks Dubletsamling. ' Bytningen kan foregaa mellem de enkelte Bi- blioteker indbyrdes, men kan ogsaa med Held koncentreres i en eller flere nationale Udvekslingscentraler, en Ordning, der stemmer