Dybtryk — Dürer 259 af Tekst og Billeder kan foregaa hver for sig eller samtidig. I førstnævnte Tilfælde benyttes en Satsform, hvor der er gjort Plads til Billederne, og Teksten trækkes af paa tyndt Silkepapir eller Cellofan, hvorefter den kopieres over paa Cylinderen og ætses; paa lignende Maade behandles Illustrationer. Man opnaar derved, at Tonværdierne i Billederne kan ætses netop saa meget, som det behøves. Efter endt Trykning kan Cylinderen afslibes og benyttes igen. Under Trykningen dykker Pladecylinderen ned i Farven, hvorefter den overflødige Farve afskrabes ved at løbe op imod en tynd Staalklinge (Rakel). Den afskrabede Farve løber ned i Farveværket igen, og paa Pladecylinderens modsatte Side gaar denne mod Trykcylinderen og paatrykker Arket. De moderne Dybtryk-Rotationspresser kan præstere 15—20,000 Tryk i Timen og er ofte indrettet til Tre- og Firefarvetryk. Metoden er kun rentabel ved Trykning af store Oplag, og Dybtrykket anvendes hovedsagelig ved Fremstilling af illustrerede Ugeblade o.l. P. D. Dybtrykpapir, en Papirsort, der ligesom Avispapir indeholder ca. 25 % Cellulose og 75 % mekanisk Træmasse. Dog kræves finere Træmasse og Tilsætning af Fyldstoffer for at opnaa en tæt, men elastisk Overflade af Hensyn til den intime Kontakt, som kræves mellem Overflade og Trykform. N.N. Dybwad, Jacob (1823—99), norsk bokhandler. Grunnla 1852 i Kristiania en forlags- og sortimentsbokhandel som en fortsettelse av broren C. A. D.s bokhandel (grunnlagt 1848). Sortimentshandelen kom snart frem i første rekke blant byens bokhandlere; forlagsvirksomheten har vesentlig dreiet seg om skolebøker, bl. a. den kjente Nordahl Rolfsens lesebok, som siden 1892 er kommet i ca. 6 millioner eksemplarer. D. var også Fridtjof Nansens forlegger. Blant dets større forlagsforetagender kan nevnes Leonardo da Vinci’s »Quaderni d'anatomia« (1911—16) i 6 foliobind. Firmaet innehas i dag av grunnleggerens sønnesønner. V. Dybwad: Bokhandler Jacob Dybwad, 1942. H. L. T. Dybætsning (ogsaa kaldet Udskrabning eller Frilægning), i Kemigrafsproget Betegnelse for Fremstilling af en Kliche, hvor Baggrunden (f. Eks. i et Fotografi) er fjernet, saaledes at Person eller Genstand kommer til at staa helt frit. Baggrunden kan fjernes enten ved at overmale det uønskede med hvidt før Fotograferingen, eller ved at Kemigrafen skra- 17* ber de uønskede Punkter bort og ætser Zinken væk paa sædvanlig Maade. H. T. Dürer, Albrecht (1471—1528), tysk Maler og Grafiker. Var en af de betydeligste Repræsentanter for den tyske Renæssance-Bogkunst. Uden selv at være udøvende Xylograf fornyede han Træsnitkunsten og udgav en Serie Træsnitværker, som betegner et Vendepunkt ikke blot i Xylografiens, men ogsaa i Illustrationskunstens Historie. Medens Træsnit indtil da havde været Kontursnit, bestemt til at udmales med Vandfarve, var D. den første, der bevidst udnyttede Sammenspillet mellem sort og hvidt til Lys- og Skyggevirkninger, der gav denne Fremstillingsform en hidtil ukendt, selvstændig kunstnerisk Værdi. Sin kunstneriske Virksomhed begyndte han i Basel og Strasbourg, men vendte 1494 tilbage til sin Fødeby Nürnberg, hvor han derefter virkede Resten af sit Liv. Her udkom 1498 hans første Træsnitserie, der illustrerede en Udgave paa Latin og Tysk af Johannes’ Aabenbaring. Efter flere Aars Forarbejder udsendte han 1511 paa eget Forlag — han havde selv en Bogtrykpresse i Nürnberg — sine tre berømte Træsnitværker, den store og den lille »Passion« og »Marienleben«, alle med latinsk Tekst. Medens D. som nævnt ikke selv skar sine Billeder i Træ, var han en fremragende Kobberstikker, hvis Frembringelser hører til det ogsaa teknisk set mest fuldkomne, der eksisterer paa dette Felt. De fleste af hans Kobberstik — som ogsaa talrige Træsnit — fremkom i Form af Enkeltblade, kun en Del af sine Passionsbilleder udsendte han i Kobberstik som særlig Bog (1512). Disse berømte Billeder blev gennem lang Tid kopieret til Illustrationsbrug i mange Lande, ogsaa i Danmark, hvor de er benyttet i Lorentz Benedichts smukke »Passional« fra 1573. D. har ogsaa tegnet enkelte Titelrammer, deriblandt den prægtige træskaarne Ramme til W. Pirckners Plutarch-Udgave, som udkom 1513 i Nürnberg, og smukke Grotesk-Initialer i tysk Renæssancestil samt en Række heraldiske Exlibris til sine Venners Biblioteker. Højdepunktet i dekorativ Bogudsmykning naaede han i sine Randtegninger til Kejser Maximilians berømte »Gebetbuch«, som blev trykt 1512—13 i Augsburg, og i hvis Udsmykning flere af Tidens bedste Kunstnere deltog. Ogsaa for Trykskriftens Udvikling har D.s Virksomhed været banebrydende, idet Udformningen af den tyske Fraktur i væsentlig Grad skyldes ham. Som fuldt udviklet og gennemarbejdet Trykskrift optræder den første