- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
260

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dürer, Albrecht - Düsterbach, Hans - Dziatzko, Karl - Dødebog - Dødedans - Død Kolumnetitel - Døssing, Th.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260 Dürer — Døssing Gang i hans navnkundige Værk + »Unterweisung der Messung« (1525), en Proportionslære, som bl. a. indeholder teoretiske og praktiske Anvisninger til Konstruktion af Bogstaver til Bogtryk og i Forbindelse hermed flere af ham selv tegnede Alfabeter. H. W. Singer: Versuch einer Dürerbibliographi, 2. Aufl., 1928; E. Flechsig: Albrecht Dürer, sein Leben und seine künstlerische Entwicklung, I—II, 1928—29; W. Waetzo]ldt: Dürer und seine Zeit, 1935; R. Z e i tler: Albrecht Dürer, 1946. L. N. Düsterbach, H a n s (även kallad Hans von Wittenberg), svensk bokbindare. Verksam i Stockholm, nämnd 1569—91. Var i gunst hos Johan III och utförde ett flertal arbeten för den kungliga familjen. Band som tillskrivits D., äro utförda med rik ornering i blindtryck med bårder av rullstämplar, innehållande figurer och ornament. D. verkade även som bokförare. A. Hedberg: Bokbindare-bokförare i Sverige 1500— 1630 (Pro novitate, II, 1914). E. F. Dziatzko, K arl (1842—1903), tysk Biblioteksmand. Overbibliotekar først ved Universitetsbiblioteket i Breslau og derefter (fra 1886) ved Universitetsbiblioteket i Göttingen, som han førte frem til at blive et Mønster for andre Biblioteker baade i og udenfor Tyskland. Samtidig var han Professor i Biblioteksvidenskab. Har bidraget meget til det storartede Opsving indenfor tysk Biblioteksvæsen i Slutningen af forrige Aarhundrede, ikke mindst ved en omfattende faglitterær Virksomhed; han var saaledes Grundlægger af den vigtige periodiske Publikation »Sammlung bibliothekswissenschaftlicher Arbeiten« (1887 f£f.). Han var ogsaa en fremragende Inkunabelforsker, navnlig med Hensyn til Gutenbergs Virksomhed. Nekrolog af P.S ch wenke (Zentralblatt für Bibliothekswesen, XX, 19053). L. N. Dødebog. Se Necrologium. Dødedans, en almindelig udbredt, billedlig allegorisk Fremstilling, der viser Døden førende Mennesker af forskellig Alder og Stand til Graven. Anbragtes i Middelalderen hyppigt som malede Friser paa Kirke- og Klostervægge og fandt herfra tidligt Anvendelse i Grafiken som Serier af Træsnit, ofte i Bogform med eller uden Tekst. De tidligste foreligger tildels i Form af → Blokbøger. Den ældste med Træsnit forsynede trykte Udgave stammer fra Frankrig, en »Danse macabre«, trykt 1485 i Paris. Til de ældste tyske hører en Udgave, trykt 1489 i Lübeck, hvis Træsnit gaar tilbage til de berømte Dødedans-Billeder i den derværende Mariakirke. Disse ligger ogsaa til Grund for den ældste fra Norden kendte trykte »Dødedans«, som er fremstillet i København mellem 1552 og 1558 og kun bevaret i et defekt Eksemplar i det kgl. Bibliotek. Til de berømteste Træsnitserier hører Holbeins, som udkom første Gang i Bogform 1538. I nyere Tid har bl.a. de tyske Illustratorer Chodowiecki og Rethel fremstillet Dødedans-Serier. R. M ey er: Den gamle danske Dødedans, 1896; W. L. Schreiber: Die Totentänze (Zeitschrift für Bücherfreunde, II, 1898—99). L. N. Død Kolumnetitel, Betegnelse for Kolumnens Nummerering (Paginering), naar der ikke anføres andet end Tallet, i Modsætning til den levende Kolumnetitel, der f.Eks. indeholder Navnet paa Bogen og dens Forfatter. H.T. Døssing, T h. (1882—1947), dansk Biblioteksmand. Blev efter i nogle Aar at have studeret Teologi 1906 Assistent ved det kgl. Bibliotek, to Aar senere Underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus og 1912 Bibliotekar ved Statens Bogsamlingskomité. Herved blev hans Interesse knyttet til Folkebiblioteksarbejdet, indenfor hvilket hele hans senere bibliotekariske Virksomhed faldt. Han blev Medlem af den Kommission, som udarbejdede Forslaget til den første danske Bibliotekslov, og da denne 1920 traadte ud i Livet, overtog han det nyoprettede Embede som Direktør for Statens Bibliotekstilsyn og dermed den øverste Post indenfor det danske Folkebiblioteksvæsen. D. har øvet betydelig Indflydelse paa dettes Udvikling og kan tilskrive sig en ikke ringe Del af Æren for de store Resultater, der paa dette Omraade er naaet i Løbet af de sidste 25 Aar. Paa forskellig Maade har han deltaget i Bibliotekernes Organisationslov, 1915—16 var han Formand for Biblioteksforeningen og 1916 —19 for Dansk Biblioteksforening, og 1918 grundlagde han Tidsskriftet »Bogens Verden«, der nu er officielt Organ for Danmarks Biblioteksforening. Angaaende hans faglitterære Virksomhed skal iøvrigt nævnes, at han 1916 sammen med Svend Dahl paabegyndte Udgivelsen af »Dansk Tidsskrift-Index«. Under den tyske Besættelse af Danmark kom D. tidligt til at spille en aktiv Rolle indenfor Modstandsbevægelsen, hvilket bragte hans Virksomhed som Biblioteksmand til Ophør. Efter den tyske Kapitulation blev han udnævnt til kgl. dansk Gesandt i Moskva og tog dermed definitivt Afsked med sin tidligere Virksomhed. L.N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free