Elzevir — Emblemata 269 Glansperiode. Fra deres Trykkeri udsendtes talrige, smukt trykte og prisbillige Bøger, af hvilke især Duodez-Udgaverne af de latinske Klassikere er berømte. 1626 fik Trykkeriet Privilegium paa Udgivelsen af de saakaldte »Respublicæ«, geografiske og topografiske Beskrivelser af forskellige Lande. Som Skrifttegner for Trykkeriet virkede Christopher van Dyck. Virksomheden havde en fortrinlig Salgsorganisation, hvorigennem Bøgerne spredtes ud over hele Europa. Elzevir-Trykkene fra denne Periode er senere blevet Genstand for stærk Interesse fra Bogsamlernes Side, og de bedste og sjældneste Udgaver betales med høje Priser. Af Slægtens yngre Medlemmer er Daniel E. (1626—80) den kendteste; han ledede Forlag, Trykkeri og Skriftstøberi med stor Dygtighed, men med hans Død var det Slut med Elzevirernes Storhedstid, efter at der i det forløbne Hundredaar var udsendt over 2000 forskellige Bøger. 1681 solgtes Virksomheden og spillede derefter ingen Rolle. En Del af Typemateriellet overgik senere til det kendte hollandske Bogtrykkerhus Enchedé i Haarlem. 1791 uddøde Slægten. A. Willems: Les Elzevir, 1880; H. B. Coppinger: The Elzevir Press, 1927. E. D. Elzevir-Antikva, Betegnelse paa en Trykskrift (opkaldt efter den berømte hollandske Bogtrykkerfamilie E.), der udgik 1868 fra Skriftstøberiet Genzsch & Heyse i Hamburg som en Efterligning af den forfinede → Caslon-Skrift, der var udsendt 1852 af det skotske Skriftstøberi Miller & Richard. I de engelsktalende Lande kaldes Skriften »Old Style Roman«, i de romanske Lande »Mediæval Antikva«. H.T. Elzevir-Samlinger. De af den hollandske Bogtrykkerslægt → Elzevir fremstillede Bøger blev allerede i det 18. Aarhundrede eftersøgte Objekter for Bogsamlere, og Interessen steg efterhaanden — især i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede — til en sand Dyrkelse af Elzevirtryk. Der er i Tidens Løb skabt betydelige Elzevir-Samlinger, særlig af engelske og amerikanske Samlere. Statsbiblioteket i Leningrad har en særlig stor Elzevir-Samling. En af de største eksisterende Samlinger (ca. 2,300 Bind) skabtes af Svenskeren Dr. G.S. Berghman, der skænkede den til det kgl. Bibliotek i Stockholm. E. D. Emaillebind. Bind af Emaille fremstilledes allerede i den ældre Middelalder i betydeligt Omfang som Kunsthaandværk. Især i Byzans — efter Romerrigets Fald — forarbejdedes Emaillebind af stor Pragt, i hvilke Juvelerkunstens kostbareste Materialer er anvendt. Emailletekniken havde i det 12. Aarhundrede en Blomstring i Rhinegnene, og den bredte sig derfra til Frankrig, hvor der i Byen Limoges opstod en formelig Emailleindustri, som forsynede Europas Kirker med Bogbind, Relikvieskrin o.1. I Modsætning til den byzantinske Celleemaille (Émail cloisonné), hvor den farvede Glasmasse paabrændtes en Guldplade mellem smaile Guldbaand, var den vesteuropæiske Emaille Grubeemaille (Émail champlevé), udført paa Kobberplader, i hvilke der udhuledes Gruber, som fyldtes med Glasmasse. Ved Figurstil saavel som ved Farveholdning vidner de romanske Emaillebind iøvrigt om stærk byzantinsk Indflydelse. E. W. E-Masse Papir. Se Tryk E-Papir. Emblemata, Betegnelse for en Art illustrerede Bøger, der indeholder Samlinger af Emblemer, Allegorier, Symboler, Deviser, Epigrammer o.1. Foruden at have en selvstændig litterær Værdi er de blevet benyttet af Malere, Guldsmede, Gravører, Xylografer og andre Kunsthaandværkere, som deri fandt Mønstre og Forbilleder. Vandt navnlig i Renæssancen Udbredelse over det meste af Europa og videreførte den af de italienske Humanister saa yndede Hieroglyfik, som betragtede Hieroglyferne som mystiske Symboler og ikke som Skrifttegn (Erkendelsen af Hieroglyfer som Skrifttegn naaedes først i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede). Særlig kendt blev Italieneren Andrea Alciati’s »Emblemata«, der første Gang blev trykt 1531 hos Heinrich Steyner i Augsburg, forsynet med Træsnit af Jörg Breu d. æ. og med Epigrammer af Alciati selv. Bogen opnaaede en saa usædvanlig Udbredelse, at man alene fra det 16. Aarhundrede kender ikke mindre end 125 forskellige Tryk, stammende bl.a. fra Aldus’ Sønner (1546 ff.), fra Lyon-Trykkeren J.de Tours, som i 1550'erne udgav en uovertruffen Udgave med Træsnit af Bernard Salomon, og fra Plantins Presse (1565 ff.), hvorfra iøvrigt udgik mange andre emblematiske Skrifter, f. Eks. Johannes Sambucus’s »Emblemata« (1564 og senere) og Lægen Hadrianus Junius’ »Emblemata« (1585 og senere). Af andre Emblematikere kan nævnes J. Theodor de Bry, Jean Jacques Boissard og Joachim Camerarius, hvis Værker alle udkom i 1590'erne. Nær beslægtet med den emblematiske Litteratur var den samtidige og senere Impresen-