270 Emblemata — Engelsk Antikva Litteratur, hvis egentlige Skaber var Alciatis Ven Paolo Giovio, der udsendte sin »Dialogi dell’Imprese militari et amorose« i Lyon 1559. Impresen betegner de Mærker og Emblemer, som toges i praktisk Anvendelse som Bo- og Ejermærker o.l. og anbragtes paa Rustninger, Vaaben, Klæder, Husgeraad og i Bøger (som en Forløber for egentlige Exlibris), ofte i Forbindelse med Deviser og som et Slags Supplement til de egentlige Slægtsvaaben. Fandt især Udbredelse i fyrstelige og adelige Kredse, men fik — sammen med de egentlige Emblemer — stor Indflydelse paa Sam- og Eftertidens talrige Bogtrykker- og Forlæggermærker samt paa Papirfabrikkernes Vandmærker. L. Volkmann: Bilderschriften der Renaissance, 1923; P. E. Viard: André Alciat, 1926. P. B. Emnekatalog (Schlagwortkatalog, Subject-Catalogue), en moderne Form for Bibliotekskataloger, der registrerer de forhaandenværende Bøger efter deres Indhold saaledes, at Betegnelserne paa de i Bøgerne omhandlede Emner opføres i alfabetisk Rækkefølge. De valgte Emneord specificeres saa meget som muligt, hvorved Kataloget kommer til at minde om et Konversationsleksikon, hvor man i Stedet for Artiklerne faar opgivet Litteratur. Et saadant Katalog omfatter oftest Tusinder af Emneord, og det anlægges saa godt som altid paa Sedler, da kun et Seddelkatalog giver Mulighed for en bekvem Ordning og Udvidelse af Kataloget og let tillader eventuelt paakrævede Ændringer. De valgte Emneord kan falde sammen med Bogtitlernes Stikord, men behøver langtfra altid at gøre det, da en Bogs Indhold ikke altid klart fremgaar af dens Titel; dette gælder f.Eks. Samlingsværker, større Haandbøger o.1., hvis Indhold paa denne Maade katalogmæssigt kan udnyttes mere end ved nogen anden Katalogform (jfr. Analytisk Bibliografi). R. Kaiser: Die Katalogisierung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933); H. Rolff: Katalogisering, 2. Udg., 1934; K. Löffler: Einführung in die Katalogkunde, 1935; H.A. Sharp: Cataloguing, 3. Ed., 1944; A. Bredsted & E. Allerslev Jensen: Katalogisering og Kataloger (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). L. N. Empireskrifter, Fællesbetegnelse for de Trykskrifter, der opstod under Nyklassicismen i Slutningen af det 18. Aarhundrede, og senere Efterligninger af disse. Af de historiske Skrifter henregnes »Bodoni«, »Didot« og »Walbaum« hertil. De senere fremkomne »Fransk Antikva« og »Engelsk Antikva« er ligeledes Empireskrifter, om end ikke saa ud- prægede. I vor Tid er der fremkommet nogle moderniserede Former, bl. a. »Corvinus«, »Bayer-Type« og »Mondial«. H. T. Enchiridion, i ældre Tid en almindelig Betegnelse for en mindre Haandbog eller kortfattet Lærebog. Flere Udgaver af Luthers lille Katekismus — saavel i Original som i Oversættelse — havde denne Titel, der ogsaa var almindelig brugt i de nordiske Lande i det 16. og 17. Aarhundrede. L. N. Encyklopædier. Se leksika. Endter, tysk Boghandler- og Bogtrykkerfamilie. Virksom i Nürnberg. Georg £E. d.æ. nedsatte sig 1590 som Bogbinder og skabte ved forretningsmæssig Dygtighed et Grundlag, som Sønnen Wolfgang (død 1659) byggede videre paa, bl.a. ved Oprettelse af et Skriftstøberi og et Trykkeri. Hans berømteste Trykarbejde og Forlagsværk er den saakaldte Weimar- eller Kurfyrstebibel fra 1641 med. talrige Kobberstik. Broderen Georg E. d.y. (død 1629) fik ikke samme Betydning. De to Brødres Sønner og senere Efterkommere førte Huset videre, til det 1717 overtoges af Johann H. Gottfried Ernesti. A. F. Engelhardt, Knud V. (1882—1931), dansk Skrifttegner og Bogkunstner. Arkitekt. Uddannet paa Teknisk Skole og Kunstakademiet; foretog talrige Studierejser i Udlandet. E. løste 1908 Borgerskab som Bogtrykker, men fik aldrig eget Trykkeri. Gennem sin Virksomhed som Skrifttegner og Tilrettelægger af typografiske Arbejder øvede E. en mærkbar Indflydelse paa dansk Typografi. Det kan nævnes, at han lærte danske Bogtrykkere Spatieringens Betydning for Bogsidens homogene Opbygning, men iøvrigt har han selv kun tilrettelagt faa egentlige Bogarbejder; et af de for ham mest karakteristiske er J. V. Christensens »Ringsted Kloster« (1916). E. var oprindelig paavirket af Th. Bindesbølls Stil, men fandt i Aarenes Løb frem til en selvstændig Udtryksform, baseret paa Klarhed og Hensigtsmæssighed og stærkt i Pagt med 1920’rnes funktionelle Typografi. E. nød i sin Levetid maaskeikke den Paaskønnelse, han fortjente, men efter hans Død førtes hans Ideer videre af andre danske typografiske Kunstnere. E. har ogsaa. tegnet adskillige Exlibris. G. Biilmann Petersen: K. V. E. (De Grafiske Fag, 1927). E. D. Konversations- Engelsk Antikva, Betegnelse paa en Trykskrift, der som en Efterligning af den berømte-