274 Erhvervsbiblioteker Af de nordiske Lande har hidtil kun Sverige taget denne Sag op til Drøftelse, og man har her (i 1944) stillet Forslag om en statslig Ordning af hele Spørgsmaalet. De moderne Erhvervsbiblioteker — »Bibliotekssagens tredje Retning« — hører det 20. Aarhundrede til og spiller især i de angelsaksiske Lande og tildels i Tyskland en overmaade stor og stedse stigende Rolle indenfor baade Erhvervsliv og Biblioteksvæsen. De Metoder, der karakteriserer Erhvervsbiblioteket, er i vidt Omfang taget i Brug af f. Eks. Institut-, Forvaltnings- og Hospitalsbiblioteker og øver en betydelig Indflydelse ogsaa ved Indretningen af Biblioteker af den almindelige Type. De amerikanske Erhvervsbiblioteker, saaledes f.Eks. »Standard Statistics Co.«s og »Bell Telephone Laboratories«’ Biblioteker, er for en stor Dels Vedkommende tilknyttet den i 1909 stiftede → »Special Library Association«, medens de mange engelske Erhvervsbiblioteker, hvoraf som Eksempel kan nævnes »The International Tin Research and Development Council«s Bibliotek i London, samarbejder gennem → »Association of Special Libraries and Information Bureaux«. O. T h y r e g o d: Bibliotekssagens tredje Beretning (Tilskueren, 1924); Samme: Die Kulturfunktion der Bibliothek, 1936 (især Kap. 7—8); G. Jonsson: Företagsbiblioteket, Orientering i en aktuell fråga, (Affärsekonomi, 1943); A. O 1ss on: Teknisk litteraturtjänst vid ett industribibliotek (Teknisk tidskrift, LXXIV, 1944); T. Helweg: Teknisk Litteraturtjeneste (Ingeniøren A, 1945); Sigurd E ngelstad: Bedriftsbiblioteker, 1945. P. B. Danmark. Her blev→ Industriforeningens Bibliotek under Ledelse af O.Thyregod det første egentlige Erhvervsbibliotek, og → Danmarks tekniske Bibliotek, hvormed det blev sammensluttet, fungerer nu som Centralbibliotek for Erhvervsbibliotekerne og viderefører bl. a. Udgivelsen af »Index for Industrien«. For Forsikringsbranchen virker Forsikringsforeningens Bibliotek (se under Foreningsbiblioteker) som et Slags Erhvervsbibliotek, og iøvrigt findes ved en lang Række private eller offentlige Virksomheder — f. Eks. Statsbanerne, Post- og Telegrafvæsenet, Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab, Det danske Petroleums Aktieselskab, Ingeniørfirmaerne F.L. Smith og Christiani & Nielsen, Sadolin & Holmblad, De danske Sukkerfabrikker, De danske Spritfabrikker, Medicinalfirmaerne Ferrosan, Medicinalco og Løvens kemiske Fabrik o.a. — større eller mindre Biblioteker, hvoraf dog kun en mindre Del er Organiseret som moderne Erhvervsbiblioteker, medens de fleste fungerer som almindelige Haandbiblioteker. P. B. Finland. Företagsbiblioteken i Finland äro till storleken rätt anspråkslösa. I många av dem finnas dock värdefulla specialsamlingar, som på sitt område komplettera de offentliga bibliotekens litteraturbestånd. De största och samtidigt bibliotekstekniskt högst stående ägas av de stora kooperativa företagen »Kuluttajain keskusliitto« (Konsumenternas centralförbund) och »Suomen osuuskauppojen keskuskunta« (Finlands andelslags centrallag), vilkas volymantal stiger till c:a 17,000 band. Av bankbibliotek må nämnas Finlands banks (c:a 7000 band) och Helsingfors sparbanks (c:a 1500 band, tryckt systematisk katalog 1945) ; sistnämnda bibliotek äger en rätt märklig samling av bank- och sparbankshistoriker från olika länder. Försäkringsbolagen, varav flera ha mindre bibliotek, ha sedan 1941 ett eget centralbibliotek »Finska försäkringsbolagens bibliotek« (c:a 2000 band, tryckt systematisk katalog 1942). Bland industriföretagen äger Centrallaboratoriet det värdefullaste biblioteket (c:a 3000 band) med landets bäst utvecklade litteraturtjänst. H.S. Norge. I Norge er bedriftsbiblioteksaken ennu på et forberedende stadium. Riktignok har enkelte bedrifter lenge hatt boksamlinger, men bare de færreste fyller de krav man idag stiller til et fullt effektivt bedriftsbibliotek. Det har i det siste vist sig tegn til en større almen forståelse av saken, men meget står ennu igjen før man når resultater som burde være selvfølgelige i et industriland som Norge. Den sak som idag samler størst opmerksomhet, er den teknisk-merkantile litteraturtjeneste. Da denne ikke kan løses av de enkelte bedrifter alene, gjelder det å finne et tilfredsstillende sentralorgan. I stor utstrekning fungerer biblioteket ved» Norges tekniske høgskole i Trondheim som et oplysningskontor for teknisk litteratur, og den tekniske avdeling ved → Deichmanske bibliotek i Oslo er meget fyldig og tidsmessig, men begge disse biblioteker hemmes av at de egentlig er bestemt for andre formål. Et viktig skritt i positiv retning betegner Bedriftsøkonomisk 1ınstitutts indeks, som i kartotekform registrerer artikler fra ca. 500 tidsskrifter. Studieselskapet for Norsk Industri har siden krigen utbygget et betydelig bibliotek, som bl. a. i stor utstrekning formidler fotokopier av tidsskriftartikler. J. Ansteinsson: Teknisk litteraturtjeneste (Teknisk Ukeblad, 1946). S. E.