Ephemerider — Erhvervsbiblioteker 273 samfundsvidenskabelige »Ephémérides du citoyen« (1765—72) og det litterære »Ephemeriden der Menschheit« (1776—86). I den astronomiske Litteratur betegner Ordet de — i nyere Tid som oftest periodiske — Tabeller, som for hver af Aarets Dage angiver en eller flere Kloders Stilling i Himmelrummet. De ældste af de endnu løbende Ephemerider — ofte benævnt »nautiske Almanakker« — er »Connaissance des temps ou des mouvements célestes« (1679 ff.), »Nautical Almanac« (1766 ff.) og »Berliner astronomisches Jahrbuch« (1774 íf). P. B. Epicedium (lat.) (eller Epikedeion, gr.), en fra Antiken stammende Betegnelse paa Sørge- og Trøstedigte, der ofte havde Form af Elegier eller Epigrammer. Blev senere hyppigt anvendt som Titelbetegnelse i Renæssancens og Barokkens Lejlighedslitteratur. P. B. Epistolar, katolsk Kirkehaandbog, indeholdende de Stykker af de nytestamentlige Breve, som oplæses ved Gudstjenesten. Forekommer hyppigt blandt middelalderlige Haandskrifter ; til de ældste nordiske Haandskrifter, der kendes, hører saaledes to Epistolarier fra første Halvdel af det 12. Aarhundrede, som er fremstillet i Laurentiusklostret i Lund og nu findes i det derværende Universitetsbibliotek (Medeltidshandskr. Nr. 2 og $5). Z. N. Epithalamium (gr.), Betegnelse for de Bryllupsdigte, der hos Grækerne og Romerne blev sunget uden for de nygiftes Soveværelse af et Kor af unge Kvinder og Mænd. Særlig kendt er et Epithalamium af Sappho. Blev senere hyppigt anvendt som Titelbetegnelse i Renæssancens og Barokkens Lejlighedslitteratur. P. B. Epitome, Betegnelse for et Udtog af et større Værk eller en sammenfattende Oversigt. Forekommer i den klassiske latinske Litteratur, men benyttes ogsaa senere, navnlig om Litteratur af historisk Karakter. E. D. Erbar, Jakob (1878—1936), tysk Skrifttegner. Tegnede 1914 en Mediæval-Skrift, der dog lignede de mange andre tyske Bastard-Mediævaler, som fremkom i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede. Kendt blev han først, da han i 1926 tegnede den helt moderne, geometrisk betonede »E.-Grotesk«, der har faaet en ret stor Udbredelse ogsaa i Skandinavien. Som Grundlag for dens Udformning benyttede han den engelske Skrifttegner Edw. Johnstons »Underground-Grotesk«. 1936 tegnede han den rene og klare → »Candida-Antikva«. H.T. 18. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I Erhvervsbiblioteker. Ved Siden af de almindelige Biblioteker for de praktiske Fag, ofte knyttet til Læreanstalter o.1., findes nu i en Række Lande talrige Biblioteker knyttet direkte til og opretholdt af større private eller offentlige Virksomheder, Sammenslutninger af Erhvervsdrivende o.l. indenfor Industri, Handel, Trafik, Bank- og Forsikringsvæsen, Pressevæsen m.v. Disse saakaldte Erhvervsbiblioteker (Industri- eller Firmabiblioteker) har til Formaal paa en hurtig og praktisk Maade at forsyne vedkommende Virksomheds Medarbejdere med saavidt muligt alle Oplysninger af teknisk Art (i videste Forstand), som de har Brug for i deres praktiske eller videnskabelige Arbejde for Virksomheden, og indeholder derfor foruden egentlige Bøger og Tidsskriftrækker et, ofte meget stort, Antal Smaatryk, Patentbeskrivelser, Firmakataloger, Handelskalendere, Aarsberetninger, Statistik og Regnskaber fra offentlige og private Foretagender, Reklamer, Avisudklip, Tegninger, Film o.m.a. samt eventuelt utrykte Rapporter og andet lignende Materiale. For at naa sit Maal, der — som det er blevet sagt — er at have Benytternes Spørgsmaal besvaret, endnu før de er stillet, maa Erhvervsbibliotekets Virksomhed baseres paa → Dokumentation, og alle moderne biblioteksmæssige Indretninger og Hjælpemidler maa tages i Anvendelse, ligesom der maa foretages en meget grundig Katalogisering og Registrering, ved hvilken ofte → Decimalklassifikationen anvendes. Biblioteket, hvis Personale saa vidt muligt maa have en vis biblioteksmæssig Uddannelse, maa endvidere til Foretagendets forskellige Afdelinger og Medarbejdere udsende Referater af nyudkommen Litteratur, fremskaffe Materiale fra andre Biblioteker og i det hele taget — hver indenfor sit Omraade — varetage den i vore Dage saa betydningsfulde Litteraturtjeneste. For at gøre denne saa effektiv som muligt er det nødvendigt at etablere et nøje Samarbejde med de større offentlige Biblioteker, især de tekniske Biblioteker og andre Biblioteker indenfor de praktiske og naturvidenskabelige Fag, der kan fungere som Centralbiblioteker for Erhvervsbibliotekerne, medens disse som Regel liberalt stiller deres specielle Litteratur til Raadighed for de offentlige Bibliotekers Publikum. En Organisering af dette Samarbejde er, sammen med bl.a. Spørgsmaalet om en vis Standardisering af Erhvervsbibliotekerne og en fælles Uddannelse af deres Personale, af den største Betydning for hele den tekniske Litteraturtjeneste.