278 Evangeliar — Exlibris Evangeliar, katolsk Kirkehaandbog, indeholdende de Dele af Evangelierne, som oplæses ved Gudstjenesten. Indeholder saa godt som altid foruden selve Evangelieteksterne forskellige Tillæg, deriblandt en Række »Kanontavler«, som viser de overensstemmende Steder i de forskellige Evangelier, og en Perikopeliste, der giver en Oversigt over, hvilke Afsnit der skal læses ved Messen paa de forskellige kirkelige Dage. Evangeliarer forekommer hyppigt blandt de bevarede middelalderlige Haandskrifter, til hvis smukkeste og kostbareste Del de hører. De er i Reglen prægtigt udstyret med Miniaturer af Evangelisterne, dekorative Kanontavler og Ornamentsider og ofte indbundet i luksuøse Klenodiebind. Fra Nordens Middelalder kendes flere smukt udstyrede Evangeliarer, deriblandt den ældste fra Norden kendte Bog, → »Dalbybogen«, som stammer fra sidste Halvdel af det 11. Aarhundrede og nu findes i det kgl. Bibliotek i København, to, som er skrevet i Laurentiusklostret i Lund i sidste Hàlvdel af det 12. Aarhundrede, nu henholdsvis i det kgl. Bibliotek i København og Universitetsbiblioteket i Uppsala, og det smukkeste af dem alle, → »Hornebogen« fra ca. 1225 i det danske Nationalmuseum. L.N. Evangeliska Fosterlandsstiftelsens förlag, Stockholm. Grundat 1856. Förutom biblar och bibeldelar, som tryckts i många millioner exemplar, har förlaget utgivit lekmannapredikanten Carl Olof Rosenius’ skrifter i sammanlagt 1,498,700 exemplar, söndagsskolans sångböcker i 970,000 exemplar, sångboken »Sionstoner« i 870,000 exemplar, »Fältandaktboken« i 330,000 exemplar etc. Förlagets chef är missionsföreståndaren Nils Dahlberg. B. A. Ewart, William (1798—1869), engelsk Jurist og Politiker. Blev 1828 Medlem af Parlamentet, hvor han sad med faa Aars Afbrydelse til 1868. Hans Parlamentstid var en lang Kamp for sociale Forbedringer. Det skyldtes hans Iver og Udholdenhed, at den første Lov om Oprettelse af Folkebiblioteker i Storbritannien (the Ewart Act) blev gennemført i 1850, hvorved hver Kommune fik Ret til at opkræve en særlig Skat til Oprettelse af offentlige Biblioteker. G. K.-]. Ève, Nicolas (ca. 1520—ca. 1590), fransk Bogbinder, Bogtrykker og Boghandler, Hofbogbinder for Henrik III og Henrik IV. Hans Navn er især knyttet til de saakaldte → Fanfarebind; ganske vist er È. ikke den egentlige Opfinder af den dertil hørende Binddekora- tion, der allerede i sin første Udformning træffes paa Bind fra Karl IX.s Tid, men han udviklede denne Teknik til en forfinet Fuldkommenhed, der ikke senere er blevet overgaaet. Et Par Bind fra hans Værksted, udført i orangefarvet Maroquin og dekoreret à la fanfare, er endnu bevaret, saaledes findes et for Henrik III udført Bind i Bibliothèque nationale i Paris. En Søn eller Nevø af È., Clovis E. fortsatte hans Traditioner og virkede som Bogbinder ved Henrik IV.s og Ludvig XII.s Hof. E. W. Ewerlöf, Hjalmar (1840—1908), svensk bokhandlare. Fick anställning i bokhandel 1855, inköpte A. Kösters bokförlag i Göteborg 1860 och överflyttade det till Hälsingborg. Är 1862 ingick han som delägare i bokhandelsfirman A. P. Landin i Gävle, vilken han blev ensam ägare till 1864. E. var en av stiftarna av Svenska sortimentsbokhandlareföreningen 1893 och blev dess förste vice ordförande. Åren 1895—1900 var han föreningens ordförande. I. A. Bonnier: Anteckningar om svenska bokhandlare, I, 1920, S. 70—71. B. A. Exlibris (lat. »Af [N.N.s] Bøger« 9: »Hørende til [N. N.s] Bogsamling«), Bogejermærke, hyppigst indklæbet paa Bindets første indvendige Side, (i Frankrig almindelig kaldt Marques de possession, i engelsktalende Lande Book-plates og i Tyskland Bücherzeichen). Efter det billedlige eller ornamentale Indhold skelner man mellem forskellige Kategorier af Exlibris: heraldiske, allegoriske, symbolske, landskabelige, rent typografiske o.s.v. Et Exlibris kan indeholde Ejerens Navn eller en billedlig Allusion dertil eller ligefrem en Navnerebus. Ofte indeholder det den unødvendige Forklaring »Exlibris« og Inskriptioner af forskellig Art. Exlibris fremstilles ved alle grafiske Metoder, fra Træsnit til Offset, paa Papir af højst forskellig Kvalitet og Farve og i meget varierende Formater. De er i kunstnerisk Henseende af højst forskellig Kvalitet, fra amatøragtige Smagløsheder til smaa, enkle Kunstværker, men fælles for dem alle er Formaalet: at tilkendegive Ejendomsforholdet til en bestemt Bog. Man har villet føre Exlibris’ets Historie tilbage til det 18. Dynastis Ægypten og Oldtidens Assyrien, og fra tysk Side har der været Tilbøjelighed til at betragte de middelalderlige Haandskrifters Titelblade og Bindforsiringer, der tilkendegav Ejer, Giver eller Arvelader, som Exlibris; der er dog ikke Tale om egent-