Exlibris 279 lige Exlibris, før Træsnittet og Bogtrykkerkunsten muliggjorde den mekaniske Mangfoldiggørelse af Ejermærkerne. De er opstaaet i Tyskland i sidste Trediedel af det 15. Aarhundrede og oplevede her i det 16. Aarhundrede en Glansperiode, trængte i Slutningen af dette Aarhundrede ind i Italien, Frankrig, England og Norden, og naaede omkring 1700 til Nordamerika. Efter en smuk Efterblomstring i det 18. Aarhundrede, især i Ludvig XV.s og Ludvig XVI.s Frankrig, gik de næsten i Glemsel i det 19. Aarhundrede og blev først i det sidste Par Tiaar af dette Aarhundrede vakt til nyt Liv. Omkring 1900 var Fremstillingen af Exlibris derefter vokset til et voldsomt Omfang, ikke mindst fordi Ejermærkerne nu blev Samleobjekter, hvilket gav sig forskellige uheldige Udslag, især i Tyskland og England. Det ældste daterede tyske Exlibris er fra 1516 (Albrecht Dürers for H. E. v. Eschenbach), og de fornemste tyske Renæssancekunstnere (Dürer, Cranach d.æ., Schaeufelein, Holbein d.y. m.fl.) har skabt en Række smukke Exlibris (heraldiske eller med figurligt Indhold, ogsaa Portræt-Exlibris). I Slutningen af det 16. Aarhundrede og gennem hele det 17. Aarhundrede sænkedes det kunstneriske Niveau, idet Højrenæssancens elegante, smukke Former med rig Ornamentik og tung Massivitet veg for Barokkens patetiske Overdrivelser og Overlæssethed, efterhaanden præget af Tørhed og værdig Stivhed; Exlibris indeholdt nu ofte Gengivelser af Biblioteksinteriører. Under fransk Paavirkning blev i det 18. Aarhundrede denne Stil i Exlibris-Kunsten fortrængt af Rokokoens muntre Ynde, ved Midten af Aarhundredet atter afløst af »Parykstilen«; klassisk Enkelhed og Strenghed gav de tyske Exlibris Præget, indtil de efterhaanden ogsaa blev stærkt stemningsbetonede (med Motiver som Sørgepile, Askeurner, mosgroede Sten o.1.). Den førende Exlibris-Kunstner var i denne Tid Daniel N. Chodowiecki; efter hans Død 1801 stagnerede Kunsten i Tyskland som andre Steder til omkring 1870. Da vaagnede Interessen for Exlibris atter, først for de heraldiske (Adolf Hildebrandt, Otto Hupp), snart efter ogsaa for andre Kategorier (Joseph Sattler, Georg Barlösius, Max Klinger, Otto Greiner o.a.), men i Aarene før 1914 gav Samlerlidenskaben sig Udslag i Produktion af utallige smagløse Exlibris, indtil Krigen bragte Interessen derfor til næsten totalt Ophør. Det ældste franske Exlibris er Jean Bertauds fra Frants I’s Tid, men først efter 1600 trængte Skikken igennem i Frankrig; af Kunstnere kan nævnes Léonard Gaultier og Sebastian le Clerc. De franske Exlibris fra det 17. Aarhundrede er næsten alle heraldiske, men Antallet er ringe, da man her i Bibliofiliens klassiske Land i vid Udstrækning anvendte → Super-Exlibris. Fra ca. 1700 afløstes ogsaa her Barokstilen af Rokokoens; ved Siden af heraldiske udvikledes i Frankrig mere end i noget andet Land de allegoriske Exlibris, og ogsaa talrige Biblioteksinteriører ses gengivet paa Exlibris fra det 18. Aarhundrede. Franske Exlibriskunstnere var bl. a. François Boucher, Charles Eisen, Hubert Gravelot, Nicolas Cochin, I.M. Moreaud og Augustin de Saint-Aubin. Den franske Revolution medførte en Stilstand i den franske Exlibriskunst, der varede til ca. 1870. Da Interessen genvaktes, formede den sig som en Reaktion mod tidligere Tiders heraldiske Exlibris; man vilde finde en grafisk Udtryksform, knap, tydelig og særpræget, og det lykkedes talrige franske Kunstnere at skabe moderne Exlibris i moderate Formater, hvilket hurtigt fik Efterlignere i andre Lande. Det ældste engelske Exlibris er Lordkansler Nicolas Bacons fra 1574. Ogsaa i England var de ældre Exlibris heraldiske, og Stiludviklingen kendetegnes ved følgende Inddeling: de tidlige heraldiske Exlibris (før 1700), Jakobstidens Exlibris (1700—40), Chippendale-Exlibris (1740—75) og Festoon- eller Wreath and ribbon-Exlibris (1755—1800). Først i den sidstnævnte Periode trængte det allegoriske Exlibris frem ved Siden af det heraldiske; desuden kom en Del Exlibris med Bogstabler, Boghylder og Biblioteksinteriører, kun faa Portræt-Exlibris, men talrige med Landskabsmotiver; næsten alle engelske Exlibris var af moderat Størrelse. Af engelske Kunstnere før 1800 kan nævnes William Hogarth, Robert Strange, Francesco Bartolozzi (egentlig Italiener), William Skelton, John Keyse Sherwin og Thomas Bewick. Da Interessen for Exlibris efter Stilstanden i det 19. Aarhudrede genvaktes i Tiden kort før 1900, gjaldt den som i Tyskland først det heraldiske Exlibris (C. W. Sherborn, G. W. Eve), men snart fulgte som i Frankrig (og i Tyskland) en Vrimmel Exlibris med billedlige Motiver (pictural plates), der falder i Traad med den engelske Bogillustration (Prærafaeliterne). Af Kunstnere fra denne Tid kan nævnes Walter Crane, R. Anning Bell, I. D. Batten, Byam Shaw, Aubrey Beardsley, I. W. Simpson, N. William Nicholson og Gordon Craig. I intet