292 Farveform — Farvetryk Hovedform og en Farveform. Skal f.FEks. enkelte Linjer fremhæves i rød Farve, kaldes Satsen til denne Form for Farveformen. P. D. Farveføring. En meget væsentlig Del af Trykkerens Arbejde bestaar i at regulere Farvetilførslen og Indvalsningen af Formen, saaledes at Farvelaget paa Tryksagen kan fremtræde saa ensartet og ligelig fordelt som muligt. Da mange Ting, saasom Kulde og Varme, Fugtighed eller Tørhed, uensartet Overflade paa Trykmaterialet o.m.a., kan spille ind, kræves der, for at kunne præstere en fuldstændig ensartet Farveføring paa et helt Oplag, en meget stor Akkuratesse og udelt Opmærksomhed fra Trykkerens Side. P. D. Farvestik (eller Farveraderinger), grafiske Blade, hvor flere Farver er anvendt ved Trykningen (medens man ikke kan bruge disse Betegnelser, hvis f. Eks. kun rød eller kun grøn Indsværtning er benyttet). Kan i teknisk Henseende deles i to Hovedgrupper: 1. Blade, hvor Aftrykket tages af én og samme Plade; Kunstneren eller Trykkeren maa saaledes ved hvert Tryk tilføje alle Farverne paa ny, den saakaldte à la poupée-Teknik; 2. Blade, hvor flere Plader tages i Brug enten én til hver Farve eller ved Overtrykning som f.Eks. i vore Dages Trefarve-Klichetryk. De første Farvestik er formentlig holland- ske. Hercules Seghers (død ca. 1638) ekspe- | rimenterede med Farveraderinger, hvor han som Regel dog farvelagde Papiret eller Lærredet før eller efter Trykningen og kun havde én Tone paa Pladen. Ingeniøren, Grafikeren og Maleren Joannes Teyler (fra 2. Halvdel af det 17. Aarhundrede) har efterladt en Række sjældne Farvestik, alle trykt med én Plade, hvor Tonerne er paalagt med største Akkuratesse. Hvormeget der skyldes ham selv og hvormeget hans Værksted, er ikke til at afgøre. De berømte og meget kostbare engelske Farve-Mezzotinter af f. Eks. Brødrene James og William Ward med Gengivelser af især Morlands Malerier er altid udført à la poupée. Det samme er Tilfældet ved de yndede og hyppigt forekommende Farvepunktérstik af W. W. Ryland, F. Bartolozzi, J. R. Smith o.a. Medens den stadig fornyede Indfarvning af Pladen til hvert nyt Tryk uvægerligt giver Forandringer fra Aftryk til Aftryk, er Arbejdet med Farvestik fra flere Plader, der kræver en Præcision paa Millimeter, mere i Overensstemmelse med selve den grafiske Tekniks Idé, den ensartede Mangfoldiggø- relse. Newtons Teori om, at alle Farvetoner kan skabes af de tre Hovedfarver blaat, gult og rødt, benyttedes for første Gang i Grafikens Historie af J. C. le Blon (død 1741), der baade udførte Farvestik — især Mezzotinter — og skrev om Emnet. Temmelig faa fulgte hans Metode ved Anvendelsen af de tre Farveplader, hvortil ofte var føjet en fjerde med sort, dog bør nævnes Italieneren Carlo Lasinio. Indenfor → Clairobscur-Snittet havde man allerede i det 16. Aarhundrede taget Aftryk af flere Træstokke i forskellige Indfarvninger, men ved Stik og Radering var det ikke forsøgt; til Gengæld blev det ret almindeligt i det 18. Aarhundrede, især i Frankrig. Af G. Demarteau og L. M. Bonnet findes som Crayonstik de saakaldte Pasteltryk, og F. Janinet har ogsaa med Anvendelse af tlere — helt op til 8 — Plader udført fremragende Farveakvatinter, ofte forbundet med Roulet og Streg. I Almindelighed nævnes som Eksempler paa Farvestik de kendte og meget kostbare Arbejder af Ph. L. Debucourt. Disse Blade er imidlertid ligesom »Farvestik« af Ch. M. Descourtis rene Farveakvatinter trykt ved Hjælp af flere Plader. Hovedsagelig i denne Teknik har ogsaa Hollænderen Ploos v. Amstel gengivet Akvareller især fra det 17. Aarhundrede. I det 19. Aarhundrede er C. Pissarro og J. F. Raffaelli Mestre for smukke Farveraderinger, medens Nordmanden F. Thaulow opnaaede stor Yndest ved sine Farveraderinger, der — som det ofte er Tilfældet ved denne Teknik — egentlig gaar ud over det grafiske og mere virker som Farvereproduktioner. I denne Genre udførtes talrige Blade i det 19. og 20. Aarhundrede. Kunstnerisk fremragende er Farveakvatinter af Franskmanden G. Rouault, der har arbejdet med op til 8 Plader. Det bør i Almindelighed bemærkes, at i de fleste Tilfælde er de saakaldte Farvestik blot vandfarvelagte Stik eller Raderinger, og desuden maa der advares mod de talrige Forfalskninger og Kopier paa dette Omraade. J. Frankau: Eighteenth Century Colour Prints, 1906; R. M. Burch: Colour Printing & Colour Printers, 1911; A.H aemmerle: Der Farbstich, 1937. J.S. Farvetryk, Tryk med andre Farver end sort. Allerede Gutenberg benyttede Farvetrykket i den 42-linjede Bibel (1454—55), idet Kapiteloverskrifterne, ganske vist kun paa de første Sider, er trykt med rød Farve. Et af Inkunabeltidens pragtfuldeste Farvetryk er Fusts og Schöffers »Psalterium« (1457), hvor de