- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
293

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Farvetryk - Fast Opstilling - Fast Regning - Fast Ryg - Fasting, Claus - Fasting, Claus Lydersen - Favørpris - Fed Skrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Farvetryk — Fed Skrift 293 skønne Initialer er trykt i to Farver, rødt og blaat. Medens disse Farvetryk er udført med Metaltyper, er de ældste kulørte Billedtryk udført ved Hjælp af Træsnit; den berømte venetianske Bogtrykker Erhard Ratdolt benyttede saaledes op til fire Kulører i sine farvetrykte Bogillustrationer. En særlig Form for Farvetræsnit er det saakaldte → Clairobscursnit, der opstod i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Omkring 1600 fortrængtes Træsnittet af Kobberstikket som Illustrationsmetode, men det er dog først i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, at egentlige Farvekobberstik kommer frem; til en Begyndelse udførtes disse Farvetryk ved, at Pladen blev indfarvet partielt med forskellige Kulører, men senere foretoges Trykningen med flere Trykplader der indfarvedes hver for sig, og med hvilke Farverne tryktes ovenpaa hverandre. Man kom derved ind paa den Vej, der førte til det vi i Dag forstaar ved → Flerfarvetryk. Efter Senefelders Opfindelse af Litografien i Slutningen af det 18. Aarhundrede skabtes nye og gunstigere Betingelser for Flerfarvetrykket, og denne Teknik, → Kromolitografien, var førende det meste af det 19. Aarhundrede. Nævnes skal ogsaa → Congrevetrykket til Fremstilling af Flerfarvetryk i een Trykgang, men denne Metode fik kun en kort Levetid. Siden → Autotypiens og de farvefotografiske Reproduktionsmetoders Indførelse i den grafiske Teknik i Slutningen af forrige Aarhundrede er Udviklingen gaaet frem med Stormskridt. Begyndelsen blev gjort med Bogtrykket, og senere kom Flerfarve-Dybtrykket og Flerfarve-Offsettrykket til. Indenfor alle tre Omraader er naaet glimrende Resultater i Retning af naturtro Farvegengivelser. È. D. Fast Opstilling. Se Bevægelig Opstilling. Fast Regning, fork.: £. R., er Boghandelens vigtigste Leveringsform, jfr. → à condition og → pr. kontant. Paa Bøger købt i £. R. indrømmer Forlagene Sortimenterne en i de forskellige Landes Samhandelsregler fastsat Kredit, og ved f. R. Køb i Partier yder Forlagene ofte paa visse Litteraturgrupper Sortimenterne en højere Rabat end ved Køb af enkelte Eksemplarer. Bøger købt i f. R. kan kun undtagelsesvis tilbagesendes Forlagene og kan kun ombyttes efter særlige Regler eller med Forlagenes Godkendelse i hvert enkelt Tilfælde. F.R. med Returret forekommer nu og da. A. F. Fast Ryg, Benævnelse for en Indbindingsmetode, ved hvilken det Materiale, hvormed en Bogryg skal beklædes, klæbes direkte paa Ryggen. De ældste trykte Bøger — og de haandskrevne før Bogtrykkerkunstens Opfindelse — er indbundet med fast Ryg; senere opfandtes → løs Ryg. Metoden er langsom, men giver et solidt Bind; en Ulempe ved den er, at Rygforgyldningen lider ved Bogens Oplukning. Se ogsaa under ægte Bind. O.J. Fasting, Claus (1746—91), bibliotekstifter. Forfatter, rådmann i sin fødeby Bergen. Redigerte »Provinzialblade« 1778—81. Testamenterte sin utsøkte boksamling tillikemed sine naturaliesamlinger og et legat til et offentlig bibliotek for Bergen. Det begynte sin utlånsvirksomhet 1793, kom i 1826 til Katedralskolen og i 1854 til Bergens Museum, hvor det ennå holdes som egen samling (ca. 1300 bind) og økes med innkjøp av legatmidlene. Trykt katalog 1792. A. M. Wiesener: Bergenske boksamlere, 1944. Fasting, Claus Ly dersen (1743—1827), norsk bibliograf. Lærer, senere klokker i fødebyen Bergen, hvor han i 1790-årene også redigerte »Bergens Adresseavis«. En ulykkelig byoriginal. Utga 1793 »Forsøg til en Fortegnelse over de udi Danmark og Norge fra Bogtrykkeriets Indførelse til 1789 Aars Udgang udkomne Danske Skrifter«, et imponerende verk på 615 sider, som ennå har betydning, utfør av en mann som levet fjernt fra litterære hjelpekilder. P. Dancke: Claus Lydersen Fasting og hans bokfortegnelse (Boken om bøker, VII, 1945). W.M. Favørpris (i Boghandel), lavere Pris end Bogladeprisen. Tilbydes i nogle Tilfælde, (som Regel kun ved Udgivelsen af større Værker) Publikum enten som en midlertidig Fordel, f. Eks. ved Bestilling før Udgivelsen (se Prænumeration) evt. en anden nærmere angivet Frist, eller som en Indrømmelse til særlige Kategorier af Købere, f. Eks. Medlemmer af en Forening e.. (jfr. Partipris). Favørpris er ikke meget brugt i Danmark, men er ret almindelig i Tyskland (»Vorzugspreis«) og forekommer ogsaa i andre Lande. A.F. Fed Skrift, den typografiske Betegnelse paa meget sorte og kraftigt virkende Bogstavformer. Indenfor næsten alle Antikva-Skrifter findes forskellige Styrker, benævnt Mager, Halvfed, Fed etc. Sidstnævnte kaldes ogsaa Slagskrifter eller Fremhævningsskrifter. H.T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free