296 Ferslewske Blade — Filialbiblioteker konservativ politisk Linje. Uden selv at skrive havde F. meget journalistisk Sans og forstod at knytte gode Penne til de enkelte Blade, og skønt han naturligvis overlod Redaktørerne den daglige Ledelse, førte han dog stadig et vist Overtilsyn, og især organiserede han Bladene teknisk, indførte saaledes som den første i Landet Sættemaskiner, Rotationspresse og False- og Hæftemaskiner. Ved hans Død i 1910 havde da ogsaa de Ferslewske Blade kulmineret. Virksomheden førtes indtil 1925 videre af Sønnen Chr. F., derefter af dennes Enke, Fru Amalie F., hvorpaa Svigersønnen, Carl Levin, overtog Bladene, indtil han 1931 solgte dem til et af Gyldendalske Forlag oprettet Aktieselskab. Flere af Bladene var da ophørt, og efter at Gyldendal i 1936 havde overdraget Udgivelsen til et konservativt Konsortium, blev kun »Nationaltidende« tilbage. E. $S. Festskrifter, Lejlighedsskrifter, der udgives i Anledning af Fødselsdage, Jubilæer, Indvielser eller andre højtidelige Lejligheder for at fejre en Person, en Institution, et Firma, en Forening o.l., eller som udgives for at højtideligholde nationale og historiske Mindedage. Visse Festskrifter antager periodisk Karakter, saaledes som Tilfældet er med mange Universitetsfestskrifter, f. Eks. de af Københavns Universitet aarligt udgivne Festskrifter i Anledning af Reformationsjubilæet og Kongens Fødselsdag. Festskrifter rettet til en Enkeltperson eller en Institution indledes oftest med en »Tabula gratulatoria«, underskrevet af de Personer, Institutioner m. v., der ønsker at fejre den, til hvem Festskriftet er rettet. Mange Festskrifter fremtræder som Samleværker med Bidrag fra flere Forfattere, og mange kan være af særlig Værdi ved at indeholde Bibliografier o.. P. B. Feyerabend, Sigismund (1528—90), tysk Bogtrykker, Træskærer og Boghandler. Oprindelig uddannet som Maler. Bosatte sig i 1550erne i Frankfurt a.M., hvor han kom i Forbindelse med Bogtrykkere, for hvem han skar Træsnit; efterhaanden skabte han sig selv en betydelig Virksomhed som Bogtrykker og Boghandler. Han samarbejdede med flere af Tidens kendteste Bogillustratorer, bl. a. Virgil Solis og Jost Amman, der illustrerede en Række af hans smukt fremstillede Bøger, deriblandt flere Billedbibler. Som et af F.s kendteste Arbejder skal nævnes Hans Sachs: »Eigentliche Beschreybung aller Stände auf Erden, aller Künste und Handwerke« (1568), der bl.a. indeholder den første Afbildning af et Bogtrykkeri. H. Pallmann: Sigismund Feyerabend, 1881. E.D. Fiberretning angiver den Retning i Papirarket, hvorefter Hoverparten af Fibrene er orienteret. Ved alt maskinfremstillet Papir er den identisk med Løberetningen paa Papirmaskinen. Er ved Papir, fremstillet paa Cylinderviremaskine, mere udpræget end ved Papir, fremstillet paa Langvire, hvor man ved en Rystning af Viren søger at modvirke Fiberretningens Tendens. Papiret rives og falses lettest i Fiberretningen. N.N. Figgins, Vincent, engelsk Skriftstøber, virkede i London i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. Omkring 1815 udsendtes fra hans Skriftstøberi den første → Egyptienne Skrift. Denne Skrift vandt hurtig Indpas i England og overførtes i Løbet af kort Tid til Kontinentet. H.T. Figursats. Se Façonsats. Filet, et buet Messingstempel, der enten som lige Linjer, eller graveret i forskellige Mønstre, bruges ved Bogryggens Dekoration. Filialbiblioteker, indenfor Folkebibliotekerne større og mindre Biblioteker samt Udlaanssteder, der er tilknyttet et → Hovedbibliotek, og som oprettes, hvor Afstandene i et By- eller Landdistrikt gør det ønskeligt. Filialbibliotekernes Bogbestand bestaar oftest af den aktuelle og mest efterspurgte Litteratur samt af de almindeligste Haandbøger og andre Bøger, som af folkeoplysningsmæssige Grunde bør være saa let tilgængelige som muligt, ofte suppleret med Vandrebogsamlinger fra Hovedbiblioteket. Bogbestanden paa Filialerne søges holdt saa kurant som muligt ved, at Bøger, der ikke længere har et større Publikum, inddrages til Hovedbiblioteket. Bogvalget fremgaar i Almindelighed af et Samarbejde mellem Hovedbibliotekets og Filialernes Ledere. Filialerne administreres oftest fra Hovedbiblioteket, hvor Katalogisering og lignende tekniske Arbejder udføres centralt; de formidler Laan fra Hovedbiblioteket, over hvis Bogbestand de i Reglen har trykte Kataloger eller Kortkatalog. Deres Laanere kan i Almindelighed ogsaa, naar som helst de ønsker det, henvende sig direkte i Hovedbiblioteket. Filialerne kan i Størrelse variere fra ganske smaa Udlaanssteder i Landdistrikterne til store, velforsynede Biblioteker i Byerne omfattende saavel Udlaan som Læsesal.