Fehr — Ferslewske Blade 295 dette store boktrykkerfirma eksisterer L. Fehrs litografiske offisin ennå. W. P. Sommerfeldt: Norges første litografiske officin Louis Fehr (Boken om bøker, II, 1927). H.H. Fehrman, Carl Gustaf (1746—98), svensk exlibriskonstnär, medaljgravör och kopparstickare. Professor vid Konstakademien i Stockholm. F. har bland annat graverat ett exlibris för riksmarskalken och skalden, greve Johan Gabriel Oxenstierna. A. B. Feilberg, Magnus Wogelius (1817— 99), norsk bokhandler og bibliograf. Født i København. Kom 1839 til Kristiania som medhjelper hos sin landsmann Johan Dahl, men åpnet 1843 sammen med Jens Landmark egen bokhandel, som ble meget ansett. Firmaet drev også et forholdsvis betydelig forlag. F. var i 1851 en av stifterne av Den norske Bokhandlerforening. Her nedla han et betydelig arbeid, og var formann 1879—86. 1879 startet han »Norsk boghandlertidende«, som han redigerte til 1898. Her fikk man for første gang ukentlige fortegnelser over nyutkomne norske bøker. Han utga »Norsk Bog-Fortegnelse« for årene 1873—82 og 1883 —90; bindet for 1891—1900 ble fullført av H.J. Haffner. C. U.N. Feltpresse, Den norske, fra 1814, en primitiv liten boktrykkerpresse av tre (digelstørrelse 33X21,5 cm.) som ifølge Henrik Wergelands oplysninger i hans »Norges Konstitutions Historie« allerede »i Feldten 1808 tjente hæderligen under Kristian August«. Denne gamle, nærmest utslitte pressen blev så brukt på Eidsvoll ved Riksforsamlingen våren 1814 og under felttoget i Østfold samme sommer. Mens feltpressen i Østfold blev betjent av en svend fra Christopher Grøndahls boktrykkeri i Oslo, er det uvisst om Grøndahl hadde noen befatning med trykningen på Eidsvoll. Det viktigste Eidsvoll-trykk var »Rigsforsamlings-Tidende«, som utkom i 8 numre à 4 sider i april—mai 1814. Fra felttoget er bevart et par oprop til den norske hær trykt i Østfold i august 1814. I 1820-årene blev feltpressen av Arméstyrelsen solgt til general P.H. Birch som i 1829 tok den med på en inspeksjonsreise til Vardøhus festning og ga den til Tromsø, hvor den i 1832 blev nyttet til å trykke Tromsös første avis, »Finmarkens og Nordlandenes Amtstidende«. Senere kom feltpressen til Bergens museum, hvor den fremdeles finnes, mens en kopi er opstillet i Eidsvollsbygningen. W. P. Sommerfeldt: Den norske feltpresse fra 1814 (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, I, 1914). H. H. Fers pointillés, Punktstempler. Anvendelsen af disse som Bogbindsdekoration sættes i Forbindelse med den saakaldte Le Gascon-Stil, karakteriseret ved de i denne benyttede bitte smaa filigranagtige Stempler. Disse med deres Spiralsnoninger og stiliserede Grene med Smaablade og Blomster er ganske overordentlig sirligt tegnede, og for at gøre dem yderligt lette og elegante bestaar enten nogle af Stænglerne af Punktlinjer, eller hele Stemplets Tegning er udført udelukkende med fine Prikker. E. W. Ferslew, C. (1836—1910), dansk Bogtrykker, Litograf og Bladudgiver. Uddannet som Gravør og Litograf indtraadte han allerede 1855 i et af Faderen og H.J. Bing anlagt litografisk Etablissement, hvor hans Initiativ hurtigt gjorde sig gældende; saaledes indførte han 1856 den første litografiske Hurtigpresse i Danmark, og 1857 overtog han hele Virksomheden, der nu omfattede Gravure, Litografi og Bogtryk. 1864 lagde han med Udsendelsen af »Dags-Telegrafen« Grunden til den Bladkoncern, som senere under Betegnelsen de→ »Ferslewske Blade« skulde faa saa stor Betydning. F.s rastløse Energi førte ham dog ogsaa ind paa mange andre Foretagender. Han anlagde »Centraltrykkeriet« paa Christianshavn, et mekanisk Værksted, Skriftstøberi, oprettede 1880 Frederiksberg Papirfabrik og 10 Aar senere en Cellulosefabrik. Lige til sin Død bevarede han, som den fødte Administrator han var, et klart Overblik over den sammensatte og vidt forgrenede Virksomhed. A. Levin: Ferslew-Slægten fra Skagen, 1927; F. v. Jessen: Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker, I, 1943. E. S. Ferslewske Blade, De, en Bladkoncern skabt af C→Ferslew, begyndende med »Dags-Telegrafen« (1864) og senere omfattende en Række andre Blade, fra 1873 »Aftenposten« og fra 1876 »Nationaltidende«. 1889 overtog F. endvidere »Dagens Nyheder« og 1891 »Dagbladet«. Idéen i denne Bladvirksomhed var at skaffe et bredt og ingenlunde ensartet Publikum Læsestof, som ved passende Fordeling gennem Aviser af forskellig Type kunde dække saa vidt muligt alle Befolkningslags Behov, medens de forskellige Dele af Bladkoncernen holdtes sammen af et for alle Blade fælles Annoncetillæg. Alle Aviserne fulgte en