Folkebøger — Folkupplysningssällskapet 317 Pung og hans Ønskehat« udkom første Gang 1575, trykt hos Mads Vingaard, og kendes ialt i 22 forskellige danske Udgaver. I 1583 trykte Lorentz Benedicht en Oversættelse af »Magelone«, men noget Eksemplar er ikke bevaret, det ældste kendte Tryk er først fra 1690. Bogen om »Dr. Faust, den vidtberygtede Troldkarl og Sortkunstner« blev omplantet til Dansk 1588, Aaret efter Originalens Udgivelse, og et defekt Eksemplar af den første Udgave er bevaret. Ved Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde iøvrigt Hovedparten af de egentlige Folkebøger set Dagens Lys; i dette Aarhundrede udkom dog bl.a. »Jerusalems Skomager« (1607; ældste bevarede Tryk 1631), »Melusina« (1613), »Pilatus« (1614; ældste bevarede Tryk 1663) og »Judas« (1687). Illustrationerne til de danske Folkebøger frembyder ikke større Interesse. Efter Gotfred af Ghemens Tid hengaar der et Par Menneskealdre, før man overhovedet træffer Illustrationer i Folkebøgerne, og de, man nu tager i Anvendelse, er hovedsagelig Kopier efter Frankfurter-Træskæreren Hans → Brosamers Illustrationer til tyske Folkebøger eller Efterskæringer af Træsnittene til en Strasbourg-Udgave af »Uglspil« fra 1515. Efterhaanden som Folkebogens Deklassering fuldbyrdes i Løbet af det 17. Aarhundrede, blev ogsaa Illustrationerne mere og mere sparsomme og skødesløse, og i det 18. Aarhundrede og senere, da Folkebogsudgivelsen var i Hænderne paa entreprenante Bogtrykkere, ofredes der i Reglen kun en Titelvignet e.l. De danske Folkebøger fra det 16. og 17. Aarhundrede, der først er gjort til Genstand for litteraturhistorisk Behandling af Peder Syv, senere af Rasmus Nyerup, er mønstergyldigt udgivet af J.P. Jacobsen, J. Olrik og R. Paulli (I—XIV, 1915—36), og de bibliografiske Afsnit herfra er udgivet som selvstændig Publikation (R. Paulli: »Bibliografi over danske Folkebøger fra 16. og 17. Aarhundrede«, I—II, 1915—36). I Norge er der i ældre Tid ikke Tale om nogen selvstændig Folkebogsproduktion, og for Sveriges Vedkommende gælder det, at man ogsaa her, til langt op i det 17. Aarhundrede, læste Folkebøgerne i danske eller tyske Udgaver. De ældste svenske Folkebogsudgaver er først fra det 17. og 18. Aarhundrede. Nævnes kan saaledes »Grisilla« (1622), »Apollonii historia« (1633), »Keisaren Octaviano« (1733), »Melusina« (1736) og »The siw wijse mestare« (1642, og omtrykt 1688). Jævnført med Sverige og Danmark har den Litteratur, der i det 16.—18. Aarhundrede har staaet til den finske Almues Raadighed, været meget ubetydelig. Egentlige Folkebøger kendes ikke før i Slutningen af det 18. Aarhundrede, da der udsendtes en halv Snes saadanne Bøger; de første var Beretninger om Skibbrud, om Røvere og Kærlighedshistorier, alle Oversættelser fra Svensk, men nogen større Popularitet fik disse Bøger ikke før i Løbet af det 19. Aarhundrede. Til Islandsk fandt flere Oversættelser af danske Folkebøger Sted, og den ejendommelige islandske Digtning, de saakaldte »Rímur«, der gaar tilbage til det 14. Aarhundrede, indeholder i bearbejdet Form flere af de klassiske Folkebøger. En Udgave er besørget af F. Jónsson (»Rímnasafn, Samling af de ældste islandske rímer«, 1905—22). R. Nyerup: Almindelig Morskabslæsning i Danmark og Norge igennem Aarhundreder, 1816; P. O. Bäckström: Svenska folkböcker, sagor, legender och äfventyr, jemte öfversigt af svensk folkläsning från äldre till närvarande tid, I—II, 1845—48; R. B en z: Geschichte und Ästhetik des deutschen Volksbuch, 1924; L. M a c kensen: Die deutschen Volksbücher, 1927; R. Paulli: Bidrag til de danske Folkebøgers Historie, og Samme: Illustrationerne i de danske Folkebøger (Danske Folkebøger, XIII, 1936). P. B. Folkestad, Bernhard Dorotheus (1879—1933), norsk maler og illustratør. Har laget illustrasjoner og vignetter til sine egne bøker, »Blå hjul« (1923), »Svingdøren« (1926), »Sol og morild« (1929) og »Gullfisken« (1933). Tegningene er lette, muntre og artistiske som teksten — samlinger av historier, skisser og kåserier — men er laget uten større bokkunstneriske pretensjoner. R. R. Folket i bild, svenskt tidskrifts- och bokförlag. Grundat i Stockholm 1934. Förlaget utger sedan starten veckotidningen »Folket i bild« och började förlagsrörelse 1937. En mycket stor framgång har förlaget nått med sin billighetsserie, »Folket i bilds folkböcker«, som huvudsakligen omfattar romaner av nutida svenska författare. Serien har hösten 1947 utkommit med 56 nummer och har sammanlagt tryckts i nära 4,000,000 exemplar. B. A. Folkupplysningssällskapet (Kansanvalistusseura) i Finland bedrev från stiftelseåret 1874 och till 1919 i folkbildningssyfte en omfattande förlagsrörelse med finsk och fram till år 1906 även med svensk litteratur. Under trenne decennier fr.o.m. 1890-talet var sällskapets verksamhet av största betydelse för utvecklingen av Finlands folkbiblioteksrörelse. Säll-