316 Folkebøger lingstryk«. I samme Aarhundredes Begyndelse blev den imidlertid »opdaget« af Romantikens litterære Kredse, der gav den det misvisende Navn ud fra den Opfattelse, at »Folkebøgerne« var et Udslag af Almuens litterære Produktion. Hovedparten af de her i Norden udbredte Folkebøger er direkte Laan fra den tyske Folkebogslitteratur. I Tyskland udkom i Bogtrykkerkunstens første Aarhundrede en lang Række Udgaver, ofte i stateligt Folio-Format og forsynet med Træsnit og i det hele bærende Præg af den Læsekreds, hvortil de henvendte sig. Af disse ældste Tryk kan nævnes »Griseldis« (1473) med smukke Illustrationer af den saakaldte Boccaccio-Mester, »Melusine« (1474), »Lucidarius« (to forskellige Tryk 1479), »Tristan og Isolde« (1484) samt »Flores og Blanseflor« (1499). I det 16. Aarhundrede udkom bl.a. »Fortunatus« (1509) med Træsnit af Jörg Breu d. æ., »Uglspil« (1515) og »Magelone« (1536), medens den berømte Bog om Dr. Faust første Gang tryktes 1587. Paa dette Tidspunkt var »Folkebøgerne« iøvrigt vraget af den læsende Overklasse, og fra Midten af Aarhundredet blev de til Brug for den jævnere Befolkning gjort til Genstand for en fabriksmæssig Fremstilling i Kæmpeoplag, bl. a. af Bogtrykkerdynastiet Gülfferich-Han-Rebart i Frankfurt a.M., ligesom man i de nordtyske Byer i stor Udstrækning lod trykke Folkebøger paa Dansk beregnet til Eksport, en Trafik der dog ved forskellige Forordninger blev stærkt bekæmpet fra dansk Side. Under denne Udvikling blev saavel Folkebogens Ydre som dens Indhold stærkt forringet; nye kom heller ikke frem, men man fortsatte med utallige Optryk af de ældre helt op til vore Dage. I de nordiske Lande, hvor Folkebogern forøvrigt gennemløber nogenlunde den samme Udvikling som i Tyskland, træffer man meget tidligt paa det Stof, som senere skulde blive Folkebøgernes. Saaledes kendes f.Eks. Fortællingen om Flores og Blanseflor som islandsk Saga, og mellem Norge og den vesterlandske Kultur bestod i det 13. og 14. Aarhundrede en nær Forbindelse, som bl. a. resulterede i Oversættelser af forskellige franske Ridderromaner o.a. Til svenske Knittelvers overførtes — muligvis fra Norsk — »Flores og Blanseflor« samt »Ivan Løveridder«, der sammen med den fra Tysk oversatte »Hertug Frederik« udgør de saakaldte »Eufemiaviser«, der kendes i svenske Haandskrifter fra det 14. og 15. Aarhundrede. Viserne blev senere oversat til Dansk og findes sammen med bl. a. »Persenober« og »Dværgkongen Laurin« i et Haandskrift fra omkring 1500 i Kungliga Biblioteket i Stockholm (K 47), der er det betydeligste danske skønlitterære Haandskrift fra den senere Middelalder. »Ivan Løveridder« findes desuden i et andet stockholmsk Haandskrift (K4), og i den Arnamagnæanske Samling i København findes et noget ældre Manuskript (AM 76,8°), der bl. a. indeholder »Jesu Barndoms Bog« paa Latin og den ældste kendte danske Form af Folkebogen → »Lucidarius«. Hurtigt efter at Bogtrykkerkunsten var naaet til Norden, gik de første Folkebøger i Trykken her. Som nævnt var det de tyske Folkebøger, der i de fleste Tilfælde blev brugt som Forlæg, og Danmark blev med sin boghandlermæssig set nære Tilknytning til Tyskland det Land, der først og i størst Omfang tilegnede sig den tyske Folkebog. Hvornaar de ældste danske Folkebogstryk fremkom, lader sig ikke sige med Sikkerhed, idet en Del af disse Tryk, ligesom forøvrigt en Række senere, i Tidens Løb er fuldstændig forsvundet paa Grund af den stærke Benyttelse deraf, og hvad der kendes ad litterær Vej kan ikke gøre Krav paa Fuldstændighed. Som den ældste danske Folkebog regnes imidlertid Chr. Pedersens fra Svensk foretagne Oversættelse af »Karl Magnus’ Krønike«, der vides at være trykt 1501, medens det ældste bevarede Tryk er fra 1509. I 1504 trykte Gotfred af Ghemen en Udgave af »Flores og Blanseflor«, hvoraf kun to Fragmenter er bevaret (udgivet i Facsimile 1910 sammen med det ældste fuldstændigt bevarede Tryk fra 1509), og 1508 udgav samme Trykker »Jesu Barndoms Bog«, der oplevede i hvert Fald 33 danske Udgaver og senere blev oversat tilbage til Tysk. Gotfred af Ghemen trykte endvidere 1510 den ældste Udgave af »Lucidarius«; 1528 vides en Oversættelse af »Griseldis« at være trykt, men det ældste bevarede Tryk stammer fra mellem 1557 og 1559. I 1534 kom den berømte »Holger Danskes Krønike«, oversat af Chr. Pedersen efter en latinsk Udgave; fra Dansk oversattes den til Tysk 1571, og herhjemme blev den endnu i 1914 optrykt til Folkelæsning. »Persenober og Konstantianobis« er bevaret i et Tryk fra 1572, men vides at være udkommet allerede 1560. Af »Till Uglspil« kendes ikke noget Tryk før fra Slutningen af det 17. Aarhundrede, men den er sikkert blevet oversat til Dansk allerede i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. »Historien om Fortunatus’