Foren. f.norsk bokkunst — Foreningsbiblioteker 319 ning inn for de mer praktiske oppgaver på bokkunstens område. Fra 1918 sendte foreningen ut et stort tidsskrift »Norsk Bokkunst« som kom i to bind før det i 1930 måtte gå inn, vesentlig av økonomiske årsaker. I 1920 opptok foreningen sitt gamle navn og gikk i de følgende år igjen inn for den kunstneriske linje. Den har etterhvert rukket å sende ut en rekke publikasjoner med et sterkere eller svakere betonet kunstnerisk utstyr som f£. eks. R. Øksnevad: »Franske tanker om kvinder og elskov« (1921), Einar Lexow: »Norges kunst« (1926), Bjørnstjerne Bjørnson: »Tyrolersangen« med tegninger av Chrix Dahl (1932), Knut Hamsun: »Benoni« med tegninger av Per Krohg (1933), Ragnhild Jølsen: »Brukshistorier« med tegninger av Henrik Sørensen (1938), og dessuten enkelte vitenskaplige arbeider om bokkunst. Foreningens nåværende formann er bokhandler Gustav E. Raabe. W. Munthe: Boknåm, 1943, S. 67—82. R. R. Foreningsbiblioteker. Biblioteker kan opretholdes af en Forening saaledes, at denne enten kan være stiftet alene med det Formaal at skaffe et Bibliotek til sine Medlemmer (man taler i saa Fald ofte om → Læseselskaber, Læseforeninger, Læsekabinetter e.l), eller Foreningen kan drive et Bibliotek som et mere eller mindre væsentlig Led i sin Virksomhed i det hele taget. Foreningsbiblioteker forekommer i praktisk talt alle Afskygninger, lige fra de rent underholdende til de strengt faglige og videnskabelige; de kan sædvanligvis kun benyttes af de paagældende Foreningers Medlemmer, men mange Foreningsbiblioteker stiller sig i vore Dage — naar særlig Motivering foreligger — imødekommende med Hensyn til Laan til udenforstaaende. Allerede i det 17. Aarhundrede kendte man Foreningsbiblioteker, og i det 18. opstod i de angelsaksiske Lande de saakaldte »Subscription Libraries«, som til Mønster havde det af Benjamin Franklin i 1731 stiftede — og stadig bestaaende — »Library Company of Philadelphia«, hvis Medlemmer foruden en Sum en Gang for alle betalte et aarligt Kontingent, hvilke Beløb anvendtes til Indkøb af saavel underholdende som belærende Litteratur, som derefter udlaantes til Medlemmerne. Denne Bibliotekstype (og andre dermed beslægtede som É. Eks. »Proprietary Libraries« og »Society Libraries«) fik stor Betydning for Biblioteksvæsenets Udvikling og spiller den Dag i Dag en betydelig Rolle, især i England og Amerika. Paa Kontinentet stiftedes ligeledes i det 18. Aarhundrede en Række Læseselskaber og grundlagdes mange Foreningsbiblioteker, og i Tiden indtil det moderne Folkebiblioteks Fremkomst varetog Foreningsbiblioteket i det hele taget i vidt Omfang — og ofte paa en udmærket Maade — de Funktioner, som senere overgik til de offentlige Biblioteker. Efterhaanden som disse blev bedre og flere, blev mange Foreningsbiblioteker imidlertid nedlagt, og Bogbestanden kom i mange Tilfælde til at danne Grundstammen i et offentligt Bibliotek. I Lande med et godt udviklet Folkebiblioteksvæsen spiller de almindelige, blandede Foreningsbiblioteker kun en underordnet Rolle. De specielle Foreningsbiblioteker, der som oftest er tilknyttet en faglig Forening, et lærd Selskab e.1., har derimod den Dag i Dag den største Betydning og har i Tidens Løb haft en væsentlig Andel i Videnskabens Udvikling. I mange Lande indgaar de som uundværlige Led i hele Bibliotekssystemet, Side om Side med offentlige og private Specialbiblioteker o.1. Som et Led i Nutidens Rationaliseringsbestræbelser har man dog i visse Tilfælde fundet det formaalstjenligt at ophæve faglige Foreningsbiblioteker og lade deres Bogbestand og Annuum indgaa i et offentligt Bibliotek, der saa paatager sig at varetage Foreningsbibliotekets Interesser. Der vil dog altid være et Omraade, hvor Foreningsbiblioteket vil være den mest praktiske Biblioteksform; det drejer sig især om specielle Omraader, som offentlige Biblioteker kun i ringe Grad eller slet ikke kan dyrke, som f. Eks. Filateli, Amatørfotografi o.l. O. Thyregod: Die Kulturfunktion der Bibliothek, 1936. P.B. Danmark. I Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede opstod paa Landet en Del Læseselskaber o.1., og i Byerne sørgede mange Borger- og Haandværkerforeninger, kulturelle Foreninger, Klubber o.l. for at skaffe deres Medlemmer underholdende og oplysende Læsning, ligesom der stiftedes Læseselskaber, som i visse Tilfælde tilvejebragte betydelige Bogsamlinger. Nævnes kan for Københavns Vedkommende — foruden de nedenfor omtalte — → Athenæum, Læseselskabet for Konstnere og Haandværkere (stiftet 1830) og Arbejdernes Læseselskab (stiftet 1879). b almindelige, blandede Foreningsbiblioteker blev af stor Betydning for det folkeoplysende Arbejde, men efterhaanden som de moderne Folkebiblioteker voksede op, redu-