Forfatterhonorar — Forfatterleksika 323 finlandssvenska bokförlagen icke erbjuda sina författare like förmånliga villkor som de finska förlagen. K.-E. H. Norge. Den litterære eiendomsretts begrep var tidligere atskillig ubestemt og svevende selv for de kontraherende pårter, og opp til slutten av de 19. århundre var det ikke ualminnelig at forleggeren kjøpte forfatterens manuskript for en rund sum en gang for alle, hvilket forsåvidt var en enkel ordning som det gjorde alle nærmere spesialbestemmelser om honoraret overflødige og reduserte kontrakten til rett og slett en kvittering. Etter diskusjonene omkring Bernerkonvensjonen inntrådte imidlertid en endring i forholdene, og allerede da arbeidet med normalkontrakten (se Forlagsaftaler) ble tatt opp, var det alminnelig å følge de honorarbestemmelser som ble normert i denne og som i prinsippet fremdeles er gjeldende. O. G. Sverige. I äldsta tider fanns ingen författarrättt, och honorar i vår tids mening voro okända. För att överhuvud taget få något ekonomiskt utbyte av sin möda var författaren ofta sin egen förläggare, i andra fall utgick hans honorar endast i form av friexemplar. Vanligt var också, att författaren med svassande dedikationer sökte ekonomiskt stöd hos inflytesrika män. Från och med 1700-talet börjar dock honorar utbetalas, i varje fall för arbeten av vetenskaplig och populär-vetenskaplig art som Dalins »Svea rikes historia« och andra skrifter, som kunde tänkas få avsättning ej blott hos ett fåtal fackmän, utan även hos en större, bildad allmänhet. Honoraren voro i sådana fall alltid en engångssumma för en upplaga, oftast beräknad efter antalet tryckark. Efter 1810 års tryckfrihetsförordning blev författarskapet mera lönande än tidigare, och redan under 1800-talets första hälft uppstod en klass av yrkesförfattare, som uteslutande levde av sin penna. Även nu var betalning efter ark den vanligaste formen. I nuvarande tid utgår oftast författarhonoraret som royalty på försålda exemplar. O. Sylwan: Anteckningar om författarehonorar un- der frihetstiden (Samlaren, XVIII, 1897); H. Schü ck: Den svenska förlagsbokhandelns historia, I-II, 1923. B. Aå. Forfatterleksika, bibliografiske Haandbøger med Hovedvægten lagt paa det bibliografiske Stof. Er i Reglen nationalt, tidsmæssigt eller fagligt begrænsede. Som det eneste nogenlunde vellykkede Forsøg paa at skabe et almindeligt internationalt Forfatterleksikon skal nævnes det endnu stærkt benyttede 21* Værk af C. G. Jöcher: »Allgemeines Gelehrten-Lexicon«, I—IV, Leipzig 1750—51, med Tillæg af J.C.Adelung (og H.W. Rotermund), II—VII, S.St. 1784—1897. Det er et alfabetisk ordnet Leksikon over Forfattere fra alle Lande, rækkende fra den ældste Tid til ca. 1750. I Tyskland findes fra ældre og nyere Tid en Række Forfatterleksika, af hvilke de fleste er af speciel eller lokal Art. For den nyere Tids Forfattere benytter man bedst Kürschners »Deutscher Literaturkalender«, som begyndte at udkomme 1879, og hvis 49. Aargang udkom 1939, samt Supplementet dertil, Kürschners »Deutscher Gelehrten-Kalender«, som begyndte 1925, og hvis 6. Aargang udkom i to Bind 1941. I begge Publikationer findes foruden forskelligt andet Stof alfabetiske Fortegnelser over de dalevende Forfattere med kortfattede Lister over deres Produktion. Af de mange tyske saakaldte »Litteraturleksika« skal nævnes to af de nyeste, W. Kosch: »Deutsches Literatur-Lexikon«, I—II, Halle 1927—30 (ny Udgave under Udgivelse, Bern 1947 ff.), der indeholder en alfabetisk ordnet Fortegnelse over tyske Digtere og Videnskabsmænd, navnlig indenfor de humanistiske Fag, med kortfattede biografiske Oplysninger og kronologiske Fortegnelser over deres Hovedværker, og W. Stammler: »Die deutsche Literatur des Mittelalters, Verfasserlexicon«, I—II, Berlin & Leipzig 1933—36, der omfatter saavel skønlitterære som videnskabelige Forfattere. Frankrigs nyere Forfattere er bibliografisk behandleti T. Talvart6& J. Place: »Bibliographie des auteurs modernes de langue française«, et fremragende Værk i mange Bind, som begyndte at udkomme i Paris 1928 og endnu langtfra er afsluttet. Det er et alfabetisk ordnet Leksikon over bekendte franske Forfattere fra det 19. og 20. Aarhundrede med korte biografiske Oplysninger og kronologiske Fortegnelser over deres Værker med bibliografiske Anmærkninger. Et engelsk og amerikansk Forfatterleksikon er S. A. Allibone: »A Critical Dictionary of English Literature and British and American Authors«, I—III + Supplement I—II, Philadelphia 1891. Det indeholder en alfabetisk ordnet Fortegnelse over engelske og amerikanske Forfattere fra den ældste Tid til henimod Slutningen af det 19. Aarhundrede med biografiske Oplysninger, Lister over deres Værker samt litterær-historiske Anmærkninger. En engelsk Litteraturkalender i Smag med