338 Fotografering af Bøger — Fotomontage ter eller Dele deraf har — f. Eks. til Brug ved Facsimileudgaver — fundet Sted lige siden Fotografiens første Tid, og alierede i 1877 fik Bibliothèque nationale i Paris indrettet et fotografisk Atelier; nogle Aar efter fulgte British Museum og henholdsvis 1907 og 1920 fik de kongelige Biblioteker i København og Stockholm hvert sit fotografiske Atelier. Senere er de fleste større Biblioteker Verden over blevet forsynet med større eller mindre fotografiske Indretninger, og især den saakaldte → Fotostat har vundet stor Udbredelse. I den nyeste Tid er Anvendelsen af → Mikrofotografering blevet mere og mere almindelig. Den store Betydning, Fotograferingen har for moderne Biblioteksvæsen, ikke mindst for den moderne → Dokumentation, viser sig bl. a. i den systematiske Fotografering af sjældne Bøger og Haandskrifter, der af Sikkerhedsgrunde finder Sted i mange store Biblioteker, og hvorved de paagældende Originaler delvis kan unddrages fra Benyttelse og eventuelt opbevares et andet og mere sikkert Sted end Kopien. Tillige er man i det daglige Biblioteksarbejde i vid Udstrækning kommet ind paa i Stedet for at udlaane (og eventuelt forsende) større Tidsskriftbind og i visse Tilfælde Bøger, at fremstille en fotostatisk Kopi at den Artikel eller de Sider, der er Brug for. Biblioteket undgaar derved unødigt Slid paa sin Bestand og opnaar en mere effektiv Udnyttelse af denne, medens Laaneren paa den anden Side for en rimelig Betaling faar Kopien til Ejendom. I Tilfælde, hvor der er Tale om Laan af kostbare Bøger eller Haandskrifter, vil man ofte foretrække, selv hvor det drejer sig om større Ting, at bekoste en fotografisk Kopi, og Fotograferingen har paa denne Maade haft stor Betydning for det internationale Laane-Samkvem mellem Biblioteker. I en Række Biblioteker (især Nationalbiblioteker) er man gaaet over til at lade foretage en systematisk Fotografering af saadanne Bøger, som findes i fremmede Biblioteker eller i privat Eje, men mangler i vedkommende Biblioteks nationale Samling. Ligeledes lader man fremstille Kopier af saadanne i fremmede Biblioteker eller Arkiver beroende Haandskrifter, der indeholder meget benyttede Kilder til vedkommende Lands Historie, Sprog e. 1. Fotografiske Kopier af Bøger vil uden Vanskelighed kunne indbindes og indgaa i Biblioteket paa samme Maade som Originalerne; drejer det sig om Haandskrift-Kopier, er det at foretrække at lade saadanne danne en særlig Afdeling i Haandskriftsamlingen.. En speciel Anvendelse har Fotograferingen faaet i den moderne Haandskriftforskning, idet det ved Anvendelse af forskellige Hjælpemidler (f. Eks. infrarøde Straaler) er lykkedes at fremdrage utydelig Tekst, og der er udviklet en særlig Teknik vedrørende Fotografering af → Palimpsester. C. Björkbom: Biblioteksfotografering (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXI, 1934); H.H. Fussler: Photographic Reproduction for Libraries, 1942. P. B. Fotogravure. Se Dybtryk. Fotolitografi, grafisk Teknik, der beror paa Samvirken mellem Fotografi og Litografi og muliggør en Forenkling af Litografens Arbejde. Naar et Billede f. Eks. skal reproduceres i flere Størrelser vil det være tilstrækkeligt at tegne det een Gang paa Tegnepapir, fotografere det i de ønskede Størrelser og overføre de fotografiske Kopier paa den litografiske Sten. Der kopieres i Streg eller Punkt, eller i Toner, opdelt ved Raster (altsaa i Punkter), paa et Gelatinepapir, der er badet i en Bichromatopløsning. De af Lyset ramte Steder af Gelatinen forhærdes og kan ikke mere som de ubelyste svulme op ved Indvirkning af Vand, og de faar tillige den Egenskab at kunne modtage Farve. Ved Indfarvning med fed Farve og Udvaskning med Vand fremkommer derefter Fotolitografiet, som kan overføres paa Stenen og udvikles til Trykemne. I Frankrig har Lemercier og Poitevin været Pionerer for Metoden, og i Danmark har Litograf Carl Julius Aller opfundet en fotolitografisk Metode, som muliggør Gengivelse af alle trykte Frembringelser. F. L. Fotomekaniske Reproduktionsmetoder, Reproduktionsmaader, ved hvilke de til Gengivelse i Tryk bestemte Billeder, Tekster etc. reproduceres ved Anvendelse af fotografiske og mekaniske Hjælpemidler i Modsætning til rent manuelt udførte grafiske Reproduktioner som f.Eks. Træsnit og Kobbersnit. De mest benyttede fotomekaniske Reproduktionsmetoder er → Autotypi, → Stregætsning (se ogsaa Kemigrafi), → Dybtryk, → Offsettryk, → Fotolitografi og → Lystryk. HJT. Fotomontage, Sammenstilling af Fotografier eller Dele deraf til en broget Helhed. Benyttes i Reproduktion f£. Eks. til Bogomslag og Reklametryksager. Ved Forstørrelser og Formindskelser, overraskende Beskæringer eller Afdækninger kan der skabes Billedvirkning af stor optisk Styrke. Kontrastvirkninger kan udnyttes til det yderste, hvis man for-