Fotomontage — Fournier 339 staar at vælge de rette Billeder i de rette Størrelser. H.T. Fotostat, fotografisk Apparat, der blev konstrueret i Slutningen af forrige Aarhundrede af Franskmanden René Graffin, og hvormed man uden Plade eller Film, men direkte paa det fotografiske Papir — i naturlig eller anden Størrelse — kan fremstille et retvendt Negativ (d.v.s. hvidt paa sort) af en Bog- eller Haandskriftside, et Dokument e.l. Ønskes en Gengivelse sort paa hvidt, maa det fremkomne Negativ fotostateres paa ny, men en negativ Gengivelse af f. Eks. et Haandskrift vil ofte være lettere at læse end en positiv. En saakaldt Fotokopi fremstilles i et særligt Apparat, hvor den Side, der skal kopieres, anbringes i direkte Berøring med det fotografiske Papir, og ved Belysning overføres det skrevne eller det trykte hertil. Kopien er saaledes en Kontaktkopi og bliver altid i Originalens Størrelse. Begge Metoder er hurtige og billige, og de forholdsvis faa Apparater, der skal anvendes, kan betjenes af ikke-faguddannede Personer, og den fotostatiske Metode har i vid Udstrækning fundet Anvendelse indenfor Biblioteksvæsenet. Først og fremmest benyttes den ved den omfattende- Fotografering af Bøger og Haandskrifter, som nu til forskellige Formaal finder Sted i mange Biblioteker, men desuden vil Metoden under større Forhold kunne bruges ved Mangfoldiggørelse af Katalogsedler, Dokumenter o.m.a., ligesom man kan se den anvendt ved Fremstilling af saadanne meget specielle Bøger, der kun skal fremkomme i et ganske lille Oplag, og som paa Grund af f.Eks. særlige Figurer eller sjældne Skrifttegn vil blive uforholdsmæssig dyre at lade trykke. I saadanne Tilfælde kan man i Stedet lade fremstille det nødvendige Antal fotostatiske Kopier af Manuskriptet. C. Björkbom: Biblioteksfotografering (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXI, 1934); C. S. Minto: Reflex Copying for Libraries (Library Association Record, XLIV, 1942); H. H. Fussler: Photographic Reproduction for Libraries, 1942. P. B. Fototypi. Se Lystryk. Fougstedt, Arvid (född 1888), svensk konstnär, professor i teckning vid Konstakademien i Stockholm sedan 1937. F:s förnämsta bidrag till svensk bokkonst är illustreringen av Strindbergs »Röda rummet« (1926) med akvareller och blyertsteckningar i utomordentligt tidstypisk 1870-talstil. I övrigt har F. utfört många bokomslag och även komponerat förlagsband. B. O. Österblom: Arvid Fougstedt, 1946. B. AÅ. 22* Fougt, Henrik (1720—82), svensk boktryckare och bokförläggare. F. var sekreterare i Bergskollegium då han avy sin svärfader, boktryckaren Peter → Momma erhöll det förutvarande Grefingska tryckeriet 1769. F. fick titeln kunglig boktryckare 1771 och erhöll 1773 privilegium på allt offentligt tryck. Hans tryckeri var välförsett med nya och vackra stilar, och F. var en av föregångsmännen för bokkonsthantverket i Sverige. Han var tillika en betydande förläggare, och hans 1780 tryckta »Catalogue på böcker af egna förlager« omfattade 138 sidor. Bland av honom tryckta och förlagda arbeten böra särskilt nämnas Samlingsverket »Kongl. svenska theatren« (I—V, 1779—80) och den s. k. »Kronprinsens barnabok« (1780) med gravyrer av J. Gillberg. Vid F:s död övertogs såväl tryckeri som förlag av hans hustru, Elsa F. (1744—1826), som drev rörelsen till 1811, då sonen Henrik F. II (1775 —1836) övertog densamma och blev kunglig boktryckare. Han drev tryckeriet under stigande svårigheter och nödgades 1833 avstå privilegiet till P. A. Norstedt & Söner, som 1835 inköpte tryckeriet. B. A. Fouquet, Jean (ca. 1415—1485), fransk Maler og Illustrator. Hofmaler hos Ludvig XI. Var en anset Portrætmaler, men udmærkede sig særlig som Illustrator (Illuminator) af Pragthaandskrifter, hvorved han viste en sjælden Sans for realistisk Gengivelse af de valgte Motiver. Blandt de af hans Værker paa dette Felt, som nu er kendt, er de berømteste Miniaturerne i Josephus: »Antiquités judaiques«, som findes i Bibliothèque nationale i Paris, Illustrationerne i en fransk Udgave af Boccaccios »De casibus virorum illustrium« i Statsbiblioteket i München og i Etienne Chevaliers Bønnebog i Museet i Chantilly. Denne sidste, hvoraf kun Fragmenter er bevaret, er udført o. 1455 og regnes for den kunstnerisk mest fremragende af alle Tidebøger. P.Wescher: Jean Fouquet und seine Zeit, 1945. L. N. Fournier, Pierre Simo n (1712—68), berømt fransk Skriftstøber. Var den første, som (1737) fremkom med et Forslag til Indførelse af et Punktsystem til Maaling af Skriftgrader, der senere blev Grundlaget for- Didots Skriftsystem. Foruden mange gode Skrifter, skaaret paa Basis af grundige historiske Studier, har F. fremstillet fremragende Ornamentmateriale, karakteristisk for det 18. Aarhundredes franske Bogstil. H.T.