348 Fuglebøger — Fyens Stifts Læseforening (1945). I Norge har kun enkelte af de mange Haandbøger over Fuglefaunaen lagt større Vægt paa Illustreringen, nævnes kan R. Collett: »Norges Fugle» (I—II, 1921). I Sverige derimod publicerede man allerede 1786—89 Nordens første egentlige Fuglebog, »Museum Carlsonianum«, med Tekst af A. Sparrman og Tavler af J. C. Linnerhielm; den førstnævnte begyndte i 1806 Udgivelsen af en »Svensk ornithologie«, der dog aldrig blev fuldendt. 1817—21 udgav Sven Nilsson sin »Ornithologia Suecica«, hvortil slutter sig et større Tavleværk med Litografier, tegnet og udført af Magnus Körner, som 1838—46 selvstændigt udgav »Skandinaviens foglar«. De to finske Malerbrødre M. og W. v. Wright publicerede 1828—38 et stateligt Atlas, »Svenska foglar«, med 179 haandkolorerede Litografier. Værket blev, suppleret bl.a. med Tegninger af en tredje Broder, nyudgivet 1917—29. Noget senere (fra 1856—86) er Carl Sundevall's store Værk »Svenska foglarna«, hvis Litografier blev anvendt i et senere Værk, »Nordens fåglar«, som G. Kolthoff og L. A. Jägerskiöld udgav 1895—1902 (ny Udgave med nye Tavler udkom 1911—26). 1913 paabegyndtes Udgivelsen af det endnu uafsluttede Storværk »Sveriges fåglar och fågelbon« af Lægen Paul Rosenius og med Farvetryk efter Malerier af G. Swenander; af Værket, der er beregnet til fem Bind, er hidtil udkommet de tre. Nævnes bør ogsaa H. Rendahl: »Fågelboken« (1935) og Samleværket »Våra fåglar i Norden« (I— IV, 1942—47). Endvidere har Bengt Berg, Per Olof Swanberg o.a. udgivet en Række Fuglebøger, illustreret med ‘smukke Fotografier. C. Nissen: Schöne Vogelbücher, Ein Überblick der ornithologischen Illustration, nebst Bibliographie, 1936; J. Anker: Bird Books and Bird Art, an Outline of the Literary History and Iconography of Descriptive Ornithology, 1938. P. B. Fulda, Benediktinerkloster i Sachsen, grundlagt 744 af den fra England stammende hellige Bonifacius. Det var indrettet efter Forbillede af det berømte italienske Kloster Monte Cassino og blev ligesom dette et middelalderligt Centrum for Bogkultur. Gennem flere Aarhundrede stod det i første Række som Produktionssted for Haandskrifter, der fremstilledes ikke alene til Brug for Klostrets store Bibliotek, men til almindeligt Salg. En Del af de fra Fulda stammende Haandskrifter findes nu i Biblioteket i Kassel. L. N. Fundament, indenfor Typografien Betegnelse for den planfræsede Platform, hvorpaa Trykformen fastspændes under Trykningen. Fundamentet hviler i Cylinderpressen paa en saakaldt Vogn, der kører det frem og tilbage under Trykcylinderen. Overfladisk set gør Fundamentet Indtryk af at være en massiv Staalplade, men paa Maskiner med bevægeligt Fundament er det for at mindske Vægten ribbet paa Undersiden og forsynet med planslebne Løbebaner. Fundamentet paa Diegeltrykpressen er støbt i eet Stykke sammen med Maskinens Stel. P. D. Funktionel Typografi. Se Elementær Typografi. Fust, Johann (død ca. 1466), tysk Bogtrykker. Var oprindelig Købmand i Mainz; kom her i Forbindelse med Johann Gutenberg, hvem han i 1450 laante 800 Gylden som Driftskapital til dennes Bogtrykkervirksomhed, som han senere yderligere finansierede. 1455 maatte Gutenberg efter en Proces afstaa sit Trykkeri til F., der derpaa sammen med Peter + Schöffer oprettede eget Bogtrykkeri i Mainz. Virksomheden førtes frem med stor teknisk Dygtighed, og de to Indehavere indførte adskillige Forbedringer i Gutenbergs Teknik. Fra Trykkeriet udsendtes en lang Række smukke Tryk; berømtest er→ Mainz Psalteriet (1457), et af Inkunabeltidens pragtfuldeste Værker. E. D. Futura Skrift, en moderne, geometrisk ren Grotesk, tegnet af Tyskeren Paul Renner 1927. I Tiden 1927—30 blev de gamle Grotesksnit Genstand for en konstruktiv Modernisering, og herved fremkom enkelte vellykkede Arter. Til disse hører den her omhandlede Skrift, som ogsaa i Skandinavien har en stor Udbredelse. H.T. Fyens Stiftsbogtrykkeri, Odense. Oprettet 1771 af Chr. Gormsen Biering paa Grundlag af et Privilegium paa et Adressekontor og Bogtrykkeri i Odense. 1772 udsendtes første Nummer af den senere→»Fyens Stiftstidende«, som i de følgende Aar var Trykkeriets økonomiske Basis. 1797—1844 var Søren → Hempel Ejer af Blad og Trykkeri, og da han tillige drev Boghandel og Forlag, voksede Akcidensvirksomheden stærkt. Under Familien Dreyer, som siden 1862 har ejet Avis og Trykkeri, udvidedes Trykkeriet yderligere, saa det gennem de sidste Menneskealdre har været et af Provinsens betydeligste. C. G. Fich: Fyens Stiftsbogtrykkeri gennem 150 Aar, 1922. E.S. Fyens Stifts Læseforening. Stiftet i Odense 1838 af en Kreds af Borgere med Overlærer,