350 Fægtebøger — Fælleskataloger Fra Nederlandene kendes en Række interessante Eksempler paa Fægtebøger. Den i Antwerpen i 1538 trykte »La noble science des ioueurs despee« er den ældste Fægtebog i det franske Sprog, og fra det 17. Aarhundrede maa nævnes Girard Thibault'’s Storfolio-Værk »Académie de l’Espée«, trykt hos Abr. og Bonav. Elzevier i Leiden 1628 og udstyret med Kobbere af bl.a. A. Bolswert, samt »L’'Académie de l’admirable art de la lutte«, Amsterdam 1674, der har 71 Raderinger af Romeyn de Hooghe. De ældste engelske Fægtebøger stammer fra det 16. Aarhundrede og er oversatte fra Fransk og Italiensk. I det følgende Aarhundrede kom flere originale Værker bl. a. af G. Hales, Joseph Swetnam, Will. Hope o.a. Det 18. Aarhundrede indledes med Henry Blackwell’s »The English Fencing Master« fra 1702 og 1763 kommer en af de mest omfangsrige Fægtebøger vi kender, nemlig »École des Armes« af D. Angelo, hvis Søn udgav Fægtebøger med Illustrationer af bl.a. Th. Rowlandson. André Paurnfeyndt’s »Ergrundung Ritterlicher Kunst der Fechterey«, der tryktes i Wien saa tidligt som 1516, er den ældste endnu kendte tyske Fægtebog; den indeholder foruden Tekst 34 godt udførte Træsnit og blev Forbillede for andre Fægtebøger. Flere Udgaver opnaaede Joachim Meyer’s »Gründliche Beschreibung der freyen ritterlichen und adelichen Kunst des Fechtens«, der første Gang udkom i Strassburg 1570, udstyret med 73 Træsnit af Tobias Stimmer. Fra det 17. Aarhundrede kan nævnes den nu meget sjældne »New kunstliche Fechtbuch«, som Jac. Sutor lod trykke i Frankfurt 1612 (Facsimileudgave 1849), samt Joh. G. Paschen’s »Fecht Ring und Voltigier Buch« fra 1661. I Fægtebøgernes Historie indtager Danmark en fremtrædende Plads takket været en enkelt Bog, nemlig »De lo schermo o vero scienza d'arme« skrevet af Christian IV.s italienske Fægtelærer, Salvator Fabris og trykt hos Henrik Waldkirch i København 1606. Bogen er en statelig Foliant paa over 250 Sider; i den italienske Tekst, der er trykt med en smuk Tertia-Antikva, findes foruden træskaarne Friser og Initialer indtrykt omtrent 200 Kobberstik forestillende nøgne Fægtepar i forskellige vanskelige Positioner. Kobberne er udført af Italieneren Valeggio og Hollænderen Jan van Halbeeck, der en Aarrække opholdt sig i Danmark. Sidstnævnte har endvidere i typisk Barokstil udført Titelkobber og en Fremstilling af det danske Vaaben, medens Portræter af Kongen og af Forfatteren er udført af Nicolaus Andrea. Fabris’ Fægtebog, der er en typisk Barokbog, er en enlig Svale i Tidens danske Bogproduktion og stor Indflydelse paa denne fik den næppe, den er dog et godt Bevis paa, hvor godt dansk Bogkunst kunde hævde sig, naar den fornødne kyndige Vejledning var til Stede. Bogen udkom med noget ændret Titel i Padua 1624, og var allerede da — i 1615 og 1619 — udkommet i henholdsvis Nürnberg og Leiden i tyske Oversættelser; en ny tysk Oversættelse udkom i Leipzig 1677, og Bogen indtager i det hele en central Plads i det 17. Aarhundredes Fægtebogslitteratur. Af svenske Fægtebøger, er der kun Grund til at nævne den, der fremkom under lignende Omstændigheder som Fabris’ Bog i Danmark. Det drejer sig om »Palæstra svecana. Eller den adelige fächtarekonsten«, der er skrevet af Karl XIIs fra Mecklenburg indkaldte Fægtelærer Conrad Didrik Porath og trykt — med Kobbere — af Dawid Kämpe i Stockholm 1693. C. A. Thimm: A Complete Bibliography of Fencing and Duelling, 1896; E. Rahir: La Bibliothèque de l'amateur, 2. ed., 1924; C. R. Cammell: Frühe Bücher über Fechtkunst (Philobiblon, IX, 1936). P. B. Fællesbogsamlinger, i Danmark Betegnelse for Bogsamlinger, der ejes af Sognebibliotekerne indenfor et Centralomraade og tjener til Supplering af disses Bogsamlinger. En Fællesbogsamling har flere Steder afløst Centralbibliotekernes Depotsamling til Brug for Sognebibliotekerne, og Principperne for saavel Indkøb til som Udlaan fra Fællesbogsamlingen er de samme som for Depotsamlingen. Forskellen ligger i Ejendomsforholdet og Finansieringen. Medens en Depotsamling ejes og bekostes af Centralbiblioteket, ejes Fællesbogsamlingen af Sognebibliotekerne, som indskyder en Del af deres Budget i Fællesbogsamlingen og kan laane Bøger fra den i Forhold til deres Indskuds Størrelse. Bogvalget foretages af en af Sognebibliotekerne valgt Bestyrelse i Samarbejde med Centralbiblioteket, som mod Vederlag administrerer Fællesbogsamlingen. H. Hvenegaard Lassen: Oplandsarbejde (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). G. K.-]. Fælleskataloger, Kataloger over to eller flere Bibliotekers samlede Bestand, eller — hvad der er det almindelige — over enkelte ensartede Dele heraf, f. Eks. Tidsskrifter, Inkunabler, Litteraturen vedrørende bestemte