Generalstabens litografiska anstalt — Geringius 359 skjölds vetenskapliga arbeten, Lagrelius-Ossbahrs »Kungl. livrustkammarens samlingar«, hyllningsskrifter tillägnade Axel Lagrelius, Sven Hedin m.fl. Anstalten utger även tidskrifterna »Ymer«, »Geografiska annaler« och »Fornvännen«. B. À. Genethliacon (gr.), Fødselsdagsdigt. Betegnelsen benyttedes hyppigt som Titel (Overskrift) til de navnlig i det 17. og 18. Aarhundrede saa almindeligt forekommende Lykønskningsdigte, som blev trykt i Anledning af prominente Fødselsdage, især indenfor Fyrstehusene. Ogsaa fra Norden findes en Mængde trykte Lejlighedsdigte med denne Titel. L. N. Gentofte Kommunebibliotek. Oprettet 1918 paa Initiativ af daværende Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek H. O. Lange og den senere Stadsbibliotekar J. H. Landt, der siden Oprettelsen har været Bibliotekets Leder. Grundlaget var nogle smaa Bogsamlinger for voksne og Børn, der fandtes paa seks af Kommuneskolerne. Det første Kredsbibliotek med Udlaan og Læsesal aabnedes i Gentofte By 1919, og i de følgende Aar oprettedes Kredsbiblioteker i Hellerup og Ordrup. Hovedbibliotek for Virksomheden blev Biblioteket i Hellerup, der 1930 fik sin egen Bygning efter Tegning af Arkitekt G. Hagen. Denne Bygning blev allerede 1938—39 ombygget og udvidet betydeligt. Der findes nu (1947) foruden Hovedbiblioteket 9 Udlaanssteder i Kommunen. Den samlede Bogbestand er ca. 100,000 Bind. 1926 blev Biblioteket Centralbibliotek for Københavns Omegn og anskaffede samme Aar en Bogbil. 1928 paabegyndte Biblioteket Udgivelsen af trykte Katalogkort, hvilken Virksomhed en halv Snes Aar senere gik over til Statens Bibliotekstilsyn og derfra til Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor. Under Centralbibliotekets Ledelse har Biblioteksvæsenet i Omraadet gennemgaaet en stærk Udvikling, saaledes at der nu findes Biblioteker i hver Kommune i Amtet. Til Hovedbiblioteket er knyttet et Børnebibliotek med Udlaan og Læsesal, som samarbejder med Skolebibliotekerne. Under Gentofte Kommunebibliotek sorterer fra 1946 tillige Sygehusbiblioteket for Patienter og Funktionærer paa Københavns Amts Sygehus, ligesom der findes Biblioteker betjent af uddannede Bibliotekarer paa to Alderdomshjem. J.H.L andt: Gjentofte Kommunebibliotek, Bibliotek for Københavns Omegn 1918—43, 1944. G. K.-]. Genzsch & Heyse, tysk Skriftstøberi. Grundlagt 1833 i Hamborg. Er særlig godt anskrevet i Skandinavien, først og fremmest paa Grund af et intimt Samarbejde med Xylograf F. Hendriksen, som fik direkte Indflydelse paa Fremkomsten af de tre her stærkt udbredte Skrifter: Nordisk Antikva, Plantin og Friedericus (Fransk Antikva), som alle er fra Genzsch & Heyse. Yndet er ligeledes Firmaets stærkt benyttede Elzevir-Version. H. T. Genzsch Antikva. Se Nordisk Anti- 1 K vVa. Georg III, Konge af England (1738—1820), Bogsamler. G., der som Bogsamler var overordentlig kyndig, ofrede betydelige Summer paa sine bibliofile Interesser. Hans Bibliotek, »The Royal Library« (senere kaldet »The King’s Library«), rummede store Skatte, bl. a. en Samling sjældne Inkunabler, der stammede fra den engelske Konsul Joseph Smiths Bibliotek, som Kongen erhvervede for 10,000 £. G.s Søn, George IV, skænkede senere sin 80,000 Bind store Samling til British Museum. E. D. Georgi, Theophil (18. Aarhundrede), tysk Boghandler. Virksom i Leipzig mellem 1707 og 1758. Mest kendt som Forfatter af »Allgemeines europäisches Bücherlexikon«, som udkom i fem Bind i Leipzig 1742—53, hvortil 1750—58 kom tre Supplementbind. Det er en alfabetisk Fortegnelse, væsentlig beregnet for Boghandlere, over Bøger paa Latin, Tysk og Fransk. Hovedværket omfatter Litteraturen fra Bogtrykkerkunstens Opfindelse indtil 1739, Supplementbindene fører Bibliografien frem til 1757, men omfatter kun Bøger paa Latin og Tysk. Ialt anfører Værket, der er i Folio-Format, over 120,000 Titler. Dets Betydning i Nutiden beror navnlig paa, at det er den bedste eksisterende Oversigt over den tyske Litteratur fra det 17. Aarhundrede. L.N. Geringius, Erik (1707—47), svensk kopparstickare. Komminister i Stockholm 1740. G. utbildades till kopparstickare av J. van den Aveelen, hos vilken han kom i lära omkring 1724. Efter teologiska studier i Uppsala, som slöts med prästvigning 1730, torde han fortsatt sina konststudier på egen hand. Han har graverat en mängd porträtt, av vilka kunna nämnas skalden J. Runius’ i dennes »Dudaim« (1733), Karl XII:s och författarens porträtt i G. Nordbergs »Konung Carl XII:s historia« (I—II, 1740), Johan III:s i A. Girs’ »Konung Johan III:s chrönika« (1745) och porträtten