- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
361

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gesamtkatalog der deutschen Bibliotheken - Gesamtkatalog der Wiegendrucke - Gesellschaft für Typenkunde des 15. Jahrhunderts - Gesner, Konrad - Gessner, Salomon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gesamtkatalog der deutschen Bibliotheken — Gessner 361 og i disse Bind er foruden nogle mindre Samlinger registreret Bogbestanden i Statsbiblioteket i Berlin og 10 preussiske Universitetsbiblioteker, hvortil kommer Supplementer fra Statsbiblioteket i München og Nationalbiblioteket i Wien, ialt 18 Biblioteker. Men fra Bind IX er Kataloget udvidet til at omfatte Bogbestanden i ca. 100 større eller mindre Biblioteker fra alle Dele af Tyskland og har som Følge heraf faaet Titlen ændret til »Gesamtkatalog der deutschen Bibliotheken«. Kataloget er ordnet alfabetisk med Forfatternavne og anonyme Stikord i samme Alfabet og med udførlig og meget omhyggelig Titelangivelse. Saafremt dette mægtige Katalogarbejde nogensinde bliver fuldført, hvad vel nu er tvivlsomt, vil her være registreret alle Aarhundreders trykte tyske Litteratur ved Siden af et fyldigt Udvalg af andre Landes. C. W eber: Der Gesamtkatalog der preussischen wissenschaftlichen Bibliotheken (Fünfzehn Jahre Königliche und Staatsbibliothek, 1921); L. Nielsen: Et storslaaet Katalogiseringsarbejde (Bogens Verden, V, 1923); E. Kuhnert: Zur Entstehung und Gestaltung des Gesamtkatalogs (Zentralblatt für Bibliothekswesen, IL, 1932). L. N. Gesamtkatalog der Wiegendrucke, en under Udgivelse værende Bibliografi over alle bevarede Inkunabler (Vuggetryk o: Tryk, fremstillet i Tiden indtil og med Aar 1500). Udgives af en Kommission, som blev nedsat 1904 af det preussiske Undervisningsministerium, og udarbejdes paa Grundlag af alle endnu eksisterende Eksemplarer. Ialt skal behandles opimod 40,000 forskellige Tryk, af hvilke der rundt om i Alverdens Biblioteker er registreret ca. 450,000 Eksemplarer. Bibliografien omfatter en efter Forfatternavne og anonyme Stikord alfabetisk ordnet Række af Bogbeskrivelser, alle foretaget efter Selvsyn og efter de mest moderne bog- og typografihistoriske Principper. Hver Beskrivelse bestaar af en udførlig Kollation, Tekstbeskrivelse, Litteraturhenvisninger og Angivelse af, hvor Eksemplarer af vedkommende Tryk findes. Bibliografien, der er trykt i stort Kvart-Format, begyndte at udkomme i Leipzig 1925, men Udgivelsen er foreløbig standset med Bind VIII, Lief. 1, som udkom 1940, og hvormed man er naaet frem til Begyndelsen af Bogstav F. Materialet til Fortsættelsen er saa vidt vides sluppet uskadt gennem Krigen, og det har været paa Tale, at Videreførelsen skulde overtages af »Bibliographical Society« i London. L. N. Gesellschaft für Typenkunde des 15. Jahrhunderts. Grundlagt 1906 i Berlin med det Formaal at udgive i Form af Facsimiletavler Prøver paa Inkunabeltidens mange forskellige Typeformer for derved at skabe et Supplement til Konr. Häblers »Typenrepertorium«, i hvilket der er gjort Forsøg paa at give en skematisk Oversigt over Typerne. Foretagendet er anlagt som et Hjælpemiddel til Bestemmelse af de mange foreliggende usikre Inkunabeltryk, væsentlig til Brug for Udarbejdelsen af → »Gesamtkatalog der Wiegendrucke«. Tavlerne, der som Regel gengiver Sider i hel Størrelse af de forskellige Bogtrykkeres Frembringelser, er fremkommet i en Serie med Titlen »Veröffentlichungen der Gesellschaft für Typenkunde des 15. Jahrhunderts«, hvoraf hidtil er udkommet 32 Bind (1907—38). Ved Siden heraf har Selskabet lejlighedsvis udgivet mindre »Beiträge zur Inkunabelkunde« og paabegyndt en Serie Facsimileudgaver af Inkunabler. L.N. Gesner, Konrad (1516—65), schweizisk Bibliograf. Berømt Naturforsker, som har udgivet flere banebrydende naturvidenskabelige Værker. Han er Forfatter til det for sin Tid fortrinlige bibliografiske Arbejde »Bibliotheca universalis«, som udkom i fire Folio-Bind i Zürich 1545—55 og senere i talrige Bearbejdelser. Det er en Bibliografi, som omhandler alle de for Forfatteren tilgængelige lærde Værker, der er forfattet paa Hebraisk, Græsk eller Latin, det første Forsøg, der er gjort paa bibliografisk at sammenstille den videnskabelige Del af Verdenslitteraturen. : J. C. D ay: Conrad Gesner, 1916; W. Ley: Konrad Gesner, 1929. L. N. Gessner, Salomon (1730—88), schweizisk Digter, Maler og Grafiker. Var en fremragende Illustrator og Bogdekoratør, vel den Kunstner udenfor Frankrig, som kom dette Lands yndefulde Rokoko-Bogkunst nærmest i Aand og Stil. Hans smukke Titelblade og Vignetter, som han i Reglen selv raderede, er fyldt med Hyrdinder og Amoriner, omgivet af Rosenlænker, Sløjfer og andre idylliske Rekvisiter. Det var i det hele idylliske Motiver, der var fremherskende i saavel hans Digtning som i hans bildende Kunst. Han har forsynet flere af sine egne Digtninge med Illustrationer og Vignetter, bl.a. »Die Nacht« (1753), »Daphnis« (1754), »Der Tod Abels« (1758) og først og fremmest Kvart-Udgaverne af »Idyllen« (1773) og »Schriften« (1777—78), hvilke to sidstnævnte Arbejder betragtes som Højdepunkterne i hans grafiske Kunst. Ogsaa talrige Udgaver af andre Forfatteres Værker har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free