Grefwe — Griffenfeld 373 Amund G:s tryckeri för tiden 1660—75 finnes bevarad i Palmskiöldska samlingen i Uppsala universitetsbibliotek, Tom 337, s. 607. I. Collijn: En bokförteckning från Amund Grefwes boktryckeri i Göteborg (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, XXX, 1943). B. A. Grenville, T h o m a s (1755—1846), engelsk Bogsamler. Statsmand. Efter at han 1818 havde trukket sig ud af det politiske Liv, helligede han sig helt sine boglige Interesser og ofrede store Summer paa sine Samlinger. Hans Bibliotek, der ved hans Død talte over 20,000 Numre, rummede især engelsk, irsk og amerikansk historisk Litteratur, men var ogsaa rigt paa gamle Haandskrifter og Palæotyper, af hvilke mange i bemærkelsesværdige velholdte Eksemplarer. Han testamenterede sine Samlinger til British Museum. E.D. Greys, Hans Andreas (17. Aarhundrede), dansk Kobberstikker. Vistnok født i Tyskland. Han virkede i København fra ca. 1642 til ca. 1656 og udførte her foruden flere Portrætter Titelkobbere til en Mængde Bøger i Tidens overlæssede Barokstil. Det var især til Ligprædikener, han fremstillede disse Stik, men har ogsaa udført Titelkompositioner til en Række andre Bøger, saaledes til en Kvart-Udgave af Biblen, som paa Foranledning af Christian IV blev besørget udgivet af den senere Biskop Hans Svane (1647) og til Folio-Udgaven af Huitfeldts Danmarkshistorie (1652—55). Et af hans bedste Stik er et Portræt af Rundetaarn i København, som blev udført 1646 til Th. Bang: »Phosphorus inscriptionis hierosymbolicæ paræneticus« (1648) og senere gengivet i Ped.Resens »Inscriptiones Hafnienses« (1668). L. N. Grieg, Harald (født 1894), norsk bokhandler. Tok filologisk embedseksamen 1917, og gikk inn i journalistikken, med tanke på å spesialisere seg om litteratur og teater. I 1921 fikk han imidlertid tilbud om å gå inn i ledelsen av det danske forlag Gyldendals norske avdeling. Da denne fra 1925 av kunne fortsette som en selvstendig norsk institusjon, var det med G. som administrerende direktør, fra 1927 av som enedirektør. Han har sin store del av æren for at de store norske diktere på denne måten ble ført hjem til et norsk forlag. Det viste seg også snart at en frisk kraft, med pågangsmot og arbeidsfantasi, var kommet inn i forlagsvirksomheten. Han forener litterær innsikt med utpregede administrative evner, og har forstått å gjøre + Gyldendal Norsk Forlag effektivt og tidsmessig, med stor kapasitet, noe som har virket sterkt stimulerende på norsk forlagsvirksomhet i det hele tatt. G. har også hatt mange tillitsverv i bokhandelorganisasjonene, som styremedlem i Den norske bokhandlerforening og Den norske forleggerforening, formann i forleggerforeningen siden 1936 (unntatt sommeren 1941 til frigjøringen 1945). Han har vært medlem av Det nordiske forleggerråd siden det ble Opprettet i 1935. H.L.T. Griegs, John, boktrykkeri A/S, Bergen. Er en fortsettelse av Bergens eldste og Norges nest eldste boktrykkeri som ble startet av dansken Petter → Nørvig i 1721. Georg Herman G. (1826—1910) kjøpte i 1871 trykkeriet av boktrykker Rasmus Dahls enke. Han trakk sig tilbake i 1881 og sønnen John G. (1856 —1905) overtok firmaet. Han var ikke fagmann, men hadde en sikker og våken forståelse av de krav som måtte stilles til et tidsmessig trykkeri, og skaffet bl. a. trykkeriet landets første settemaskin. John G. fikk på kort tid det gamle officin til å bli en storbedrift. Hans sønn Alf G. (1885—1917) kom inn i bedriften bare 20 år gammel. Han hadde en solid faglig utdannelse og fortsatte i sin fars spor. Sammen med Harry Fett og Haakon Shetelig startet han i 1910 tidsskriftet »Kunst og kultur«. Arene trykker ikke, utg. av A/S John Griegs boktrykkeri til trykkeriets og forlagets 225-års dag, 1946. Ø.. Griffenfeld, Peder (1635—99). Den for sin tragiske Livsskæbne velkendte danske Statsmand har Tilknytning til Bogvæsenet dels som fleraarig kgl. Bibliotekar, dels som Bogsamler. Efter et længere Studieophold i Udlandet blev 1663 den daværende Peder Schumacher udnævnt til Bibliotekar og Arkivar hos Kong Frederik III, en Stilling han beklædte i godt syv Aar. Under hans dygtige Ledelse gik det kgl. Bibliotek stærkt frem, og hans omfattende Bog- og Sprogkundskaber kom i høj Grad Institutionen til Gode, ligesom han var betænkt paa at gøre Bibliotekets Skatte frugtbringende ved at aabne Videnskabsmænd Adgang til dem. Ved hans Bryllup 1670 overlod Kong Christian V ham som Gave hele det kgl. Biblioteks Samling af Dubletter, der naaede op til over 1400 Bind. Den Yndest, han til at begynde med nød hos den nye Konge, bidrog til hans eksceptionelle Karrière, der 1673 førte til hans Ophøjelse i Adelsstanden og det følgende Aar skaffede ham Rigskanslerembedet. Han fik derved Midler til i større Omfang selv at købe Bøger