382 Gutenberg — Gutterwitz Udsmykning. Trykkene, udført som de er i en primitiv Haandpresse, er tydeligt mærket af den endnu ikke fuldkomne Teknik, Præget er uskarpt, Farveføringen ujævn og Linjernes Udslutning unøjagtig. Intet af disse eller noget af de senere Tryk fra G.s Presse bærer hans Navn. I 1450 maatte G. til Finansiering af sin Virksomhed laane 800 Gylden af en rig Mainz-Købmand, Johann → Fust, med hvem han derefter associerede sig; som den tredje i Kompagniskabet blev optaget Fusts senere Svigersøn, Peter → Schöffer. Nogle faa Aar senere blev Kompagnonerne uenige, og 1455 tabte G. en Proces, hvorefter han maatte aflevere sit Trykkerimateriel, som han havde sat i Pant for Laanet, til Fust. Forinden havde han dog fuldført Trykningen af flere Bøger, af hvis Udførelse det ses, at han forbavsende hurtigt havde overvundet de første tekniske Vanskeligheder; blandt disse Tryk er den berømte latinske Folio-Bibel fra ca. 1455 i to Bind, den saakaldte 42-linjede Bibel, en af Bogtrykkerkunstens pragtfuldeste Frembringelser (af Biblen er bevaret 44 Eksemplarer, deraf 12 paa Pergament; af Bind II findes et lidt defekt Papir-Eksemplar i det kgl. Bibliotek i København). Delvis med G.s Materiel, men efter at hans Trykkeri var overtaget af Fust og Schöffer, er fremstillet endnu en Række skønne Bøger, først og fremmest det berømte → Mainz Psalterium (1457). Efter Bruddet med Fust fik G. økonomisk Støtte af en af Mainz’ Raadmænd, Konrad Humery, og en Del tyder paa, at han atter har faaet et Trykkeri i Gang. Det kan dog ikke med Sikkerhed paavises, hvilke Bøger han har fremstillet i denne Virksomhed; man har bl. a. tillagt ham Trykningen af den saakaldte 36-linjede Bibel (ca. 1458) og → »Catholicon« (1460), men i alt Fald den førstnævnte er næppe trykt af ham. I 1462 blev Mainz inddraget i Kampe mellem Byens tidligere Ærkebiskop og hans Efterfølger, Grev Adolf af Nassau, og G. blev forvist. I 1465 vendte han atter tilbage, blev optaget i Grev Adolfs Hofstat og nød derved forskellige Begunstigelser indtil sin Død. J. H. Hessels: Gutenberg, 1882; A. v. d. Linde: Geschichte der Erfindung der Buchdruckerkunst, I—III, 18; Festschrift zum fünfhundertjährigen Geburtstage von Johann Gutenberg, 1900; J. V. Jensen & Aa. M arcus: Gutenberg. Til Bogtrykkerkunstens Historie, 1939; A. Ruppel: Johannes Gutenberg, sein Leben und sein Werk, 1939; C. Björkbom: Johann Gutenberg, H E. D. Gutenberg Gesellschaft. Stiftet i Mainz 1901. Har til Formaal at støtte og fremme Forskningen vedrørende Bogtrykkerkunstens Opfindelse og deltage i Driften af + Gutenberg Museum. Har udsendt en lang Række Bøger og Smaaskrifter og (siden 1926) »Gutenberg Jahrbuch«. Efter at have ligget stille i de sidste Aar af den anden Verdenskrig genoptog Selskabet sin Virksomhed i 1946. E.D. Gutenberg Museum, Mainz. Oprettet 1900. Har til Formaal at samle og udstille Bøger og Effekter med Tilknytning til Gutenberg og Bogtrykkerkunsten. I Museet opbevares bl. a. det ældste eksisterende Tryk, fremstillet med »bevægelige« Typer, det saakaldte → » Weltgericht-Fragment« (ca. 1445). È. D. Gutterwitz, Andreas (död 1610), boktryckare, verksam i Rostock, Köpenhamn och Stockholm vid 1500-talets slut. G. innehade i kompanjonskap med Hans Stockelmann ett tryckeri i Rostock, där han bl.a. tryckte den första förlagsartikeln åt »Sveriges förste förläggare«, Petrus Johannis Gothus. De två kompanjonerna flyttade år 1574 till Köpenhamn, där Stockelmann blev akademisk boktryckare. Han avled dock redan följande år, varvid G. fortsatte affären tillsammans med arvingarna. Är 1576 övertog G. ensam verksamheten i Köpenhamn som universitetets boktryckare och kvarstod som sådan till 1583. Under denna tid tryckte han ensam 74 skrifter och hade tillsammans med Stockelmann tidigare i Köpenhamn tryckt 14 arbeten. Är 1582 hade G. kallats till Stockholm av konung Johan III för att förestå det kungliga tryckeriet, och ehuru han kvarstod som universitetsboktryckare i Köpenhamn in på året 1583, finnes dock en katekes från 1582 signerad Andreas Gutterwitz och tryckt på kungliga tryckeriet i Stockholm. G. förde sitt typmaterial från Rostock och Köpenhamn med till Stockholm och åstadkom därigenom en välbehövlig förnyelse i det svenska tryckeriets stilförråd. Han var verksam som kunglig boktryckare till sin död 1610 och tryckte under sin Stockholmstid cirka 150 böcker och mindre skrifter, förutom en mängd kungliga förordningar och kungörelser. Efter G:s död inköptes hans del i tryckeriet år 1612 av konung Gustav II Adolf, vilken skänkte den jämte det övriga kungliga tryckeriets material till Uppsala universitet. L. Nielsen: Boghistoriske Studier til dansk Bibliografi 1550—1600, 1923; I. Collijn: Översikt av det svenska boktryckets historia 1483—1700 (S. D a h 1 s Bibliotekshandbok, I, 1924); R. Dahlberg: Gutterwitziana (Bok- och bibliotekshistoriska studier tillägnade Isak Collijn, 1925). B. À.