Gyldendal — Gyldendalske Boghandel 383 Gyldendal, Søren (1742-1802), dansk Boghandler. Var Søn af en fattig Skoleholder i Jylland, gik i Aalborg lærde Skole og tog 1766 Studentereksamen i København, hvorefter han fik Ophold paa Regensen og begyndte at studere Teologi. Allerede i Aalborg havde han handlet med antikvariske Bøger, og han fortsatte dermed i København. Fra 1770, endnu medens han boede paa Regensen, blev Boghandelen hans Hovedbeskæftigelse, og han opgav Studierne. Den første Bog med hans Navn paa Titelbladet som Forlægger er tredie Bind af »Fortegnelse paa alle de Skrifter, som Trykfriheden har givet Anledning til«, som udkom 1772, men Traditionen regner Grundlæggelsen af hans Virksomhed fra 1770. Hans »Boghandling« voksede hurtigt; et Katalog, som blev trykt 1779, omfatter over 2000 Bøger, hvoraf ca. 400 var udgivet paa hans eget Forlag eller overgaaet hertil fra andre Forlag. I 1787 kunde han købe den store Ejendom i Klareboderne, hvori Gyldendalske Forlag endnu har til Huse. G. oprettede Udsalgssteder og skaffede sig Forhandlere i alle større Byer i Danmark og Norge og blev derved ogsaa organisationsmæssigt en Foregangsmand indenfor Boghandelen. Han støttede i sin Virksomhed den herskende nationale Bevægelse ved at udgive talrige Bøger paa Dansk, og hans Udgivelser spændte over alle Emner, dog med Hovedvægten lagt paa den videnskabelige Litteratur, særlig den teologiske og juridiske. Ved hans Død var Forlaget langt det største i Norden; det omfattede ca. 1500 Værker, hvoraf flere i mange Bind. G. betragtes af Eftertiden som den første egentlige Forlægger i Danmark. F. B u11: Gyldendal og Norge (Tilskueren, XXXVII, 1920); O. Tryde: Søren Gyldendal og hans Tid, 1940; Mindeblade om Søren Gyldendal, Dokumenter og Billeder, 1942; L. Nielsen: Gyldendal gennem 175 Aar, 1945, S. 14—43; O. Tryde: Danske Boghandlerbiografier, 1947, S. 40—43. O. A. Gyldendal Norsk Forlag A/S, Oslo. Opprettet 1925, etter at det danske → Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag hadde solgt alle aksjer i sin norske avdeling til et norsk selskap. Med opprettelsen av forlaget er det slutt på den langvarige nasjonale forlagsstrid som fra slutten av det 19. århundre gir norsk forlagshistorie dens linje og karakter. »De fire store« og alle de norske forfattere som hadde slått følge med dem, kom endelig over til et norsk forlag. Under ledelse av direktør Harald → Grieg har forlaget utfoldet en ekspansiv kraft som har virket stimulerende på norsk forlagsvirksomhet, men som også har gjort konkurransen hardere enn før. Da det ble norsk, var det i utpreget grad et skjønlitterært forlag, og det forstod fort å utnytte sin gamle stamme av forfattere ved billige klassikerutgaver, som fikk en overraskende stor utbredelse. Bjørnsons samlede verker kom således opp i 70,000 eksemplarer. Nevnes må også den monumentale Ibsen-utgave av vitenskapelig karakter. Den skjønlitterære linje har forlaget fulgt videre, blandt annet ved en hel del billige romanserier, og det har samtidig utvidet virksomheten til også å omfatte populær faglitteratur, håndbøker, skolebøker o.s.v. Dets virksomhet har hatt stor betydning for utviklingen av den norske bokhandel i mellomkrigstiden. H.L.T. Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag A/S, København. Grundlagt ca. 1770 af Søren → Gyldendal, der var den første i Danmark, der oparbejdede en omfattende Sortiments- og Forlagsvirksomhed, dels ved Opkøb af Restoplag, dels ved egne Udgivelser. Lige fra hans Tid har Forretningen til Huse i sin egen store Ejendom i Klareboderne, som senere er udvidet ved Køb af flere Naboejendomme. Efter Gyldendals Død 1802 førte hans Enke, bistaaet af Fuldmægtig N. A. Wahl, Forretningen videre indtil 1809, da hun paa lempelige Vilkaar overdrog den til Jacob → Deichmann, der var gift med Gyldendals Datter. Han førte den frelst gennem de økonomiske Nedgangstider og udvidede den 1814 med en Papirhandel. Som Forlægger interesserede han sig væsentlig for den videnskabelige Litteratur, medens Guldaldertidens Digtere udkom hos C. A. Reitzel. I 1850 overdrog Deichmann Forlaget til Fr. Vilh. + Hegel, som var udlært i Firmaet. Med ham indlededes en ny stor Epoke i dets Historie. Han knyttede en Række skønlitterære Forfattere til Huset, ikke blot danske, men ogsaa de betydeligste norske; samtidig fortsatte han den videnskabelige Linje og oparbejdede et anseligt Skolebogsforlag. Derimod afviklede han Sortimentet og Papirhandelen. Ved sin Død 1887 efterlod han Forlaget som Nordens største og mest ansete til sin Søn Jacob + Hegel, der allerede flere Aar før Faderens Død var blevet optaget i Firmaet, og som videreførte det i samme Aand. I 1896 antog han Forfatteren Peter → Nansen som litterær Leder af Forlaget. Dennes Tilknytning til den unge Litteratur fik stor Betydning for dets Udvikling, og ved Købet af Reitzels For-