384 Gyldendalske Boghandel — Gyllenberg lag samme Aar fik Gyldendal en dominerende Stilling paa det skønlitterære Omraade. I 1901 købtes Jysk Forlagsforretning. En haard Konkurrence havde Gyldendal maatte optage med »Det + nordiske Forlag«, der var stiftet 1895 som en Sammenslutning mellem Ernst → Bojesens og P. G. + Philipsens Forlag, og som hurtigt havde faaet en fremtrædende Position paa det danske Bogmarked. Da denne Kappestrid førte til Udgivelsen af en Række ensartede Publikationer, bl. a. paa Skolebogsomraadet, og en voldsom Annoncekampagne, blev Forholdene efterhaanden uholdbare for begge Parter, og 1903 fandt en Sammenslutning af de to Forlag Sted ved Oprettelsen af Aktieselskabet »Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag«. Jacob Hegel blev Bestyrelsens Formand og Ernst Bojesen, Peter Nansen og Aug. Bagge Direktører. Der fulgte nu en Række store Udvidelser. 1906 købtes Alb. → Cammermeyers Forlag i Kristiania, der dog senere købtes tilbage til Norge, og 1909 erhvervedes det gamle → Schubothe’ske Forlag. 1907 oprettedes en særlig norsk Afdeling i Kristiania, der bestod indtil 1925, da Afdelingen med samtlige Forlagets norske Forfattere gik over paa norske Hænder som et særligt Aktieselskab. Udover det traditionsmæssigt bevarede Firmanavn → »Gyldendal Norsk Forlag» og gensidig Kommissionsforbindelse har denne Forretning derefter ikke længer direkte Tilknytning til Moderselskabet. Ligeledes 1907 oprettedes en Filial i Chicago og under Højkonjunkturen under den første Verdenskrig Filialer i London og Berlin, men alle disse Afdelinger blev efter nogle Aars Forløb atter nedlagt. Af de oprindelige Direktører fratraadte Bojesen 1914, Nansen 1916 og Bagge 1920. I 1912 var Jacob Hegels Søn, Fr. → Hegel, blevet Medlem af Direktionen, og indtil han fratraadte 1939, bidrog han meget til Firmaets Omskabelse efter moderne merkantile Synspunkter. Efter forskellige, ret hurtigt paa hinanden følgende Direktionsskifter blev Forlagets nuværende Leder, Ingeborg → Andersen, ved Fr. Hegels Afgang Enedirektør. I 1918 udmeldte Gyldendal sig af Den danske Boghandlerforening og oprettede sin egen Salgsorganisation. Denne omfattede ti Provinsafdelinger, der hver i sin Kreds udvidede Udsalgsstederne betydeligt, og hvorfra al Ekspedition til Provinsens Boghandlere derefter fandt Sted. Kredsinddelingen er senere blevet forladt og alle Provinsfilialerne med Undtagelse af Afdelingen i Aarhus nedlagt, men Forlaget staar vedblivende udenfor Boghandlerforeningen med sin egen Salgsorganisation, der virker dels gennem Landets regulære Boghandlere, dels gennem egne Forhandlere. Til Forlaget, der vedblivende er langt det største i Danmark, er knyttet baade et Bogtrykkeri, et Bogbinderi og en Reproduktionsanstalt. Ialt beskæftiger det nu ca. 550 Personer. F. Hegel: Gyldendal og dansk Boghandel, 1917; C. M. H ansen: Fra Gyldendalske Boghandel i svundne Dage, 1920; L. Nielsen: Gyldendal gennem 175 Aar, 1945. O. A. Gyldenstolpe, Nils (1839—84), svensk boksamlare. Greve, kammarherre. Genom arv hade G. blivit ägare till en boksamling, som grundlagts i mitten på 1700-talet av hans farfarsfar, överkammarherren, greve Nils Philip G. Från denna äldre tid stammade bl.a. de dyrbara utländska planschverk, som funnos i biblioteket. Själv ägnade sig G. åt att utöka samlingen med sällsyntare böcker och gjorde stora förvärv, då t.ex. + Manderströms och → Stråles samlingar gingo under klubban. Är 1874 utkom en av L. Looström upprättad katalog över G:s bibliotek, tryckt i 75 exemplar. Efter G:s död skingrades hans bibliotek på auktioner i Stockholm 1884 och 1885. Katalogen upptager 7,476 nr. C. M. Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris, 2. uppl., IV, 1904, S. 2272—78. H. Sdr. Gyldne Snit, Betegnelse for Delingen af en Linje paa en saadan Maade, at den mindre Del forholder sig til den større Del, som den større Del til hele Linjen. Dette kan udtrykkes i Tal saaledes: Hvis en Linje deles i 8 Dele, forholder de 3 Dele sig til de 5, som de 5 forholder sig til 8. Derved opstaar den saakaldte gyldne Talrække, idet hvis 3 forholder sig til 5 som $5 til 8, forholder 5 sig til 8 som 8 til 13, saaledes at man fremdeles ved at lægge de to Tal sammen faar det næste: 3—5—8—13—21 —34 o.s.v. Det gyldne Snit bruges ofte i Bogtryk, f. Eks. ved Fastsættelse af en harmonisk Forskel mellem Skriftgrader, ved Fastsættelse af Højde og Bredde af Papirformat og Sidestørrelser i Bøger, ved Fastsættelse af Margenforhold etc. H.T. Gyllenberg, Gideon (1867—1934), finsk bokhandlare och förlagsman. Efter bokhandelsverksamhet i Vasa 1884—91 anställdes G. vid Werner Söderströms bokförlag, där han var direktionsmedlem 1904—31. Han tog initiativrikt del i all organisationsverksamhet inom den finska bokhandeln och inlade synnerligen stora förtjänster i landsortsbokhandelns