H Haandbibliotek, Betegnelse dels for saadanne, som Regel mindre, Samlinger af Haand-, Fagbøger o.l., der er beregnet til at yde Institutioner, Firmaer, Videnskabsmænd o.a. den nødvendige Litteraturhjælp i det daglige Arbejde, dels Betegnelse for den særlige, som Regel umiddelbart tilgængelige, Afdeling af et offentligt Bibliotek, som — indrettet efter hvert enkelt Biblioteks særlige Behov og opstillet i en eller flere Læsesale, Katalogsale o.l. — rummer en à-jour-ført, systematisk opstillet Samling af Haandbøger, Leksika, Ordbøger og andre udprægede Opslagsværker, bibliografiske Hjælpemidler, Kildepublikationer, Lovsamlinger, statistiske Tabelværker, Patentsamlinger o.l., Tekstudgaver, vigtige Tidsskriftrækker, Kort o.a. Haandbiblioteket er saaledes Grundlaget for det saakaldte → Referencearbejde (»reference work«) og spiller bl. a. af denne Grund en stedse stigende Rolle indenfor moderne Biblioteksvæsen. For at opnaa den størst mulige Effektivitet maa Haandbiblioteket underkastes en grundig analytisk Katalogisering som Grundlag for et detailleret og med mange Henvisninger forsynet Forfatter-, Titel- og Emnekatalog. Af Hensyn til Benytterne maa der i dette Katalog gives Oplysninger ikke alene om vedkommende Bogs Placering i det systematiske Katalog, men ogsaa om dens faktiske Plads i Haandbiblioteket. En Del store Biblioteker har ladet trykke et som oftest systematisk ordnet Katalog over Haandbiblioteket, det gælder saaledes British Museum, Bibliothèque nationale, Statsbiblioteket i Berlin, Universitetsbiblioteket i Göttingen o.m.a. Fra Haandbiblioteket kan der kun ganske undtagelsesvis finde Udlaan Sted, og man maa derfor for den Del heraf, som egner sig til Hjemlaan, saavidt mulig anskaffe Dubleteksemplarer. P. B. Haandforgyldning er en af de vanskeligste Discipliner indenfor Bogbinderhaandværket. De tekniske Hjælpemidler bestaar af en saakaldt Guldpude, hvorpaa man med en Guld- kniv skærer → Bladguldet i passende Størrelser, af en »Skriftkasse«, hvor Bogens Titel indspændes Linje for Linje, af Fileter, Stempler og Ruller samt et Apparat til Opvarmning af Værktøjet. Til Forgyldning af en Bogryg anvendes endelig en »Klodspresse«, i hvilken Bogen fastspændes. For at faa Guldet til at binde paa Materialet maa man tillige betjene sig af forskellige Grunderingsmidler, Aggehvide, Forgylderpulver etc. Der skal overordentlig stor Øvelse og et sikkert Haandelag til at anbringe en Titel paa en Bogryg, men det er dog først ved Dekorering af et Helbind, at Haandforgylderen faar Brug for al sin tekniske og — ved Dekoreringens Komposition — kunstneriske Dygtighed. O.. Haandgjort Papir. Se Bøttepapir. Haandpresse (i Bogbinderfaget), Træpresse bestaaende af to Spindler og to Moøtrikker, hvori man ved Hjælp af en »Pressenøgle« fastspænder de Bøger, som skal presses eller som skal gennemgaa andre Processer under Indbindingen. O. |. Haandpresse (i Bogtrykfaget), Trykpresse, der betjenes udelukkende ved Haandkraft. Lige fra Gutenbergs Tid og helt op til omkring 1800 fremstilledes Haandpresserne saa godt som helt af Træ. De blev bygget op med et Par svære Sidestolper, der forbandtes med flere Tværbjælker; i den øverste af disse var boret et Hul med Gevind i, hvori en svær Skrue eller Spindel var anbragt. Paa Spindelens nederste Ende var Trykfladen, den saakaldte Diegel, placeret, og lige ovenover denne fandtes en Træstang, kaldet Bengelen, hvormed Diegelen blev draget til, naar Trykket skulde tages. Diegelen havde paa de første Træpresser et Format som en stor Folioside, medens Formplanen eller Fundamentet var ca. dobbelt saa stort; man kunde da tage 2 Foliosider i Pressen paa een Gang. Der var almindeligvis to Mand til Betjening af Presserne, og de kunde, efterhaanden som Konstruktionen